<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Danmarks- og Europahistorie + Rusland by Gitte Leonessi</title>
      <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78</link>
      <description>gruppearbejde, links etc.</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-01-15 18:03:19 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-04-21 12:36:08 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Vikinger, kildearbejde: Gruppearbejde om kilde 4+5: 1.Hvilken viden kan vi uddrage fra kilderne?                               2. Kan vi stole på oplysningerne?                          3. Hvilken betydning har kildens ophav?</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/320908331</link>
         <description><![CDATA[<div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-15 18:03:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/320908331</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kongerækken</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/320989669</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongeraekken/?no_cache=1" />
         <pubDate>2019-01-15 20:25:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/320989669</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Laura M, Kate, Marie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106231</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde 4: <br>1. Kilden beretter om dagligdagen i Hedeby, og oplyser derfor om befolkningens traditioner såsom offerfester hvor guderne æres. Derudover hører man, at vikingerne tilbeder Sirius, selvom en lille gruppe trods alt er kristne. Derfor kan vi også bruge kilden til at få viden om religioner i vikingetiden. Kilden beskriver også hvordan fisk var en vigtig næringskilde, samt lidt om økonomi og kvinders status. <br>2. Tidsmæssigt passer kilden ind i perioden, den beretter om, så på det punkt opnår den troværdighed. Dog udtaler kilden sig om fx skilsmisse, som er en ting, som ikke umiddelbart kan ses på et enkelt besøg, især ikke taget i betragtning af, at kildens afsender er arabisk, og derfor højest sandsynligt ikke har kunnet kommunikere med vikingerne. <br>3. Kildens afsender er en fremmed, altså en udefrakommende, og derfor bliver synsvinklen også mere objektiv trods afsenderen selvfølgelig er subjektiv.  Derfor er der også stor sandsynlighed for, at han ikke har pakket sine holdninger ind af hensyn til vikingerne, men bare har ytret sin ærlige mening, ud fra det han har set. Det giver point på troværdighedskontoen.<br>Kilde 5:<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-16 07:36:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106231</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Natascha, Jens, Michala og Hannah</title>
         <author>nataschathagaard2001</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106534</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde 4: <br>1. man får et indblik i vikingernes dagligdagsvaner og arabernes syn på deres vaner. <br>2. oplysningerne virker meget troværdige, fordi købmanden ikke et ondt mene med at handle med vikingerne. men får mere af vide hans observationer. <br>3. kildens ophav er den arabiske købmand. <br>Kilde 5: <br>1. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-16 07:37:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106534</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Laura L, Sania, Nana og Julie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106612</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde 4<br>1. Vi hører om, at en lille del af befolkningen i Hedeby er kristne mens størstedelen tilbeder Sirius. Vi hører generelt om hvordan befolkningen i Hedeby lever og hvad deres normer og regler er. <br>2. Den er troværdig fordi det er en beretning, og kilden er lavet under vikingetiden. <br>3. Arabisk købmand, vi hører fra hans synsvinkel hvordan vikingerne opfører sig. <br><br>Kilde 5<br>1. Vi hører om hvilke traditioner de har og hvordan de lever. <br>2. Ja den er nedskrevet og årstallet er præcist dateret.<br>3. Delegationsmedlem, Ibn Fadlan fra Bagdad. Vi hører beretningen fra hans synsvinkel. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-16 07:37:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106612</guid>
      </item>
      <item>
         <title>COOL FOREVER - Rachel, Mike, Lisa &amp; Fie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106638</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Tekst 4: De giver deres gud offergaver. Deres vigtigste næringsmiddel var fisk. Byen havde ikke mange varer og rigdomme. Der fandtes øjensminke. Kvinderne besluttede når de ville skilles. <br>Tekst 5: Vikingerne var høje. Mændende havde en beklædningsgenstand på der dækkede den ene halvdel af kroppen. De bar økse, kniv og svær. De havde tatoveringer. Kvinderne bar brystspænder. Kvinderne gik også med halsringe af guld og sølv, og antallet af halsringe var bestemt efter mandens formue. De var beskidte. <br><br>2. Teksterne er subjektive. Tekst 5 er en kopi da originalen forsvandt. Da teksterne også er holdningsbaseret kan det være svært at vide, om man kan stole på oplysningerne.<br><br>3. I tekst 4. er det en araber og man kan derfor være i tvivl om de har kunnet snakke med hinanden, det kan have påvirket deres opfattelse af traditioner og det de måske har kommunikeret om. <br>Tekst 5: Deres opfattelse er dog også baseret på et øjebliksbillede, fordi de netop bare lige har krydset hinanden på en rejse.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-16 07:37:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106638</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Emilie, Lea, Tejs og Frida</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106649</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde 4:<br>1. Hvordan vikingerne var, levende folkefærd, fejre fest for at ære guden, tro, kvinderne er mere moderne.<br>2. Det kan man godt, fordi han er ikke intra i at der sker noget dårligt med handlen.<br>3. handelsmanden vil gerne føle sig inspireret, så hvis de udvikler sig, kan han tage udviklingen med hjem.<br><br>kilde 5:<br>1. Ar-rus er udesendt, og oplever hvordan vikingerne lever, kvinderne er ikke frie, stærke i deres tro. <br>2. Originalen er forsvundet, selvom der står det er en præcis kopi. <br>3. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-16 07:37:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/321106649</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Myten om Dannebrog</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322598590</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannebrog-myten-om-himmelfaldet-i-1219/" />
         <pubDate>2019-01-21 08:23:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322598590</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kilde 11 - Lea</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322600551</link>
         <description><![CDATA[<div>1.  Teksten er en historieskrivning<br><br>2.  Kildens afsender er Venderen Helmold som var født i Nordtyskland i starten af 1100-tallet<br><br>3.  Kilden blev nedskrevet omkring 1170, hvoraf Rygens erobring sker i år 1169.<br><br>4.  Selve kilden er en andenhåndskilde<br><br>5.  Selve de oprindelige modtagere er det danske folk, da det fortæller om en succesfuld erobring<br><br>6. En af de ting der bliver nævnt meget i kilden, er omkring erobringen af Rygen.<br>Der er også tale om måden de ødelægger et billede af guden, Svantevit.<br><br><br>7.  forfatterens formål med denne kilde er at fortælle om hvordan kong Valdemar betvang rygboernes land <br><br>8. Kildens synsvinkel er meget ensidet på at det ikke er Valdemar der er på det gale, men andre der er på den gale side af det hele.<br><br>9. Selve den historiske begivenhed som denne kilde nævner, er hvordan Rygen blev erobret<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:31:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322600551</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Michala, Rachel og Lisa</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322600824</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:32:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322600824</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hannah og Frida kilde 10 - sejere end Fie og Cecilie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322600949</link>
