Demokrati : Skolen var ikke for alle, men kun for de få.

Undervisningen var stadig på latin, og drenge måtte ofte synge i kirken og tigge for mad.

Omkring 1630 blev examen artium indført som prøve for at kunne komme på universitet.

I byerne fandtes også små private skoler, også for piger, hvor de lærte at sy, kniple og læse lidt.

I 1708 kom fattigforordningen, så fattige børn kunne gå gratis i skole.

Demokrati: Piger og fattige havde stadig meget færre muligheder end drenge og de rige.

I 1721 - 1727 kong Frederik 4 lod at bygge 240 rytterskoler på landet.

Børn skulle lære at læse, så de kunne konfirmeres.

I 1736, konfirmationen blev tvungen - alle børn må lære at læse.

I 1739 - indførteundervisningspligt.

Demokrati: Skolen blev for hele folket, men der bestod stadig forskelle mellem drenge og piger samt fattig og rig.

I 1855 kunne forældre starte friskoler, ofte inspireret af Grundtvig og Christen Kold.

I 1875 fik piger lov at tage studentereksamen.

Fra 1899 blev almueskolen kaldt folkeskolen.

Demokrati: Flere børn, også piger og fattige, fik skolemuligheder, men der var stadig forskel mellem sociale grupper og mellem land og by. Forældre kunne selv friskoler.

Drenge og piger fik samme ret til statens skoler.

I 1933 stoppede kirkens kontrol med skolerne.

Original kilde 1937 loven § 1:

" Folkeskolens formål er at udvikle børnenes evner, styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber. "

I 1937 kom en lov, som gav de almindelige klasser mere indhold med fag som dansk, historie og samfundslære.

Demokrati: Skolen blev mere lige for drenge og piger, men forskellen mellem rig og fattig, mellem by og land var der stadig.

Undervisningspligten blev udvidet til 9 år, og 10. klasse blev frivillig.

1975 loven lagde vægt på demokrati, lærelyst og samarbejde mellem skole og forældre. Eleverne blev delt i grundkursus og udvidet kursus i matematik, fysisk og fremmedsprog.

I 1993 blev folkeskolen en enhedsskole uden niveaudeling. Undervisningen skulle tilpasses den enkelte elev.

Demokrati: Skolen gav mere lige muligheder og indrog både elever og forældre i beslutninger.

I 2007 kommuner blev lagt sammen, og mange små skoler blev lukket.

I 2012 Inklusionloven skulle få flere børn med i almindelige klasser, men målet blev ikke nået.

I 2014 en ny reform gav flere timer, længere skoledage og understøttende undervisning.

Tosprogede elever fik extra danskundervisning, efterskoler holdt deres popularitet, ungsdomuddannelser fik nye adgangskrav, professsionshøjskoler blev dannet, og universiteterne blev slået samlet i store enheder i 2007.

Demokrati: Alle børn havde ret til skole, men presset på faglige mål gav mindre frihed og fælleskab i undervisningen.

Ifølge Rømer ( 2017) " Hvad er folkeskolens dannede formål " er skolens vigtigste opgave dannelse, så børn skal møde sprog, kultur og historie, så på denne måde blive frie mennesker.

Læreren har også en særlig rolle i at formidle tradition og kultur,ikke kun som en instruktør i læringsmål.

Formålet er, at eleverne lærer at tænke selv og deltage aktivt i demokratiet.