1.      Beskriv kort de øvre luftvejes anatomisk?

·       Næsehulen – hvor luften bliver opvarmet, fugtet og renset for støv.

·       Svælget – hvor både luft og fødevarer passerer.

2.      Beskriv kort de nedre luftveje anatomisk?

·       Struben – hvor stemmelæberne er med til at forme lyd og tale.

·       Luftrøret – som har en slimhinde som opfanger mikroorganismer og støv.

·       Bronkierne – som er de største transportveje af luft i lungerne.

·       Bronkiolerne – som er forgreninger ud fra bronkierne.

·       Alveoler – lungeblære som er meget elastiske, og udvides ved hver indånding.

             

3.      Hvor sidder strubelåget (epiglottis) og hvilken funktion har det? 

·       Når vi indtager mad og drikke, lukker strubelåget i, for at mad og væsken ikke ryger ned i luftrøret. Derfor er det bedst ikke at tale med mad i munden.

·       Når vi trækker vejret ind, åbnes strubelåget 

4.      Beskriv luftens passage fra de øvre til de nedre luftveje – og beskriv kort hvad der sker undervejs i henholdsvis øvre og nedre luftveje?

·       Øvre

o   Næsehulen (Cavitas Nasi)

§  2 rum som er skilt af septum nasi (væggen).

§  På hulrummenes sider næsemuslinger. Det er en ujævn, forstørret overflade, som er beklædt med slimhinder. Muslingens funktion er at fugte og opvarme luften, for at beskytte de nedre luftveje. Derudover opfanger de mikroorganismer, støv og insekter ved inspiration (indånding) så de ikke kommer ned i nedre luftveje, dette gør fimrehårene også. I næsehulen findes lugtesansen

o   Svælget (Pharynx)

§  Er beklædt med slimhinder med cilier (fimrehår), deres funktion er at slæbe mikroorganismer og støv med ned i spiserøret (oesophapos), for at de kan slås ihjel i fordøjelseskanalen (mavesækken, HCl). Det er opdelt i 3 

·       Næsesvælg

o   Modtager varm og fugtig luft fra næsehulen

·       Mundsvælg

o   Både luft og mad der passere. Maden er grov i overfladen, og kan indeholde bakterier. Derfor er mund og strube - svælget slidstærkt og tykt (Yderste lag)

·       Strubesvælg 

o   Området lige over strubelåget, og den øverste del af spiserøret. Når luft kommer ned i struben, er oesophapos (spiserøret)klappet sammen, og strubelåget epiglottis (strubelåg) åbent. 

·       Nedre

o   Strube (Larynx)

§  6 cm lang. Når vi synker mad, lukker strubelåget nedad. Samtidigt luftes en række muskler strubehovedet opad, sådan lukkes der ned mod luftrøret. 

§  Udenfor strubehovedet (skjoldbrusken) findes skjoldbruskkirtlen, som er vigtig for stofskiftereguleringen.

§  Her findes stemmebåndene, ved udånding passeres stemmebåndene. Når de strammes opstår der sving i luften, og på den måde skabes lyd. Jo strammer et stemmebånd, jo højere toner. Desto slappere, jo lavere/dybere

§  Host og nys startes ved stor inspiration af luft. I starten af eksspirationen lukkes stemmebåndene, som øger trykket i lungerne. Når båndet åbnes, er der så meget kræft på luften der kommer ud, at slim og fremmedlegemer bliver blæst ud 160km/t

o   Luftrør (Trachea) består af 3 lag, 

§  yderst findes i alt 20 hesteskosformet bruskstykker, de beskytter mod stød på for forsiden af halsen. Manglende brusk på bagsiden skaber større fleksibilitet, så spiserøret kan udvide sig. 

§  Mellemste lag, består af bindevæv og glatmuskulatur.  Det er hæftet til brusk, som gør at luftrøret ikke klapper sammen og altid bevare en vis størrelse.

