Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

 I dag har vi set dokumenter om Solvej og har analyserer hendes situation ud fra "Teorien om total smerte" og koncentrer os på mål 4

Anne har fysiske smerter pga.  slidgigt i hendes knogler, især i hendes håndled og højre knæ. Dette resulterer i konstant smerte, hvilket gør selv de mest almindelige daglige aktiviteter som at gå eller lave mad udfordrende. Hun oplever også træthed når hun bevæger sig rundt. Fysiske smerter kan ofte være overvældende for Anna og det påvirker hendes mentale tilstand.

Psykisk lider Anne af skizofreni. Hun oplever hallucinationer - høre stemmer. Derudover har hun paranoia, hvilket betyder at hun ofte er overdrevent mistroisk. Disse symptomer kan være konstante eller komme i bølger, men de gør det meget svært for hende at fokusere på opgaver, deltage i sociale aktiviteter og opbygge relationer til andre mennesker.

Hendes slidgigt og skizofreni, gør det svært for Anne at deltage i sociale aktiviteter. At have både fysisk smerte og psykiske udfordringer kan være meget belastende, hvilket gør det svært at føle sig integreret i samfundet.

På trods sine udfordringer er Anne stadig at bevare en vis åndelig styrke gennem personlige filosofi om livet, som hjælper hende at klare sig igennem sin hverdag.

Jeg også begynde at indse at der er findes forskellige behandlingsstrategier.

Min psykologiske forståelse af smertens betydning også ændret sig efter i dag. Jeg  kan nu indse, for eksempel, at negative tankemønstre ("Jeg har altid ondt!"/"Denne operation gør mig aldrig rask!") ofte kommer når patienten har smerter. Og jeg som SSA  skal tage det alvorlig.

Åndelig smerte:

• Betydning af sygdommen,- hvorfor rammer det mig?

• Hvad er meningen? Hvad har jeg gjort

• Skyld

• Sorg over spildt liv

• Religiøsitet

• Håb

• Usikkerhed/angst

• Søgen efter mening

  Indkredsning af hvad der forstås ved det åndelige, religiøse og eksistentielle

• Mening og formål med livet

• Samhørighed med en højere magt

• Følelse af fællesskab

• Antagelser og tro

• Håb

• At forholde sig til døden

• Taknemmelighed for livet

• Overvejelser om livsværdier samvittighed

Psykoedukative indsatser har til formål at øge patientens viden om og indsigt i sygdommen samt behandling af denne. Ideen er, at viden øger muligheden for bedre sygdomshåndtering, hvilket kan bidrage til at mildne sygdomsforløb og symptomer.

• Holdbehandlingskoncepter

Der mødes otte patienter, som bevidst kaldes kursister, i alt otte gange, den ene gang med deltagelse af pårørende. Kurset varetages af psykolog (primær ansvarlig) og sygeplejerske. Der trænes mindfulness og overordnede temaer er: smerter, kommunikation, accept, værdier og handlinger med mulighed  for rådgivning og diskussion i forhold tilsøvn, kognitive forstyrrelser, relationer og seksualitet.

• Stanford-modellen

Kurser for kroniske smertepatienter efter den såkaldte Stanford-model, hvor patienterne får redskaber til at tackle smerterne.

• Mindfulness

Mindfulness anvendes ofte i en mere overordnet håndteringsstrategi, som hjælper patienten til at bevæge sig i retning af accept og tilpasning til smerterne i stedet for undgåelse og uhensigtsmæssig overbelastning. Erfaring peger i retning af, at regelmæssig træning kan bidrage til at styrke patientens non-farmakologiske håndtering af smerterne og medvirke til at reducere smerteforværrende stress.

Non-farmakologisk behandling

• Kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

• Patientuddannelse

• Superviseret træning til udvalgte patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvis formålet er at øge funktionsevnen.

• Belastning for familien

• Roller og relationer

• Kærlighed/seksualitet

• Mangel på åbenhed

• Mangel på glæde

• Isolation

• Økonomi/bolig/hjælpemidler

• Byrde for omsorgsgive

Symptomer:

• Smerter

• Kontroltab

• Håbløshed

• Depression

• Krise

• Identitetstab/sorg

  Sociale udfordringer:

• At kunne forsøge sig selv

• Boligforhold

• Arbejde

• Mobilitet

• Pårørende/ægtefælle/børn/netværk

• Juridisk sikring af hinanden

• Civilstatus

• Aflastning/plejeorlov/ hjemmehjælp

• Ikke at kunne få børn

Lindring af social smerter:

• Styr på økonomi, sygedagpenge, civilstand, testamente, sidste tid, begravelse.

• Terminal erklæring

• Hjælp i hjemmet

• Hjælpemidler

• Livshistorie og relationsarbejde

• Omsorg, nærhed, kontakt

• Plejeorlov

• Støtte til pårørende

• Farmakologisk behandling

Jeg ha lært at nogle gang man ikke skal være "super man", men bare kan være for de borge der er terminal syge uden at gøre noget eller sige noget, bare at være for dem.

Tabs proces

• Smerte over tabet

• Accept af endelighed

• Adskillelse/omforme tilknytning

• Afledning/undgåelse af restaurerende forandringer

Restaurerende proces

• Tillære sig ny adfærd

• Forholde sig til livsændringer

• Nye roller/relationer

• Afledning/undgåelse af tabets smerter

Læger

Er overordnede behandlingsansvarlige for patientens forløb. Foretager den indledende smerteundersøgelse og -vurdering, der bl.a. skal sikre, at patienterne er færdigudredt og evt. forsøgt relevant behandlet inden start af forløb i et smertecenter. Optager grundig smerte-anamnese (smerte-intensitet, lokalisation, karakter, tidsmæssigt forløb og konsekvenser) med afsæt i den bio-psyko-sociale model og står for ændringer i analgetika.  Har løbende opfølgende konsultationer med de patienter, de er ansvarlige for.

Fysioterapeuter

Undersøger og vurderer patientens fysiske funktionsniveau, trænings- og forandringsevne (ressourcer, vilje barrierer). Vurderer behovet for genoptræning og udarbejder genoptræningsplan (specialiseret eller almen genoptræning). Har patienter i individuelt specialiseret genoptræningsforløb og udarbejder individuelle træningsprogrammer mhp. selvtræning/hjemmetræning. Er medfacilitator af holdbehandling på mange smertecentre.

Psykologer

Vurderer patientens psykiske tilstand relateret til smertemestring. Varetager både individuelle behandlingsforløb samt holdbehandlingsforløb på mange smertecentre med afsæt i de problematikker/udfordringer, der hindrer hensigtsmæssig mestring af smertetilstanden (f.eks. højt angst- og/eller stressniveau). Kan være primær ansvarlig for at visitere patienten til ”det rigtige holdbehandlingskoncept”, i relation til patientens psykiske tilstand/parathed.

Socialrådgivere

Indgår i mange smertecentres tværfaglige team med henblik på at yde patienterne en helhedsorienteret behandlingsindsats. Er ansvarlig for rådgivning og vejledning af henviste patienter ud fra en vurdering af deres sociale, økonomiske og arbejdsmæssige situation i relation til smertetilstanden. Støtter den kroniske smertepatient i rehabiliteringsprocessen til at opnå størst mulig grad af social- og arbejdsmæssig kompetence.