En mand der er skræmt og en mand der går bag ved ham. Han har en kniv i den ne hånd, og han har en cigaret i den anden. Han har et grønt øje som man kan se tydeligt. I midten af billedet er der en rød klat

Vi har valgt at gøre brug af metoden til moderne kunst. Vi har konkluderet at billedet er abstrakt. Der er dog nogle genkendelige elementer som mandens øje, kniven i hans hånd, manden i billedets venstre hjørne. Der er to personer i billedet, den midaldrende mand i midten som prøver at skjule, at han er vred, og manden i venstre hjørne. Farverne er dramatiske som rød, sort, grøn, og der er blevet gjort brug af en splatter-teknik som gør billedet endnu mere dramatisk. 

Det begreb vi har koblet maleriet til er ANGST. Da vi først kiggede på maleriet var det eneste vi kunne se vrede. Da vi senere kiggede lidt nærmere på billedet var det tydeligt at vreden bare var et coverface for at skjule angsten. Der var nemlig et glimt i øjet der viste at det var noget andet end vrede han følte. 

Manden på billedet er et offer fordi at han er blind. Han har angst for at dø, derfor har han en kniv i hånden. han dør p.g.a. at han ikke kan forsvare sig.

Har koblingen mellem begreb og kunstværk haft en betydning for jeres opfattelse af begreb og kunstværk?- Ja vi har set på billedet lidt anderledes, og vi har analyseret det på vores egen måde.

Kunstner: Jens Søndergaard

Titel: Begravelsen

År: 1926

Maleriets Mål: Døden

Hvor findes billedet: Statens Museum for Kunst

 

Billedet viser en masse folk inkluderet en præst, der står over en grav og sørger. Det foregår på en kirkegård, hvor solen er ved at gå ned.

Vi brugte Panofsky analyse metoden.

Niveau 1: Maleriet viser mange mennesker stående sammen omkring en grav, på en kirkegård. Menneskene har en lignende påklædning.

Niveau 2: Billedet henviser til ritualet omkring døden - nemlig en begravelse.

Niveau 3: Værket tager udgangspunkt i angsten for døden. Dermed også angsten for måske at miste sine næste.

Koblingen mellem maleriet og begrebet er angsten for døden. Døden er uden genstand, men kan mærkes hos de sørgende på maleriet. 

Vi synes billedet er malet meget simpelt, i forhold til situationen. Vi synes det er beskrivende, men at der ikke er meget handling. Det er malet i nogle meget dystre nuancer. 

Siden at billedet viser en masse mennesker, der frygter for deres eget, og deres kæres liv, ergo angst for døden. Så man kan alle relatere sig til deres frygt, siden at noget alle mennesker frygter er døden, viser det her maleri en meget universel frygt.

 

Der er 6 mennesker på billedet, en af dem er præst og en af dem døende, den døende er et barn. Barnet ligger i sengen og ved siden af er de pårørende (familie) de ser bekymrede og triste ud. Præsten beder/velsigner barnet og billedet er næsten udelukkende mørke farver

Billedanalyse efter Erwin Panofsky (Ikonografi v.s. Ikonologi)

Det har med angst at gøre fordi at familien er bange for at deres barn er ved at dø. De har tilkaldt en præst for at bede for barnet, og de håber at det ikke dør. De er bange for at være alene uden den de elsker.

Nej det har det ikke haft. Vi så billedet og kunne bare se hvor dårligt familien havde det med at deres barn ville dø.

1.

