Beskrivelserne i romanen er detaljeret og sanselige gennem hele bogen med sætninger som "skalde Per" og
"holdt hende i armene, var hun et guldæg".
Her i den sidste sætning får læseren en klar fornemmelse af, at Ronja Røverdatter er meget værdifuld for sine forældre ved at betegnelsen er "guld" og guld er det en røver gerne vil eje. Derved er der et æg "der lige er blevet født eller kommet til verden", men også et æg der har flere lag med skal, æggehvide og æggeblomme.
Vi fornemmer Ronja er ligesom ægget, der har flere lag og i løbet af fortællingen, finder hun sin identitet, hvor Ronja finder ud af hvor hendes far stjæler fra andre mennekser side 55:
“Min far var røverhøvding ligesom min farfar og hans far igen, det ved du. Og jeg slægter dem på. Jeg er også røverhøvding, den mægtigste i alle bjerge og skove. Og det skal du også blive, min Ronja!” “Skal jeg!” råbte Ronja. “Aldrig i livet! Ikke, når de bliver gale og græder!”.
I bogen er Ronja “kyllingen”, der endelig og langsomt bryder skalen og kommer ud af ægget. Derfor handler temaet i bogen om løsrivelse fra forældre, kvindemod, venskab, jalousi, kærlighed og forældreroller. Motivet i teksten er, at beskrive en piges udvikling, hendes forhold til forældrene og til Ronjas ven Birk.

Personkarakterstik af Ronja Røverdatter, som er romans hovedperson og bogen er skrevet i det nominative tredje person som "hun" i form af implicit fortæller og personbunden til Ronja.
Ronja røverdatter og det eneste barn i røverfamilien, som består af Ronjas mor Lovis og faren Mattis. Familien bor på Mattisborgen, som er opkaldt efter Ronjas far, og der bor de sammen med 12 andre røvere.
Borkarøverne er Mattisrøvernes ærkefjender, så den dag, Ronja møder Borkas søn Birk, føler hun et instinktivt had til ham, og han til hende. Ronja og Birk konkurrerer om, hvem af dem, der er sejest. Det viser sig at være Ronja, og hun ender rent faktisk med at måtte redde Birks liv. Det bliver starten på et langt og varmt venskab mellem dem. I første omgang holder de venskabet hemmeligt for deres forældre, for de ved godt, at forældrene på ingen måde vil acceptere deres venskab.

Personkarakterstik af Birk. Birk er rødhåret, smuk og en selvstændig ung røverdreng. Han har sin egen mening om rigtig og forkert. Læseren får indtryk af, at Birk er modig og springer først over helvedeskløften.
Ronja beskriver Borka på side 42: "Nok var han lille, men
han var bredskuldret og kraftig og desuden rødhåret med tætte hårtjavser, der stod til alle sider".
Vi får her i teksten en fornemmelse, at Birk ligner sin far med det røde hår.
Undis der er mor til Birk, virker usympatisk og hård. Derfor vil Birk ikke bo derhjemme hos sine forældre og flytter ud i hullen i skoven, som Ronja og Birk har bygget.
Da Ronjas venskab med Birk bliver opdaget, tager de konsekvenserne og gøre op med forældrene og flytte ud i deres elskede skov, hvor Birk og Ronja lever i en bjerghulen.
Dette viser af lige så gnistrende vejret, er den nat Ronja fødes, lige så sej er pigen, da hun blev født. Ikke nok med at Ronja vokser op og bliver en fysisk stærk og modig pige, der kan klare selv og de farlige skovhekse, hun er ligeledes en kærlig og tænksom pige med sine meninger og mod, hvor Ronja træffer sine egne beslutninger om, hvad hun vil og finder sin egen identitet. Man fornemmer klart at det eksistentielle tema fylder hos Ronja Røverdatter. I form af Ronja, konfronteres og står overfor nogen afgørende livsvalg og kommer til at gøre sig overvejelser om livets mening.

Kompositionen i fortællingen er kronologisk opbygget og vi følger Ronja fra hun bliver født til Ronjas liv fra barn til "voksen". Historien har begyndelsen/hjem, hvor Ronja bliver født. Midten/ude, hvor Ronja stikker af fra Mattisborgen. Slutningen/hjem, hvor Ronja får lov til at flytte i skoven med Birk. Ronja og Birk har gennemgået en udvikling i løbet af historien, og Astrid Lindgren har dermed anvendt en liniæropbygning, med en lykkelig slutning.
Der er få beskrivelser om personerne, som deres tøj, og hvordan Mattisborgen ser ud. Her er der i bogen anvendt illustrationer til, at udfylde tekstens tomme pladser og viser disse elementer og medvirker til indlevelse i bogen.