§  Inderste lag findes en slimhinde med celler, som enten producerer enten slim (mucus) eller som har fimrehår (cilier). Støv og mikroorganismer fanges til slimen, hvorefter cilierne vifter slimen op mod svælget og videre til spiserøret. Hvis cilierne ikke virkede, forbliver mikroorganismerne nede i luftvejen, hvor de skaber infektion. 

 

o   Hovedbronkier er grenen

§  Inde i lungen forgrener hovedbronkierne sig i mindre og mindre bronkier 

o   Bronkier er kæppen

§   der igen forgrener sig ud i bronkiolerne 

o   Bronkioler er kvisten

§  som ikke er beklædt med slimhinder bruskstykker indeni. Her findes der ikke cilier, som vifter slim opad, men der er makrofager, som nedbryder mikroorganismer

o   Alveolesæk er knoppen på kvisten

§  Til slut findes alveolesækkene, de består af mange alveoler (små udposninger på alveolesækken, her iltes blodet)

§  Der findes mere end 100.000.000 alveoler i lungerne, som er på størrelse med et punktum. Med den runde form udgør de en overflade på 80-100 M², det har betydning for den diffusion der sker mellem lungerne og blodet. 

§  Rundt om bronkiolerne findes der arterioler, der deler sig i et net af kapillærer, som dækker alveolerne. Det er her blodet bliver tilført ilt. 

§  I den arterielle del af lungekapillærerne er der en høj koncentration af CO_2. Det diffundere ind i alveolerne, hvor koncentrationen er lav, så der dannes ligevægt. Ved eksspirationen bliver CO₂ udluftet af lungerne og mere CO₂ kan diffundere fra blod over i alveolerne

§  Efter inspiration er der en høj koncentration af O₂ i alveolerne. For at skabe ligevægt spreder det sig over i lungekapillærerne, hvor der er en lav koncentration. Ved næste inspiration skabes der igen en høj koncentration af O₂ i alveolerne, og derved diffunderingen gentages. 

§  O₂ skal kun diffundere 0,001 mm for at komme fra alveolen over i blodet. Hvis der er behov for mere ilt til cellerne, eller mere CO₂ ud, øger kroppen antallet af vejrtrækningerne. Og samtidig kan der strømme mere blod gennem lungekapillærerne. Og derfor bliver diffusionen større

5.      Hvad er formålet med respirationen?

·       Formålet er at få luft med meget kuldioxid ud af luftvejene, og udskifte det med luft, som er fuld af ilt.

6.      Beskriv lungerne med hensyn til lungelapper, lungehinder og alveoler

·       Udenom lugerne er pleura (lungehinde) som består af 2 lag med et hulrum imellem. 

o   Det yderste lag hæfter til ribbenene og diaphragma. 

o   Det inderste lag hæfter sig til lungernes overflade 

·       I hulrummet mellem lungehinderne er der et undertryk, som gør at de 2 lag holdes tæt ved hinanden og lungen holdes udspilet. Undertrykket sikrer at lugerne følger ribbenene og diaphragmas bevægelser. Ved inspiration øges volumen i thorax (brysthulen) ved ekspiration mindskes volumen i thorax, og den nedsatte volumen i lungerne presser luften ud. 

·       Lungerne er inddelt i lapper. I højre side er der tre lapper, og i venstre side er der to fordi hjertet tager lidt af pladsen. 

·       Alveoler er små udposninger på alveolesækkens væg. Gennem alveolens væg diffunderer oxygen over i blodet og kuldioxid over i alveolen. 

7.      Forklar inspirationen og eksspirationen med udgangspunkt i fig.22.6 (s. 408). Brug evt. også Billederne der er lagt ud på Mit Sosufyn

·       

·       Inspiration (indånding) for at få luft ned i lungerne er det nødvendigt at skabe et undertryk i brysthulen. Det kan ske på to måder:

Mellemgulvsmusklen (diaphragma) trækker sig sammen, således at den trækkes nedad. Da lungerne hæfter til diaphragma, trækkes de med ned, og de får derved større volumen.