         <description><![CDATA[<div>1. <br>Det er en historieskrivning, fordi det er Saxo, som har nedskrevet det<br><br>2.<br>Afsenderen er Valdemar og Absalon<br><br>3. <br>Den er nedskrevet i danmarkskrøniken, som blev skrevet i 1200-tallet<br><br>4. <br>Det er en andenhåndsberetning, da Saxo ikke selv har oplevet hændelsen<br><br>5. <br>Det danske folk <br><br>6. <br>Væsentlige ting: <br>Svantevit væltes af Valdemar den stores togt mod venderne - og blev brændt<br><br>- Det er en oversættelse, da den originalt blev nedskrevet på latin</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:32:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322600949</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kilde 10 - Nana</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322600955</link>
         <description><![CDATA[<div>Da vi ved at Saxo er forfatteren bag denne tekst, ved man at den kan være lidt upålidelig da Saxo havde en tendens til at blande fakta og fiktion sammen.<br><br>Selve teksten handler om Valdemar den stores togt med venderne, titlen “Svantevits fald” hentyder til at danskerne brændte de hellige symboler som venderne havde, dette inkluderede selvføglelig deres Gud Svantevit.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:32:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322600955</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Fie og Cecile kilde 11 sej!</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322601122</link>
         <description><![CDATA[<div>tidlig middelalder om kilde 10 (Saxo) og kilde 11. Analyse: se s. 296-297: "Materialekritik"/s. 299: "Forslag til kildegennemgang". Det er en beretning om danskernes erobring af Rygen. <br><br>2. Kildens afsender er modstanderen, venderen Helmold.<br><br>3. Den er skrevet omkring 1170. <br>Nej, det er ikke samtidig med begivenhederne.<br><br>4. Det er en andenhåndskilde. Han var der ikke selv.<br><br>5. Fortælling om hvordan Rügen blev erobret af kong Valdemar.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:33:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322601122</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sania, Laura og Julie kilde 11</title>
         <author>julieandresen08</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322601435</link>
         <description><![CDATA[<div>- Kildens afsender er Venderen Helmold. <br>- Det er et uddrag fra et værk. <br>- Den er nedskrevet omkring 1170.  - Målgruppen er Venderne da Helmold skriver til sit eget folk. <br>- I kilden hører vi om danskernes erobring af Rygen. Det skete under kong Valdemars regeringstid. Der bliver beskrevet hvordan danerne brænder træfiguren af Svantevit og smadrer deres religion. <br>- Budskabet i dette tekstuddrag er at vise hvor grusomme danerne var mod Venderne.<br>- Kildens synsvinkel er fra Venderen Helmold. Derfor kan man også diskutere hvor troværdig kilden er, da man ikke hører historien fra danernes synsvinkel. <br>- Kilden belyser danskernes erobring af Rygen.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:35:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322601435</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Laura K. og Marie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322601609</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Det er en historieskrivning nedfældet af Saxo. <br><br>2. Saxo har skrevet den, men er blevet bedt om det af Valdemar. <br><br>3. Kilden er nedskrevet omkring 30 år efter begivenheden, hvilket den selvfølgelig mister lidt troværdighed på.<br><br>4. Det er en andenhåndskilde, eftersom Saxo ikke selv har været ved begivenheden, men har hørt om den fra Valdemar.<br><br>5. Den danske befolkning har skulle høre om begivenheden, sådan som den i følge Valdemar har fundet sted. Den kan ses lidt som en promovering for Danmark og Valdemar.<br><br>6 Kilden beskriver hvordan danskerne under ledelse af Kong Esbern og Sune hugger billedstøtten af guden Svantevit over hvorefter de får byens egne beboere til at slæbe den ud af templet. Om aftenen hugges den i små stykker for at det kan bruges som brænde. Alt det finder sted under erobringen af Rygen. I kilden beskrives det også hvad venderne må have tænkt om alt dette postyr, hvilket selvfølgelig kun kan være gisninger. Sidst står der at danerne bygger en kirke for at "frelse deres sjæle" hvilket selvfølgelig er en subjektiv mening. <br><br>7. At promovere Valdemars bedrifter og at få danskerne til at fremstå som et mægtigt folkefærd.<br><br>8. Den er præget af Valdemar og hvordan han oplevede begivenheden. Derudover vil han gerne fremstå lidt bedere end han egentlig var. <br><br>9.  Den tidlige middelalder/udselttelsen af venderne.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:36:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322601609</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Natascha og Kate</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322601953</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde 10 :)<br>1. er en oversættelse af Saxos danmarkskrønike og en <br>andenhåndsberetning. <br>2. Saxo Grammaticus<br>3. Den er skrevet i 1200-tallet. Hermed er den ca. i samme tidsperiode, dvs. tidlig middelalder.<br>4. Det er en andenhåndskilde, hvor synsvinklen kommer fra Absalon og Valdemar den store.<br>5. Politisk og tids- sammentid og propaganda skrift<br>6. Hovedpunkter<br>- Befaling om nedlæggelse af Svantevit af Kongen igennem Esbern og Sune til venderne mens andre håbede på at Svantevit ville straffe dem som trådt på ham.<br>- Befolkningen skulle rive væggen og gudebilledet<br>- De skulle slå reb om afgudsbilledet og slæbe det ud af byen men befolkningen var stadig bange for svantevits kræfter ved sådan en synd, derfor fik de fanger og fremmede (som kom for at tjene penge) gøre dette så gudens vrede kun ville komme sig over disse mennesker.<br>- Der begyndte at komme <em>forskellige rygter om handlingen i mellem by folket.</em><br>- Esbern og Sune tog imod gidsler som ikke var udleveret den foregående dag og høvdinges klerker (præster) blev sendt ind i byen for at undervise folket i kristendommen.<br>- kokkene slog gudebilledet i så små stykker til at de var brugbare til  ildstederne, templet blevet lavet om til en kirke, pengene til at ødelægge fjendes legemer blev i stedet brugt til at frelse deres sjæle og rygboerne skulle udlevere de skatte som egentlig skulle have gået til svantevit.<br>7. Forfatterens formål med kilden er at vise og fortælle Danmarks storhed mod andre - i dette tilfælde venderne - og vise kristendommens storhed i forhold til andre.<br>8. Kildens synsvinkel er Saxo's. Eller rettere Absalons da han fik Saxo til at skrive denne krønike og dermed højst sandsynligt også ville vinkle historien til hans fordel.<br>9. Kilden belyser begivenheden om hvordan Danmark overvandt venderne, fik styre om deres landområde og dermed konverterede dem til kristendommen.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:37:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322601953</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tejs</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322602266</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Historieskrivning<br>2. Saxo<br>3. historien er 1169, men teksten er skrevet i 1200, så den er skrevet senere<br>4. andenhåndskilde<br>5. os der skal have viden om valdemar<br>6.<br>7. at fortælle om Valdemar<br>8. valdemars synsvinkel<br>9. middelalder</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:38:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322602266</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jens, Mike</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322602447</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Historieskrivning<br><br>2. Venderen Helmond omkring 1100-tallet<br><br>3. Kilden er nedskrevet 1170 på cirka samme tid.<br><br>4. Andenhåndskilde <br><br>5. Danskerne<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 08:39:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/322602447</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sang om middelalderen med generelle træk for perioden (international synsvinkel)</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/324577588</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=CJ0zvQB28d0" />