2. Det passede godt til vores beskrivelse af angst

3. Maleri

4. Susanne, Oluf Hartmann, 1909

1. Billedet er abstrakt

2. Der er tre mennesker og et tæppe

3. Ja 2 mænd og 1 kvinde. De er nøgne, men kvinden har et tæppe på. De ser bange ud. Mændene er ret stærke

4. Nej det er der ikke

5. Ret mange mørke farver undtagen tæppet som er blåt

6. Der er et gyldent snit i midten

7. Det samme som 4

8. Vi tænker at susanne er pigen

1. Meget dyster stemning

2. Vi tror at de løber fra noget

1. Det er naturligt og det er taget ud af virkeligheden fordi at de er midt i at løbe fra noget

2. Afsenderen er Oluf Hartmann

3. Ældre mennesker fordi billedet er for uhyggeligt for små børn

4. Folk der går på museum

5. At det er okay at være bange

6. Nej

7. Det er et normalt perspektiv

8. Halv total

9. Det gyldne snit er i midten af billedet så alle tre hoveder er i den samme boks

10. Det er meget gennemarbejdet 

C. W. Eckersberg

Moses lader Det Røde Hav vende tilbage og Faraos Hær oversvømmes

1815

Man ser nogle mennesker, både kvinder, mænd og børn. De hviler på en klippe. De har alle forskellige klæder på. På en højerer klipper stå 2 mennesker, den ene peger ud på nogle mennesker drukner ude i havet.

Hvilken analysemetode er anvendt?
Billedanalyse efter Erwin Panofsky.

Skriv jeres begrundelse for koblingen mellem begrebet og maleri. Skriv løs.
De går angste mod det ukendt. Vejen på den anden side af slaveri hvor man er overladt til sig selv. Gud har hjulpet dem og nu hjælper han dem ikke mere. Hvad skal der ske?
Man kan se angsten i folks øje og frygten.

Subjektiv beskrivelse af kunstværket.
Moses prøver at få israelitternes humør op, efter det fortræffelige der er ved og er sket. Det er morgen og solen er lige stået op fordi den kommer fra øst på billedet. Så de har kæmpet om deres liv hele natten, så de er trætte og udmattede. 

 

Har koblingen mellem begreb og kunstværk haft en betydning for jeres opfattelse af begreb og kunstværk?
Det har ikke påvirket vores kunstværk eller begrebet fordi vi så angst i billedet med det samme. Så vi nåde ikke at tænke over hvordan man kunne få angst ind i billedet.

Titel: Siddende mand med prikker på blåt tæppe

Årstal af maleri: 2003

Skulpturen er en unik form for at vise, at ikke alle har det lige tilpas. Skulpturen er malet af Peter Land i år 2003 og den hedder “Siddende mand med prikker på blåt tæppe”. Teknikken og metoden til skulpturen er bemalet med fiberglas afstøbning + stof og tæppe. Manden er anderledes end normale, fordi han har ekstrem lange ben og arme i forhold til et normalt menneske. Han har en blå, blomstret pyjamas på med en nathue. Farverne er blå, grønne, hvide og røde og dermed kolde og triste farver.

Den moderne kunst analyse

Sammenhængen mellem skulptur og begreb er meget tydelig efter vores mening. Det kan man se da begrebet angst indeholder underbegreber utilpashed, frygt, ensomhed, usikkerhed osv. I forbindelse med det indeholde skulpturen lige netop dette.

Vi kan se at manden skal forestille sig at være en trist, fortabt og ensom person. Han ser meget nedad og han er helt hvid i hovedet. Skulpturen er lavet i fugleperspektiv og det viser at man ser ned på ham fordi at han ikke er ligesom alle andre.

Har koblingen mellem begreb og kunstværk haft en betydning for jeres opfattelse af begreb og kunstværk? 

Ja, da vi så skulpturen første gang, så vi med det samme at han så forladt og fanget i sin egen krop. Der stod i beskrivelsen ved siden af at det forestillede en utilpas mand. 

Billedet. det er med vilje at der ikke er så meget på billedet nu når man skal lægge mærke til øjnene og mandens udtryk. 

Kunstner: Wilhelm Freddie

Titel: Ung mand og kvinde som læser i en bog ved et rundt bord i en have

Årstal (malet): 1929 - 1936

På billedet er der en masse geometriske figurer i forskellige størrelser, som har både varme og kolde farver.

Vi brugte den moderne form for billedanalyse. 

Vi valgte angst. Vi forestiller os at det er en tanke, som bliver tænkt af en der er angst. Det er en masse små dele (de geometriske figurer), som sat til sammen giver et fuldstændig uoverskueligt og ubeskriveligt billede af angsten som så er maleriet. 