De ydre muskler mellem ribbenene (interkostalmusklerne) kontraheres. Derved trækkes ribbenene mod hinanden, og brystkassen (thorax) volumen bliver øget både i dybden og bredden. Resultatet af den forøgede volumen er, at der skabes et undertryk i brysthulen, og luft trækkes i i luftvejene. (lang lunge og udfaldet mellemgulv)

Når luften skal ud af lungerne, er det nødvendigt at skabe et overtryk.

Det sker ved at diaphragma afslappes, derved presses lungerne opad, og volumen og brysthulen mindskes.

De ydre interkostalmuskler afslappes, hvilket gør, at ribbenene synker lidt nedad, og og volumen bliver mindre. (kort lunge og afslappet diaphragma (hvælvet))

8.      Forklar reguleringen af respirationen med udgangspunkt i fig. 22.7 (s. 409) - hvad sker der, når cellerne har øget behov for ilt?

·       O₂ skal kun diffundere 0,001 mm for at komme fra alveolen over i blodet. Hvis der er behov for mere ilt til cellerne, eller mere CO₂ ud, øger kroppen antallet af vejrtrækningerne. Og samtidig kan der strømme mere blod gennem lungekapillærerne. Og derfor bliver diffusionen større

9.      Hvad sker der i luftvejene hos borgere med Pneumoni?

·       Lungebetændelse (Pneumoni) er en infektion i bronkioler og alveoler, dvs. i de mindste forgreninger i de nedre luftveje. Bakteriernes irritation af slimhinden øger dannelsen af slim. 

10.  Hvad sker der i luftvejene hos Borgere med KOL?

·       KOL er en fællesbetegnelse for lungesygdomme, der medfører en forsnævring af de perifere bronkier, og dermed er det eksspirationen (udåndingen) som bliver påvirket. Der er især to sygdomme som hører under KOL. Det er kronisk bronkitis og emfysem (svært ved at tømme dine lunger for luft ved udånding). Astma hører ikke under KOL sygdom.

 

·       Hypofysen udskiller hormoner, hormoner igangsætter processer ved at binde sig til receptorer på cellernes overflade. 

·       Er en kirtel der udgiver hormon direkte til blodet 

·       Er kirtler der afgiver hormoner direkte til slimhinder el. huden

·       Hypofysen er en lille kirtel i den nederste del af hjernen. Dens produktion af hormoner er så vigtige for kroppen, at den ligger godt beskyttet i sit eget lille hulrum i kraniet. 

·       Frigivelsen af hormoner fra forlappen i hypofysen kontrolleres af hypothalamus, som befinder sig lige over hypofysen Et netværk af små blodårer knytter hypofysen til hypotalamus. Forlappen i hypofysen er i direkte kontakt med andre områder af hjernen via hypotalamus. På denne måde kobles nervesystemet og hormonsystemet i kroppen tæt sammen.

·       ADH

·       Oxytocin

·       ADH´s sikrer, at ca. 36 liter vand hvert døgn bliver trukket fra nyrekanalen og samlerør til kapillærene. ADH´s virkning består i at vi ikke dehydrere, det bevirker at vi tisser mindre. Desuden sikre ADH en øget optagelse af vand fra fæces (afføring) i tyktarmen (colon)

·       FSH og LH (stimulere kønskirtler)

·       Prolaktin (stimulere brystkirtler til at danne mælkekirtelvæv)

·       TSH (stimulere skjoldbruskkirtlen til at danne hormoner T₃ og T₄, som øger stofskiftet i cellerne)

·       ACTH (stimulere binyrebarken til at producere mere kortisol)

·       Vækst hormon 

·       TSH stimulere vores skjoldbruskkirtel til at danne hormonerne T3 og T4, som øger stofskiftet i cellerne.

·       Stimulere binyrebarks produktion af kortisol (regulerer en stor del af kroppens metabolisme, i form af fedt-lagring, muskelopbygning og -nedbrydning og regulering af blodsukker. Kortisol kan også bruges til at behandle inflammatoriske tilstande såsom psoriasis eller led- og muskelsmerter, da det har en stærk antiinflammatorisk effekt)

·       Det stimulerer vævet i knogler, brusk, muskler og bindevæv til at øge celledelingen og danne flere proteiner 

 

·       Hvad er formålet med PTH og hvordan virker det i kroppen?