         <pubDate>2019-01-26 14:34:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/324577588</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Historien om Danmark: sen middelalder</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/324577613</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark/historien-om-danmark-3/historien-om-danmark" />
         <pubDate>2019-01-26 14:34:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/324577613</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Historien om Danmark: tidlig middelalder</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/324577689</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark/historien-om-danmark-3/historien-om-danmark-tidlig-middelalder" />
         <pubDate>2019-01-26 14:35:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/324577689</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Niels Ebbesen og mordet på Grev Gert (&quot;den kullede greve&quot;)</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/325753029</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/niels-ebbesen-ca-1300-1340/" />
         <pubDate>2019-01-30 09:30:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/325753029</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Saxo i går og i dag, fra videnskab.dk</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/325755817</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://videnskab.dk/kultur-samfund/saxos-danmarkshistorie-vaekker-opmaerksomhed-i-udlandet" />
         <pubDate>2019-01-30 09:40:50 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/325755817</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sproglig hjælp til kildearbejde</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/325758814</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://ordnet.dk/" />
         <pubDate>2019-01-30 09:50:22 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/325758814</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Lego-video om Grevens Fejde</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/326050220</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=xlC8H_Cj7uc" />
         <pubDate>2019-01-30 21:16:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/326050220</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mere om Peder Winstrup</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/326068329</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/det-saa-du-ikke-paa-tv-baby-gemt-i-300-aar-gammel-mumie-biskops-kiste" />
         <pubDate>2019-01-30 22:17:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/326068329</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ignorer dags datoerne </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/333074460</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://time.graphics/line/228685">https://time.graphics/line/228685</a><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-20 08:07:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/333074460</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppearbejde om kilde 14+generelle spørgsmål til renæssance/reformation: Poul Helgesen om de protestantiske prædikanter+ sp. s. 311</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/333750749</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-21 17:28:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/333750749</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Renæssance crash course</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334554945</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=Vufba_ZcoR0" />
         <pubDate>2019-02-24 11:36:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334554945</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Reformation crash course</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334555051</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=1o8oIELbNxE" />
         <pubDate>2019-02-24 11:38:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334555051</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Renæssance rap!</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334606625</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=6HZ5V9rT96M" />
         <pubDate>2019-02-24 18:54:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334606625</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jens, Natascha, Cecilie og Rachel </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334733726</link>
         <description><![CDATA[<div>Kilde analyse:<br>1. Historieskrivning<br><br>2. Pul Helgesen<br><br>3. Fra 1519<br><br>4. Førstehåndskilde - Personen var der, da handlingen skete. <br><br>5. Folket? - Prøvet at få folk til den katolske tro igen. <br><br>1. Beskriv stændersamfundet på side 74:<br>samfundet skulle fungere efter guddommelig indstiftet opdeling. Sværdet til adelen - Krone og scepter til kongen - Biblen til præsten - Plejlen til bonden.<br><br>2. Det var bønderne mod adelen og adelen vandt.<br><br>3. Der skulle fortsat betales tiende i stedet for skulle kongen stå for inddrivelsen og indtægten. de skulle deles i tre dele en går til aflønning af præster, en til vedligehold af sognekirkerne og en til kongen der overtog aflønningen af de nye tilsynsførende superintendenter, hvilket en kort overgang var det nye navn for præster. kirken var ikke længere en selvstændig magt. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 08:10:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334733726</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Laura, Laura, Marie og Frida </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334733863</link>
         <description><![CDATA[<div>Spørgsmål 8: Hvilke aktiviteter er karakteristiske for Christian d. 4.s virke i begyndelsen af hans regeringstid? Hvorfor gik det ned ad bakke fra midten af 1620'erne?<br><br>Han ville vise sig frem, og holdte store fester og glædeligt viste frem af sine mange penge. Han opførte Rundetårn, Børsen, Rosenborg og andre storslåede bygninger for at vise sin magt og velhavende stilling. Han elskede kvinder of fik utallige børn, med mange forskellige kvinder. Danmark var det største land i norden. Også gik det nedad fordi han deltog i slaget ved Lutter am barenberg for at få indflydelse i tyskland, og på den måde vise sig frem for Sverige. Det blev et nederlag og det udnyttede Svenskerne og erobrede noget af Danmark. Danmark afgav derefter Skåne, Halland og Bleikinge til Sverige. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 08:10:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334733863</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Julie, Nana og Emilija</title>
         <author>emilijadanovic</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334733871</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Kilden er et uddrag fra hans samtidshistoriske Skibbykrønike.<br>2. Poul Helgesen er afsenderen<br>3. Kilden er blevet nedskrevet i 1519.<br><br>Spørgsmål 9: <br><strong>Hvad var baggrunden for at Europa var den dominerende magt i denne periode?<br></strong>Baggrunden for, at Europa var den dominerende magt, er på grund af opdagelsesrejsende som fx Amerigo Vespucci og Christoffer Colombus. </div><ul><li>De europæiske lande forsøgte hele tiden på at overgå hinanden som kolonisatorer og købmænd.</li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 08:10:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334733871</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mike, Hannah, Emilie &amp; Lea</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334734933</link>