Subjektiv beskrivelse af kunstværket.Vi oplever det som et lidt uoverskueligt billede, men sammen er det meget fascinerende. Der er hele tiden nye ting som man lægger mærke til som fx. de to ansigter,, der kigger kærligt på hinanden.

Ja, vi har fundet ud af hvordan man kan male et kunstværk på en mere kreativt måde, og det også lidt lang tid for os, at finde ud af hvad billedet endeligt skal forestille, om det var angst eller kærlighed, hvilket viser, at det kan ses på mange forskellige og anderledes måder. Bla. ændrede titlen også en del, vi ville aldrig have opdaget bogen, hvis ikke det var for titlen

På maleriet ses der en engel og Jakob. De har lige været i en slåskamp. Farverne i billede er alle meget brune og grønne i det. Det er et meget kold tonet billede, med meget få detaljer.

Vi brugte billedeanalysen af moderne kunst.

Vi synes dette billede hører godt inde under ordet “angst”, da der både er en engel - hvilket mange kobler til døden/efterlivet/himlen osv. Og også pga. de kolde og dystre toner/farve i billede. Det er meget dystert, men billede viser også en slags omsorg. Jakob og englen har lige været i en psykisk slåskamp, som der nu er over. Englen står og omfavner Jakob - dette kobler vi også til angst, da man tit får hjælp af andre når man går gennem hårde perioder f.eks med angst. 

Vi synes personligt at det er et meget følelsesladet billede, der bringer nogen ubehagelige følelser frem. Det er også tankevækkende, da billede fortæller en historie, man gerne vil høre. Billede er relativt dystert og vi synes på mange måder at det er meget smukt, når man begynder at fortolke og analysere det.

Det har ikke ændret vores opfattelse af ordet “angst” eller selve, da vi længe ledte efter et der passede ind i vores bud på det. 

Vi valgte at lægge fibonacci serien ind i dette billede - en inderste form ligger omkring Jakobs øre, og den største er ved deres ben og underliv.

 

Gruppe 1: Clarissa og Ida T.

Kunstner: Wilhelm Freddie

Titel: Ung mand og kvinde som læser i en bog ved et rundt bord i en have

Årstal (malet): 1929 - 1936

På billedet er der en masse geometriske figurer i forskellige størrelser, som har både varme og kolde farver.

Vi brugte den moderne form for billedanalyse. 

Vi valgte angst. Vi forestiller os at det er en tanke, som bliver tænkt af en der er angst. Det er en masse små dele (de geometriske figurer), som sat til sammen giver et fuldstændig uoverskueligt og ubeskriveligt billede af angsten som så er maleriet. 

Subjektiv beskrivelse af kunstværket.Vi oplever det som et lidt uoverskueligt billede, men sammen er det meget fascinerende. Der er hele tiden nye ting som man lægger mærke til som fx. de to ansigter,, der kigger kærligt på hinanden.

Ja, vi har fundet ud af hvordan man kan male et kunstværk på en mere kreativt måde, og det også lidt lang tid for os, at finde ud af hvad billedet endeligt skal forestille, om det var angst eller kærlighed, hvilket viser, at det kan ses på mange forskellige og anderledes måder. Bla. ændrede titlen også en del, vi ville aldrig have opdaget bogen, hvis ikke det var for titlen

Gruppe: 
Musab, Emilia, Robert og Sofia

27/9/2017 - Religion

Musab, Robert - 8B

Emilia - 8A

Sofia - 8i

Vi standsede ved maleriet fordi portrættet skilte sig ud fra de resterende malerier. Maleriet gjorde os nysgerrige på, hvorfor der var dækket et papir ved hans mund, bryst og øjenbryn og hvad det måtte kunne betyde. Da vi kiggede nærmere kunne vi se at der voksede hår ud inde under papirerne og ud, hvilket gjorde os endnu mere nysgerrige .        

Maleriet er et selvportræt af en mand med jakkesæt, som har papir ved hans mund, bryst og øjenbryn.        

