Tragediens indhold ligger dog fjernt fra den rituelle oprindelse. Tragedien henter sine emner i den gamle sagnverden, der er knyttet til borgene i Mykene, Troja og Theben. Hertil kommer enkelte andre sagnkredse som Argonautertogtet. 

I den græske stilart tragedie består af 3 skuespillere, (protagonistes= førsteskuespiller) (deuteragonistes andenskuespiller) og (tritagonistes tredieskuespiller). Der er også ett kor på 15 kormedlemmer.

Skuespillerne fører en dialog med hinanden og med korlederen. Skuespillerne bærer masker f.eks. som et dyr for frugtbarhed.
Maskerne gjorde det muligt at protagonistes kunne have 2-3 roller.
Det var forbudt ved det klassiske drama varr at der var forbud at have kvindelige skuespiller. 
Kvinderollerne blev spillet af mænd og de tog så en kvindemaske på. 
Der er ingen af maskerne er beværet fra oldtiden. Om lyden har været dårlig i maskerne vides ikke, men der var så god akustik i de græske teatre, at publikum nemt kan høre skuespillerne, blot de taler tydeligt.

Medens handlingen udføres af de 3 skuespillere, der ofte giver udtryk for manglende sjælelig balance, giver koret sædvanligvis udtryk for venlighed og besindighed. Koret udgøres f.eks. af gamle mænd eller kloge kvinder i byen. Digteren kan også bruge koret som forbindende led, en korsang kan således fungere som stilhed før stormen, ligesom koret kan lede publikums opmærksomhed i en bestemt retning.

Korets 15 personer deles op i to halvkor på 7, medens den femtende person fungerer som korleder, det vil sige korets talsmand.

Til de 3 skuespillere og 15 kormedlemmer kommer 1 eller 2 fløjtespillere, der ved deres spil dels kan antyde en stemning og dels ledsage korsangen.
Koret kunne anses som det man nu og dage kan kalde stemnings musik til film.