         <description><![CDATA[<div>4: <em>Sammenlign den protestantiske nadver på billedet s. 77 med den katolske på maleriet s. 50. Hvad er forskellen?: <br>- side 50: Den udtrykker den katolske tro. Jesus er ikke hængt op på kors <br><br>- Side 77:  I forhold til den katolske, er der ikke en direkte forvandling.<br>ved den katolske kirke, er der meget mere pragt end ved den protestantiske. Påklædningen ser mere simpel ud.<br></em><br><br>5: <em>Hvorledes kan man forklare hekseprocesserne i 15- og 1600 tallet?<br>- Det var borgerne i landsbyerne, som udpegede heksene. <br>- Den første brænding af en heks skete i 1540<br>- De mente heksene var i ledtog med djævelen og var i stand til at frembringe sygdom og ulykke ved at sige magiske remser.</em><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 08:14:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334734933</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sania, Lisa, Fie og Kate</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334735231</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Spørgsmål 6</strong><br><em>Hvilken rolle spillede familien/husstanden i periodens landbrugssamfund</em><br>bøndernes opgave var at producere mad til hele samfundet og borgernes at handle og drive håndværk.<br>Husstanden er bestående af far, mor, børn og tjenestefolk.<br>mændene tog sig af markarbejde og vedligeholdelse af bygninger. kvinderne tog sig af pasning af dyrene og fremstilling af mad og tøj.<br><strong>Spørgsmål 7</strong><br><strong><em>Hvilke samfundsgrupper fik fornøjelse af den økonomiske fremgang 1540-1640? Hvilke blev dårligere stillet? </em></strong><em><br></em>Godsejerne havde gavn af udviklingen og til en vis grad bønderne. De danske købmænd blev også en større del af eksporthandlen. <br>Dem med ringere kår var de jordløse husmænd, landarbejdere og lønarbejdere i byerne der blev ramt af prisstigningerne. Samfundet havde svært ved at finde arbejde til det voksende folketal. Hvis man var i stand til at arbejde og ikke havde job blev man stemplet som doven. Kun nogen fik lov til at tigge og kun i deres eget sogn. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 08:16:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/334735231</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Middelalder</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/335862143</link>
         <description><![CDATA[<div>- feudalisme, lensvæsen, kronvasaller, vasaller<br>- hierarki<br>- konge - kirke - adel - fæstebønder/selvejerbønder/stavnsbundne bønder<br>- pest<br>- religiøse konflikter - skisma - investiturstrid - skiftende pavestole<br>- korstog<br>- fokus på det kristne fællesskab<br>- individet underlagt slægten/kirken/fællesskabet<br>- paradis-skærsild-helvede konkrete pejlemærker for livet på jorden<br>- en vis grad af tjeneste/-naturalieøkonomi og selvforsyning<br>- territorial konge- og fyrstemagt -- - - simpel vareproduktion<br>-&nbsp; arbejdsdeling<br>- geocentrisk verdensbillede med rødder i den kristne tro<br>- arveregler (vasaller; ældste sønner)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-27 13:23:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/335862143</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Renæssance</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/335864529</link>
         <description><![CDATA[<div>- fokus på individets værdi i sig selv<br>- genfødsel af antik kunst, kultur, litteratur, arkitektur<br>- centralperspektivet<br>- opdagelsesrejser<br>- borgere/købmænd bliver magtfaktor<br>- voksende handel og produktion<br>- teknologiske nyopfindelser<br>- naturvidenskabelige landvindinger<br>- Leonardo da Vinci, Michelangelo<br>- heliocentrisk verdensbillede med rødder i videnskabelige observationer<br>- stændersamfund&nbsp;<br>-&nbsp;<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-27 13:29:48 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/335864529</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Demokrati-quiz</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/343095793</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://historielab.dk/til-undervisningen/quizzer-og-opgaver/hvem-skal-bestemme/" />
         <pubDate>2019-03-19 21:30:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/343095793</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Etiske spørgsmål:</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/349872674</link>
         <description><![CDATA[<div>Laura, Laura, Emilija, Lisa &amp; Natascha.<br><br>Hvordan fungerer en ikke autoriseret domstol i et besat land? <br><br>Hvem har retten til at udstøde dødsdomme over andre? Og med hvilken bemyndigelse?<br><br> Hvordan kan man være sikker på, at der virkelig er tale om en stikker og ikke et uskyldigt individ? <br><br>Snak i klassen om, hvad filmen fortæller om ovenstående spørgsmål, der også handler om mål og midler. En central replik i filmen lyder: ”Der er ikke noget retfærdigt mere. Der er krig!” Men er der ikke regler i krig?<br><br>Er det for eksempel i orden at skyde folk på en mere eller mindre begrundet mistanke? Og hvad, hvis man skyder uskyldige? Eller tjener andres personlige interesser? <br><br> Findes der retfærdige krige?<br><br> Hvordan forholder filmen sig til disse spørgsmål? <br><br>Diskuter i klassen, om der i nyere tid har været lignende emner på den politiske dagsorden, hvor der er tvivl om årsager og bevæggrunde til fatale beslutninger. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-04-09 11:33:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/349872674</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Arbejdsspørgsmål til de første år af besættelsen (s. 47-54 i &quot;Der er ikke andet at gøre&quot; af Flemming Olsen)</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349213</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-13 07:08:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349213</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349419</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Hvad er den officielle tyske begrundelse for besættelsen?<br><br>Aktionen skulle beskytte Danmark mod at blive inddraget i krigen gennem en engelsk besættelse.<br><br>// Tyskland så ikke Danmark som fjender, og der var ikke krig mellem dem. <br><br>Kildeanalyse af "Uddrag af lovens behandling i folketinget". <br><br>Alsing Andersen:<br>"[...] er et spørgsmål af usædvanlig karakter og det bør forblive et at være et spørgsmål [...]" <br>- Han lyder til at være imod loven der forbød kommunistpartiet, da danskerne har deres egen retsopfattelse. <br><br>Ole Bjørn Kraft:<br>"Denne lov er fremkaldt og præget af den ekstraordinære situation, hvori vores land befinder sig. Den er blevet en nødvendig sikkerhedsforanstaltning [...]"<br>- Kraft og hans parti er for denne lov, da det netop var en sikkerhedsforanstaltning. <br><br>Afsender: </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-13 07:09:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349419</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2 - Laura K,</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349502</link>