Selvportrættet hedder “Sensibelt portræt” og sensibelt betyder følsom. Kunstneren af billedet er Wilhelm Freddie. Maleriet er fra 1940.

Billedet forestiller, at han prøver at udtrykke noget, men folk prøver at stoppe ham. Alligevel kommer hans tanker og følelser ud dvs. håret som vokser ud gennem papiret. Det symbolisere hans viljekraft til at udtrykke sig og have frie tanker og følelser. Han er måske også bange for hvad han siger.

Det er et surrealistisk maleri, fordi man har vænnet sig til at se mennesker i helfigur altså se hans mund og dermed kunne vurderer om han er sur eller glad.

Det er ikke genkendelige elementer ved maleriet, fordi de er underligt at se papir foran Munden, bryst og øjenbryn, og at der vokser hår ud inde under papirer og ud.

Det er en mand som har sort jakkesæt på, hvor han har en hvid skjorte på og mørkerødt slips. Han ser ud til at være 60 år gammel, da han har et gammelt ansigt. Hans ansigtsudtryk virker til at udtrykke angst, da hans øjne udtrykker at han er bange. Bag ved manden er der mørk lyse farver. Personer kigger lige ud, og man kan ikke se hvad han kigger på.

Farverne bag ved manden er mørk lyse farver: orange, lyserøde nuancer, og lidt grå.

Maleriet er malet på olie på lærred.

Titlen hedder “Sensibelt portræt” og det understreget meget godt at han er følsom og bange for noget han ser på.

Det er meningen at personerne som kigger, skal selv tænker over hvad han kigger på og hvad han er bange for.

Det er normalperspektiv på manden, og er malet halvtotal, da man ikke kan se hans ben. Det er et konstrueret maleri, da det ikke er et normalt scenarie, på en dagligdag.

Miljøet er svært at definerer, fordi man kun ser manden, og dermed ikke er andre på maleriet eller nogen baggrund. Manden ser ihvertfald ikke glad ud pga. hans øjne og farverne på billedet.

Teksten der står ved siden af maleriet, fortæller en historien om at der er en nøgle på kinden som stopper ham for at sige eller føle noget. Resten skal du selv tænke over.

Afsenderen er Wilhelm Freddie, han er en dansk kunster og grafiker. Målgruppen for dette billede er til personer som elsker selv at tænke videre over hvad der menes med maleriet.

Maleren har fokuseret på at ligge hans ansigt i det gyldne snit og det er så det første man ligger mærke til, hvilket giver en god effekt på hvad han føler.

Vi synes at det er et godt billedet, da man skal selv skal tænker på hvad han føler. Vi synes det er et lidt trist billedet at kigge på.

Sofia - 8I

Emilia - 8A

Robert - 8B

Musab - 8B

Titel: Siddende mand med prikker på blåt tæppe

Årstal af maleri: 2003

Billedet var simpelt og fik os til at taenke på angst

      2.   Hvad er det for en slags billede?

Det er et olie maleri som blev malet af Wilhelm Freddie

      3.   Har billedet en titel? Hvem har lavet det? Hvornår?

Maleriet hedder olie på laeret som blev malet af Wilhelm Freddie i 1930’erne

Maleriet er surealistisk

      2.   Er der genkendelige elementer?

Der er en oval, to cirkler, tre streger, et plus symbol og to firkanter

      3.   Er der personer med?

Ikke så vidt vi kan se

      4.   Er der andre levende skabninger på billedet?

Nej det er der ikke

5. Farver? Hvilke farver er der brugt? Hvordan er de: glade, triste? Glade farver er typisk stærke lyse toner, hvor triste farver er mørke.

For det meste er farverne mørke og trist som exempel sort, mørke grøn, hvid og grå

6. Hvilken teknik er brugt til at skabe dette billede? Beskrive teknikken og dens virkning!

Teknikken er grov som giver en meget passende effect. Det er ret svært at beskrive med ord.

7. Billedets title, kunstner og årstal.
 
Olie på læred 1930, Wilhelm Freddie.

 8. Hvordan er sammenhængen mellem title og kunstværk?

Ikke tilstede

Det originale maleri

Remove

Skitse