Fortæller tempoet er utrolig højt og tiden springer hurtigt frem, fra Ronja er blevet født, til Ronja pludselig selv får lov af sin far, at bevæge og gå på opdagelse i den omkringliggende skov.
Miljøet er skoven og Mattisborgen, som Ronja vokser op i og er opkaldt efter hendes far Mattis.
Mattis er røverhøvding og berømt og berygtet i omegnen for sine hærgende røvertogter.
Sproget i bogen er lidt svær tekst med enkelte fremmedord. Det er let forståeligt for den erfarende læser, og er
skrevet i et dagligdagssprog. Ind i mellem "gammelt sprog". Astrid Lindgren bruger ord som "ad hekkenfeldt" og "fjært", og disse ord skal forklares til elverne, da det ikke er ord man bruger i dag.
For at afrunde analysen er hensigten, at Ronja Røverdatter er en mønsterbryder, der gør op med sin arv og de traditioner, hun er opvokset med.

Vurdering:
Bogen rummer alt det, der skal til for at gribe børns interesse. Bogen er dramatisk, magisk, humoristisk, spændende og en fortælling med en detaljeret naturbeskrivelse. Den kan læses højt for alle klassetrin eller læses af eleverne selv på mellemtrinnet. 
Herved er der også en film, man kunne bruge i undervisningen, hvor man kunne se filmen på svensk, og der kommer en ny serie af Ronja Rövardotter i 2023. Ved at eleverne allerede har forståelse for bogen, hvor eleverne har læst bogen på dansk, har de forståelse for handlingen og kan sagtens se filmen eller serien med svensk tale. Derved kan arbejdet med bogen indgå i mål for danskundervisningen.

Færdigheds- vidensområde - og mål i dansk med udgangspunkt i klassetrin efter 6. Klasse. 
Kompetenceområde i kommunikation fase 2 i sprog og kultur: "Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog".

Dette lyriske digt er et figurdigt, der har figur som overskriften, en kort, lang. Her er omkvædet det korte og en kontrast mellem hinanden af ordene kort og lang.

Generelt er der arbejdet med modsætninger i digtet, der gør teksten er legende. Her eksempelvis en mand der er sur, som er en modsætning til den varme og gule sol. Den varme gule farve der symboliser "glæde" kontra det at være "sur".

Dette ville gøre det sjovt, når eleverne skal introduceres for substantiver i 2. Klasse. Her kan de strege alle de ord i teksten i ental ubestemt med "en kop", "en gryde" osv. 

Herved ville eleverne også selv kunne lave et digt og bruge formen på digtet, hvor eleverne bytter ordene ud med "nye ord". 

Det må gerne være sjovt og det meningen at eleverne skal lege med nye ord.
Eksempel: "En mus, en tus, en tør whiskysjus...", hvor eleverne selvfølgelig tilføjer tegninger til ordene.

Med dæmpede Hvirvler Trommerne gaae,

— Ak, skal vi dog aldrig til Stedet naae,

At han kan faa Ro i sin Kiste?

— Jeg tror mit Hjerte vil briste!

H.C. Andersens lille digt “Soldaten” fra 1800 tallet bygger på hans barndomserindringer om spanierne. 

H.C. Andersen erindringer om spaniernes indtog gjorde et stort indtryk på ham. I ’Levnedsbogen’ fra 1836 skriver han, at spaniernes ophold på Fyn i 1808 indprentedes i hans erindring og at det ideligt blev opfrisket ved gentagne fortællinger. Danmark havde sluttet sig til Napoleon, som havde erklæret Sverige krig og det betød at der kom en fransk hær og spanske hjælpetropper til Fyn. H.C. Andersen var kun tre år på det tidspunkt , men kunne huske soldaterne, der larmede i gaderne, og at kanonerne blev skudt af paa Torvet og foran Bispegården.

Dette er digt kan bruges i undervisningen, hvor elever selv skal skrive om erindringer eller skrive digt om deres eget liv. Her er inspiration at hente, dog skal der gives flere eksempler end kun dette digt.

Udvalgt tekst:

Paa en Gang sigte de alle ni.

De otte skyde jo rent forbi;

De rysted paa Haanden af Smerte,

— Kun jeg traf ham midt i hans Hjerte!