         <description><![CDATA[<div>2. (Arbejdsspørgsmål)<br>- Hvor går grænsen mellem dansk og tysk indflydelse på dansk indenrigspolitik? <br>Generelt stod tyskerne for den militære magt mens den danske regering unikt havde fået lov til at fortsætte med at have den politiske magt i landet.<br><br>- Hvorfor er denne grænse flydende? Denne grænse var dog flydende, fordi at den danske regering kun kunne bibeholdes så længe de stadigvæk holdt sig inden for rammerne, som var sat af den tyske besættelsesmagt. Hvis de modsagde sig tyskernes krav, kunne de risikere at miste magten. <br><br>- Hvorfor kan forhandlingspolitikken let blive en glidebane der udhuler dansk suverænitet? Danmarks suverænitet bliver mere udhulet jo mere landet giver sig til tyskernes krav. fordi det således at Tyskland der har magt over Danmark og ikke de almindelige borgere. jo mere tyskerne får igennem, jo mere vil de indføre. så længe tinegene fungerede uproblematisk, reagerede tyskerne ikke. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-13 07:09:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349502</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 3 (Kate, Julie, Frida og ?)</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349518</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Analyser Scavenius' tale i uddrag på side 50. Understreg de ord og vendinger, som I synes er problematiske. (Tyskervenlige) og overvej, hvorfor samtiden egentlig ikke opfattede disse vendinger som problematiske.</strong><br><em>"Ved de </em><em><mark>store tyske Sejre,</mark></em><em> der har </em><em><mark>slaaet Verden</mark></em><em> med Forbavselse og </em><em><mark>Beundring</mark></em><em>, er en ny </em><em><mark>Tid</mark></em><em> oprunden i </em><em><mark>Europa</mark></em><em>, der vil medføre en </em><em><mark>Nyordning</mark></em><em> i politisk og økonomisk Henseende under Tysklands </em><em><mark>Førerskab</mark></em><em>. Det vil være Danmarks Opgave herunder at </em><em><mark>finde sin Plads</mark></em><em> i et </em><em><mark>nødvendigt</mark></em><em> og </em><em><mark>gensidigt aktivt Samarbejde med Stortyskland."<br><br></mark></em><strong>Overvej, hvorfor samtiden egentlig ikke opfattede disse vendinger som problematiske.</strong><br><em>- Nogle danskere synes det var godt, at tyskerne kom (Hvidstensgruppen)<br>- Tyskland havde i forvejen kontrollen over flere lande i Europa. Derfor ville det ikke være godt at gøre modstand, da det kun var England som ikke var besat af Tyskland. <br><br></em><strong><em>Kildeanalyse:</em></strong><strong><br>Kildetype:</strong> uddrag af en avisartikel (Rigsdagstiende)<br><strong>Afsenderne</strong>: Alsing Andersen og Ole Bjørn Kraft<br><strong>Modtagere:</strong> Den danske befolkning (offentligheden)<br><strong>Tid</strong>: d. 20 august 1941<br><strong>Formål:</strong> at belyse deres stilling i forhold til kommunistforbud loven.<br><strong><br></strong><em>Af</em><strong> </strong><em>Alsing Andersen</em><strong><br></strong><em>"[...]At tage personer i forvaring er et spørgsmål af usædvanlig karakter og det bør forblive at være et spørgsmål[...]"</em><br><em>"[...]Dette ønsker vi at understrege stærkest muligt i samklang med den retsopfattelse, der er almindelig[...]"<br>- <br></em><strong><br></strong><em>Af</em><strong> </strong><em>Ole Bjørn Kraft<br>"Vil kunne komme i et beklageligt modsætningsforhold til almindelig dansk retsfølelse og blive et brud på grundsætninger"<br>"Denne lov er frem er fremkaldt og præget af den ekstraordinære situation, hvori vort land befinder sig. Den er blevet en nødvendig sikkerhedsforanstaltning."<br></em>- De forstår godt at dette går i mod vores tryghed for enhver borger i lovens læ, men at vi er havnet i en situation, hvor dette er en nødvendighed.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-13 07:09:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349518</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4 - Tejs, Emilie, Marie og Lea</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349528</link>
         <description><![CDATA[<div>På side 51-52 omtales nationale manifestationer som f.eks. alsang. (dvs. man mødtes i store grupper for at synge fædrelandssange - også her i Esbjerg på Tovet omkring statuen af Christian 9.) Hvordan vil I karakterisere denne protestform? Var der tale om modstand?<br><br>1: Protestformen er rolig og iflg. dem er den relativ ufarlig. <br><br>2: Der var modstand, men ikke i den samme grad som den der var i modstandgrupper.<br><br>Alsang var et bevis for, at danskerne holdt fast i, hvad der var deres, og stod sammen selvom krigen rasende. <br>De betragtede dem selv, som en del af modstanden, selvom de ikke direkte førte modstand: "Vi stod sammen, bevarede vores værdighed, knyttede næverne og bandede indvendig - dermed var vi alle en del af modstanden."</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-13 07:09:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349528</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 5</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349551</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Hvilke konsekvenser får Tysklands krig mod USSR for det danske kommunistparti?<br><br>- Ca. 70 ledende danske kommunister blev arresteret, og frikorps Danmark bliver oprettet. Det betyder at 12000 frivillige danskere skulle i krig mod Sovjet.<br><br>"Uddrag af lovens behandling i folketinget" Kildeanalyse<br><br>- Kildetype: uddrag af avisartikel<br>- Afsenderne er: Alsing Andersen &amp; Ole Bjørn Kraft<br>- Nedskrevet d. 20 august 1941<br>- Førstehåndskilder<br>- Modtagerne er den danske befolkning<br>- Kilde 1. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-13 07:09:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/359349551</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppearbejde om 4 kilder til 9. april 1940 (husk gruppenummer + NAVNE)</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361670829</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-20 10:53:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361670829</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4 - Mike, Marie, Fie, Emilie og Lea</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361676362</link>
         <description><![CDATA[<div>4. <br>4.1:<br>Kildeanalyse:<br>a. Nedskrevet samtale <br>b. 6. september 1945<br>c. Ove Hoff, P. Munch<br>d. P. Munch, Ove Hoff og resten af kommitionen.<br>E. At få en bekræftigelse af forsvarets opgave under krige<br><br>4.2:<br>Kilde 4: <br>Munch taler om et æressynspunkt. Kommenter hans holdning:<br><br>Æressynspunkt: "Vi skal kæmpe, vi skal ofre så og så meget, før vi giver op"<br><br>Han tror ikke på at Danmarks befolkning fandt ideen om at kæmpe imod en større magt var en god ide, når det fra start af ville være en tabt kamp. Han forstår dog godt meningen med synspunktet, og hvordan følelsen af ikke at gøre noget når ens land bliver invaderet kan være svært for nogle i befolkningen. Derfor fandt man også iblandt danskerne andre måder at kæmpe kampen mod nazisterne på. <br>P. Munch viser derfor forståelse overfor, at der var opstået en ny form for kamp, som var af anden karakter, der blev kæmpet af modstandsgrupper. Man opnåede i højere grad resultater, og det blev flere bevidste om. <br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-20 11:19:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361676362</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 3 - Rachel, Kate, Hannah og Laura x2</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361677134</link>
         <description><![CDATA[<div>1.a)<strong> kildetype:</strong> Officielt Dokument<br>b) <strong>Tid:</strong> 9. april 1940<br>c) <strong>Afsender:</strong> Udenrigsminister Peter Munch (Den danske regering)<br>d) <strong>modtagere:</strong> Hr. von Renthe-Fink (Tyskland)<br>e) <strong>Formålet</strong> med kilden er at oplyse Hr. von Renthe-Fink om at den danske regering har modtaget og accepteret deres (Tysklands) forudsætninger for besættelsen af Danmark.<br><br>2.a) <br><strong>Hvordan forsøger udenrigsministeren at "binde" Tyskland til en aftale, der i et vist omfang sikrer et selvstændigt Danmark?</strong><br>Munch skriver bl.a., at den danske regering <em>"[...] har taget til efterretning, at tyske tropper ikke har betrådt dansk jord i fjendtligt øjemed, samt at den tyske rigsregering ikke har til hensigt ved sine foranstaltninger at antaste kongeriget Danmarks<br> territoriale integritet og politiske uafhængighed hverken nu eller for fremtiden."</em> <br>På denne måde giver han udtryk for, at regeringen har accepteret Tysklands forudsætninger for besættelsen, men at den har tolket det som, at Tyskland ikke vil blande sig i Danmarks politiske uafhængighed. Dvs, at for at opfylde disse krav, bliver Tyskland i et vist omfang nødt til at give regeringen indflydelse, så Danmark så vidt muligt kan forblive selvstændigt. Bagefter skriver han desuden, at DK accepterer Tysklands betingelser, selvom den anser det for en krænkelse af Danmarks neutralitet, for at det ikke skal lyde som om, at DK uden videre kapitulerer uden æren i behold.  <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-20 11:23:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361677134</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2 - Natascha, Emilija, Sania, Jens og Frida </title>
         <author>nataschathagaard2001</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361677136</link>
         <description><![CDATA[<div>1. <br><strong>Kildetype</strong>: Det er et opråb (tale)<br><strong>Tid</strong>: 9. april 1940 <br><strong>Afsender</strong>: Kong Christian den 10. og statsminister Thorvald Stauning <br><strong>Modtagere</strong>: Det danske folk + den tyske regering.<br><strong>Formål</strong>: Formålet er at fortælle danskerne om at Danmark er besat, samt at fortælle danskerne skal forholde sig roligt og ikke lave modstand.<br><br>2. <br>a: Hvorledes skal befolkningen reagere på den tyske besættelse? <br>- <em>"[...] og opfordrer derfor befolkningen til rolig og behersket holdning overfor de forhold, som nu er opstået" <br></em>Det danske folk skal tage det roligt og enhver modstand kan have alvorlige følger.<br> <br>b: Hvorfor udsendes denne erklæring mon både af kongen og af statsministeren? Hvorfor mon har kongen sit eget afsnit?<br>- Kongen er et symbol på det <br>nationale og skulle berolige befolkningen. Kongen er et nationalt overhoved, men ikke et politisk overhoved, det er Stauning. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-20 11:23:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361677136</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1: Julie, Lisa, Nana, Tejs og Cecilie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361677548</link>
         <description><![CDATA[<div>1) Kilde analyse<br>a: Offentligt dokument<br>b: 9. april 1940<br>c: Den tyske rigsregering<br>d: Det danske folk + den danske regering<br>e: Forklarer danskerne hvorfor de blev besat og at tyskerne forsøger at beskytte os mod englænderne.<br><br>Kilde 1<br>a) Hvilke argumenter anvender Tyskland for besættelsen?<br>- Det er England der er de skyldige i krigen.<br>- Tyskland besætter Danmark for at beskytte mod England.<br>- Danmark vil ikke være stærke nok til at kæmpe imod engelske og franske styrker. <br><br>b) Har teksten indbyggede trusler mod Danmark?<br><em>- "Enhver modstand ville og måtte med alle midler blive brudt af de indsatte tyske stridskræfter" <br></em>Citatet er en direkte trussel mod Danmark. <br><br>c) Det er muligt at beskytte Danmark hvis der ikke er nogen form for modstand fra dansk side. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-20 11:24:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/361677548</guid>
      </item>
      <item>
         <title>I tysk krigstjeneste, afsnit 1</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076211</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=iO2qGmFtsFA&amp;t=2s" />
         <pubDate>2019-05-21 10:35:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076211</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076246</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-21 10:35:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076246</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4: Jens, Marie, Hannah, Emilie og Laura K</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076249</link>
         <description><![CDATA[<div><em>Analyse af Vilhelm Buhls radiotale og den illegale folder "Er de Nazist."</em><br><br>V<strong>ilhelm Buhls radiotale</strong><br><strong>Kildetype:</strong> Radiotale<br><strong>Tid: </strong>D. 2. September 1942<br><strong>Modtagere:</strong> Den danske befolkning (især modstandsfolk) men også den tyske besættelsesmagt.<br><strong>Afsender:</strong> Vilhelm Buhl (Den danske regering) <br><strong>Formål: </strong>At forhindre at befolkningen lavede yderlige sabotageaktioner/gjorde modstand samt at advare dem mod konsekvenserne. Derudover gør han Tyskerne opmærksomme på, at regeringen gør en indsats for at holde ro på befolkningen. <br> <br>Holdninger imod:<br>"[…] at den, som begår Sabotage, eller hjælper dertil eller overfor myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller undlader at medvirke til opklaringen af sabotage, handler mod sit fædrelands interesse."<br>Han skriver her, at alle som på alle måder handler med modstand over for tyskerne, samtidigt handler mod Danmarks (navnlig regeringens) interesser idet han underforstået ved, at kommer der for meget sabotage, risikerer regeringen at miste deres politiske indflydelse. På den måde vil Danmark være værre stillet overfor tyskerne, end hvis der slet ikke blev begået modstand. <br><br><strong>Den illegale folder "Er de Nazist?"</strong><br><strong>Kildetype:</strong> Illegal folder/pjece <br><strong>Tid: </strong>December 1943<br><strong>Modtagere</strong>: Den danske befolkning i særdeleshed folk som er fjendtligt indstillet over for sabotage eller decideret nazister. <br><strong>Afsender:</strong> Danmarks Frihedsråd <br><strong>Formål: </strong>At vække opsigt blandt den danske befolkning og gøre dem opmærksom på modstanden. Derudover har pjecen til hensigt at overbevise modstandere af sabotage/nazisterne om, at modstandsbevægelsens sabotage er den rette vej frem for Danmark. <br><br>Argumenter for: " Gør frihedens sag til deres tro ikke Nazismens uværdige talsmænd i radio og pjecer[...]" <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-21 10:35:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076249</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Samarbejdspolitikken</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076418</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45-1/?no_cache=1" />
         <pubDate>2019-05-21 10:36:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076418</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1: Emilija, Cecilie, Tejs, Natascha og Rachel </title>
         <author>emilijadanovic</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076557</link>
         <description><![CDATA[<div>Analyse af Vilhelm Buhls radiotale.<br><strong>Kildetype: </strong>Radiotale<strong>.</strong><br><strong>Tid: </strong>Den 2. september 1942. <strong><br>Afsender: </strong>Den danske statsminister Vilhelm Buhl<strong><br>Modtagere: </strong>Den danske befolkning og besættelsesmagten <strong><br>Formål:</strong> <br><em>"Vær med til at gøre det klart for alle [...] som begaar Sabotage eller hjælper med dertil [...] handler mod sit fædrelands interesse." </em><br>- Som man kan se er det en stærk opfordring til ikke at lave sabotage. <br><br>Analyse "ER DE NAZIST?"<br><strong>Kildetype:</strong> En illegal folder<br><strong>Tid: </strong>December 1943 (Teksten er fra "Frit Danmarks Hvidbog" bind 2, 1946)<strong><br>Afsender: </strong>Frihedsrådet<strong><br>Modtagere: </strong>Den danske befolkning.<strong><br>Formål:</strong> <em>"Det er de næppe, intet menneske med normale instinkter og sund fornuft er Nazist."</em><br>- Citatet viser, at det ikke er et forbud at være modstandsmand, ligesom det bliver beskrevet i Radiotalen, det er dog en form for information om at Danmark er under Tysklands besættelse og man skal derfor være forsigtig omkring sabotage. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-21 10:36:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076557</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 3: Nana, Laura L, Lea, Frida og Julie</title>
         <author>julieandresen08</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076677</link>
         <description><![CDATA[<div>Analyse af Vilhelm Buhl radiotale<br>Afsender: Vilhelm Buhl<br>Modtager: Danske befolkning og den tyske regering<br>Formål: Vilhelm Buhl fortæller igennem hans radiotale, at danskerne ikke skal lave sabotage da det kan få alvorlige følger. Han opfordrer til, at alle hjælper hinanden med at stoppe og forhindre sabotage. <br><br><br>Illegale folder: "Er de nazist?" er  skrevet af modstandsfolkene<br>Afsender: Modstandsfolk<br>Modtager: Danskere<br><br><em>"Intet menneske med normale instinkter og sund fornuft er nazist"</em><br>Modstandfolkene er for sabotage. <br>De ligger meget vægt på tal og statistikker.<br>MEN UNDERSTØTTER CITATET DET? ER DET KUN MODSTANDSFOLK DER IKKE ER NAZISTER?<br>Formål med kilden: De oplyser og opfordrer det danske folk til at melde sig til modstandsgruppen. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-21 10:37:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076677</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danske frivillige på Østfronten: radioudsendelse med interviews</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076864</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=Q5AQDYVLOi8" />
         <pubDate>2019-05-21 10:37:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362076864</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2 (Sania, Fie, Mike, Lisa og Kate)</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362077258</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Kilde analyse af Vilhelm Buhls radiotale<br>Afsender:</strong> Vilhelm Buhl <br><strong>Modtager:</strong> Den danske befolkning og den tyske regering<br><strong>Tid:</strong> d. 2 september 1942<br><strong>Formål: </strong>At stoppe sabotagen og vise den tyske regering at den danske regering stadig har kontrollen selvom den stigende modstand.<br><br>Holdninger imod: <br><br><br><br>1. Forstyrrelser af trafikmidler<br>2. Forringelse af det civile livs produktionsmidler <br><br><br><strong>Kildeanalyse af Frihedsrådets illegale folder "Er De Nazist?"<br>Afsender</strong>: Frihedsrådet<br><strong>Modtager</strong>: For dem i den danske befolkning som ikke mener at sabotage har nogen gavn.<br><strong>Tid</strong>: December 1943<br><strong>Formål: </strong>At informere om sabotagens vigtighed <br>HUSK HOLDNINGER FOR OG IMOD INKL. CITATER!<br><br>Holdninger for: "Forkorter modstandsbevægelsen blot krigen nogle få dage har vi indtjent vor tab af produktionsmidler og samtidig gjort os værdige til at få andel i den hjælp med maskiner og mad, de allierede har lovede alle kæmpende demokratier efter krigen."</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-05-21 10:38:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/362077258</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Eksempel på indholdsfortegnelse og diverse formalia</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363225571</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/75804877/fb86d545bb5e38af127b27d8abd46dd2/Middelalder__og_ren_ssancelatin__opgave.docx" />
         <pubDate>2019-05-24 10:18:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363225571</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danske østfrontsfrivillige</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363225823</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-danske-oestfrontsfrivillige-1940-1945/" />
         <pubDate>2019-05-24 10:20:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363225823</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danske østfrontsfrivillige - tekster fra folkedrab.dk</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363235191</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://folkedrab.dk/kilder/opraab-fra-kommandanten-for-frikorps-danmark-hverveannonce" />
         <pubDate>2019-05-24 11:12:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363235191</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nationalmuseets modstandsbase</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363703838</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="http://modstand.natmus.dk/AktiveHjaelpere.aspx" />
         <pubDate>2019-05-27 09:07:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363703838</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kvinder i modstandsbevægelsen</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363708180</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="http://nielsbirgerdanielsen.dk/tag/kvinder/" />
         <pubDate>2019-05-27 09:26:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/363708180</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Middelalderen - Europa, spørgsmål s. 101</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430685391</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-01-13 11:45:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430685391</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Laura L, Kate, Mike og Cecilie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430685570</link>
         <description><![CDATA[<div>5. Hvorfor gik bykulturen i forfald ved overgangen til middelalderen?<br>-- Fald i befolkningstallet (Frankrigs befolkningstal anslås at være faldet fra c. 6,5 mio. i år 200 til 4,5 mio. i år 600). Hverken veje eller broer blev vedligeholdt i de første århundreder af middelalderen. Godserne blev selvforsynede enheder, hvor håndværksproduktion supplerede en produktion af landbrugsvarer. Byerne ophørte som afsætningsmarkeder for landbrugsprodukter, derved kollapsede vareudvekslingen mellem by og land. <br><br>6. Hvordan udviklede fæstesystemet sig og hvorfor? Inddrag citat 4. <br>-- Det var et system der sikrede bøndernes sikkerhed, på det grundlag at de betalte skat til deres lenherre. Fæstesystemet opstod omkring romerrigets fald, idet den sviftende romerske økonomi førte til stigende skatter som godsejerne undgik ved at blive selvforsynende og gjorde dermed sig selv uafhængige af romerriget. De lokale bønder sluttede op omkring godsejerne for også at slippe for de romerske skatter.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-01-13 11:46:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430685570</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sania, Kasper, Emilie og Lisa </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430685624</link>
         <description><![CDATA[<div>Spørgsmål 8 og 9:<br><br>8: Hvorfor har feudalsystemet en tendens til at svække centralmagten?<br>- økonomimønster<br>- Magten bliver uddelegeret, så kongen svækker sin egen magt. <br>- Økonomien selvforsynet, da borgene danner deres egne individuelle samfund. Det vil sige at kongen ikke giver penge til borgene men at de har deres egen måde at få økonomien til at fungere. dette er for eksempel ved at indkræve skat fra dem som er under borgens beskyttelse.<br><br>9: Hvad er årsagerne til feudalsystemets fremvækst?<br>- Lader vasallerne administrerenogle områder.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-01-13 11:46:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430685624</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hold 4-ever </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430685654</link>
         <description><![CDATA[<div>Herre: Kejser/konge "Den herre Karl, den mest fromme kejser". <br>Vasal: "Et troskabsforhold mellem en herre og vasal" "Med et rent sind og uden svig og ond vilje fra min side mod ham til ære for hans kongedømme, således en vasal rettelig bør være mod sin herre". Næsten ligesom et patron klient forhold <br>Lensherre: Kongen, han havde magten. <br>Lensmand: Man kan blive lensmand når man har været vasal, hvis kongen skænker en jord eller krongods. Man bliver hertug. Fik jorden men skulle have krigstjeneste. Huse kongen og hans følge hvis de kom forbi "</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-01-13 11:46:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430685654</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Roberta, Tea, Laura K, Jens og Julie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430686023</link>
         <description><![CDATA[<div>Spørgsmål 3:<br>Hvilken rolle spillede kristendommen i Vesteuropa i tidlig middelalder?</div><div>Kristendommen spillede en stor rolle, idet den forenede folket til én samlet enhed. Samtidigt blev de stammer, som Frankerriget undertvang sig, tvangskristnet som et symbol på loyalitet over for den Frankiske konge.&nbsp;</div><div>Citat kilde 1. (Lovbestemmelse om de undertvungne saksere, omkring 800)</div><div>"8. Om nogen... blandt saksernes folk ikke er døbt og vil skjule sig og ikke vil komme til dåben af foragt og vil blive ved at være hedning, da skal han dø døden." Her er det tydeligt, hvor vigtigt det var for frankerne, at sakserne blev kristne. Faktisk var det så vigtigt, at man kunne straffes med døden, hvis man ikke indvilligede i at lade sig døbe. Hvis man på anden måde hånede kristendommen og på en sådan måde (eller på anden vis) var utro mod kongen, kunne det ligeledes straffes med døden.&nbsp;</div><div><br><br>Spørgsmål 4:<br>Hvorfor var frankerriget interesseret i det danske område?<br>Frankerriget var interessede i det danske område, fordi den store handelsby Hedeby lå nær den sydlige grænse. I Hedeby mødtes mange og købte og solgte hinandens varer. Hvis man havde kontrollen&nbsp;<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-01-13 11:48:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430686023</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Malik, Lea, Marie, Emilija og Frida </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430687009</link>
         <description><![CDATA[<ol><li>Hvilke nye riger dannes i Vesteuropa efter Romerrigets undergang? </li></ol><ul><li>Frankerriget (Gallien)</li><li>Goternes rige (Spanien)</li><li>Det longobardiske kongerige (germansk stamme, måske fra Skandinavien, der invaderede det vestromerske Italien.)</li><li>Fortsættelse af Det byzantinske rige (ØSTEUROPA)</li></ul><div><br></div><div>2. Hvilke områder får germansk sprog, hvilke får romansk? Hvad bestemmer, hvad der blev folkesprog? </div><div><br></div><div>Ludvig den Frommes tre sønner skulle dele riget i mellem sig. Den ene søn fik Frankrig, hvor sproget forblev romansk. Den anden søn fik Tyskland, hvor sproget var rent germansk. </div><div><br>Religion ændrer sig med ny hersker, men folkesproget forbliver (det er noget kejseren må tage til sig). </div><div><br><br></div><div><br><br></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-01-13 11:51:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430687009</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430690131</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/439937972/f183da3ff83c8f5caafccc5ccbf28311/Sp_rgsm_l_middelalder.docx" />
         <pubDate>2020-01-13 12:05:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/430690131</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Artikel om Fibonacci</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/447292825</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/75804877/c0a181864855d522c0d2a359a59b0da3/Fibonacci_artikel.pdf" />
         <pubDate>2020-02-19 08:48:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/447292825</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Definition af demokrati</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1159213326</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://denstoredanske.lex.dk/demokrati" />
         <pubDate>2021-02-03 15:19:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1159213326</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Billy Joel</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1159331912</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://en.wikipedia.org/wiki/Goodnight_Saigon" />
         <pubDate>2021-02-03 15:38:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1159331912</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Liste over kold-krigssange</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1159337672</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_songs_about_the_Cold_War" />
         <pubDate>2021-02-03 15:39:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1159337672</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Two Suns in the Sunset - Pink Floyd</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1159367706</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=zOJHz6Przdw&amp;ab_channel=KMRakaKAT" />
         <pubDate>2021-02-03 15:44:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1159367706</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Podcasts af Bo Jensen</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1197682247</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://anchor.fm/en-historie-om/episodes/De-13-amerikanske-kolonier---en-historie-om-hvordan-geografien-formede-Englands-nordamerikanske-kolonier-eqaese?fbclid=IwAR3gdICj_CmCJ3UMiGsBv0EUPwldu6XFvdy0xSGZONra3RwqysqMabLBHPU" />
         <pubDate>2021-02-12 18:14:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1197682247</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kort video-gennemgang</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1703862327</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=Cx-MjvmqoIo&amp;ab_channel=DWDocumentary" />
         <pubDate>2021-08-30 05:55:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1703862327</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Stoneage rap</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1910197667</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=LVzExaqODQc&amp;ab_channel=nicnoc1976" />
         <pubDate>2021-11-24 09:10:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1910197667</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nordic bronze age</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1910203849</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=s_OFqGuLc7s&amp;ab_channel=HistoryTime" />
         <pubDate>2021-11-24 09:14:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/1910203849</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Rurik-dynastiet - Ruslands herskere i middelalderen</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2099771805</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://delphipages.live/da/verdenshistorie/historiske-dynastier-og-familier/rurik-dynasty" />
         <pubDate>2022-03-17 10:21:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2099771805</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Interview med Mads Mikkelsen</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2111541687</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=OluEwODqnrk&amp;ab_channel=Rigsarkivet" />
         <pubDate>2022-03-24 10:11:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2111541687</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kastellet og Struensee</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2111548484</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=21ZmLt8E6_w&amp;ab_channel=MyLawStory" />
         <pubDate>2022-03-24 10:16:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2111548484</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Struensee og strømpebåndene</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2111551404</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=QBUJGhY1LHU&amp;ab_channel=Rigsarkivet" />
         <pubDate>2022-03-24 10:18:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2111551404</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Struensee og dødsdommen</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2111556462</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=zvlRf1bf3AA&amp;ab_channel=Rigsarkivet" />
         <pubDate>2022-03-24 10:21:57 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/2111556462</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Rusland - Ukraine krig - explained on a map</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/3807246641</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=YpOhvBOdI_Q" />
         <pubDate>2026-03-01 23:50:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/3807246641</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Vladimir Putins tale d. 24. feb. 2022</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/3807248196</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.dansketaler.dk/tale/vladimir-putins-tale-i-forbindelse-med-invasionen-af-ukraine?utm_source=chatgpt.com" />
         <pubDate>2026-03-01 23:53:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/3807248196</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Film af Peter Watkins, La commune</title>
         <author>gitteleonessi</author>
         <link>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/3877533758</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.youtube.com/watch?v=PNG40AAkkno" />
         <pubDate>2026-04-21 12:36:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gitteleonessi/zrz2fgubnu78/wish/3877533758</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