·       PTH sikre at der er tilpas med CA++ i blodet. 

Fra hvilken kirtel udskilles hormonet Calcitonin og hvad er dets virkning og funktion?

·       Det bliver udskilt fra skjoldbruskkirtlen, den er med til at regulere CA++ i blodet. Calcitonin sikre at der ikke bliver for meget CA++ 

 

Tegn en planche der illustrerer pancreas funktion med hensyn til hormonerne Insulin og Glucagon

 

Tegn en planche der illustrerer binyrernes funktion med hensyn til hormonerne: Kortisol, Aldosteron og Adrenalin

1.      Hvad er blodets funktion?

·       At transportere næringsstoffer, ilt og affaldsstoffer rundt/ud i kroppen

 

2.      Hvor i kroppen cirkulerer blodet?

·       Arterier (rød)og vener (blå)

3.      Hvad består blodet af?

·       Består af celler og plasma (90% vand og 10% tørstof)

 

4.      Hvilke tre former for celler findes der i blodet?

·       Erytrocytter (røde blodlegemer), leucoytter (hvide blodlegemer), trombocytter (blodplader)

5.      Hvilket funktion har hver af de tre celler?

·       Ery: transpotere ilt til cellerne og regulere syre/base balancen 

·       Leo: Bekæmper infektioner og igangsætter betændelsestilstande) 

·       Trombo: lukker huller på blodkar og bidrager til blodets størkning i et sår

6.      Hvor dannes blodets celler?

·       Knoglemarven 

7.      Hvad er plasma?

·       90% vand

·       10% tørstof - 9% organisk stof, plasmaproteiner (kolloider) stof der transporteres, albumin, globulin, fibrinogen, lipoprotein, nærringstoffer, affaldsstoffer, hormoner, organiske syre, glukose, aminosyrer, bilirubin, urinstof, kreatinin.  1% uorganiskstof, salte h+, ca++, na+, k+, cl-, po₄^3-, uorganiske syrer/base hco₃^-, H₂CO₃

8.      Hvilken funktion har plasma?

·       Plasmaet transporterer hormoner og nærringstoffer rundt til cellerne.

·      Hvor ligger arterierne tæt på huden, hvor pulsen kan måles?

o   Der er flere steder på kroppen hvor der kan måles puls. Det mest alm. Er håndleddet (Arteria Radialis) derudover kan den måles på tindingen i hovedet(temporalis), Halspulsåren (carotis communis), Albueleddet (Brachialis), Lysken (Femoralis), håndleddet (Radialis), indersiden af knæmusklen (Poplitea) og siden af anklen (Dorsalis pedis)

·      Hvad er en normal hvilepuls?

•       50-100 (fleste har den puls mellem 56-68)

·      Hvad er den faglige betegnelse for en forhøjet puls og en lav puls?

•       Takykardi (høj)

•       Bradykardi (lav)

 

1.     Beskriv hvad TOKS er.

·      Tidlig opsporing af kritisk sygdom 

 

2.     Beskriv hvad TOBS er.

·      Tidlig opsporing af begyndende sygdom 

 

3.     Hvad er det systoliske blodtryk?

·      Et systoliske blodtryk er det tryk blodet udøver på hjertes indre karvæg, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud til kroppen. (Det blod der pumpes ud af hjertet)

 

4.     Hvad er det diastoliske blodtryk?

·      Perioder med afslapninger (hvor blodet kommer ind i hjertet)

 

5.     Hvad er værdierne for et lavt – et normalt –et forhøjet blodtryk?

o   Lavt: systolisk: Under 100 mm Hg – diastolisk: under 60 mm Hg

o   Normalt: systolisk Under 140 mm Hg - diastolisk: under 90 mm Hg 

o   Forhøjet: 

§  Let: Systolisk 140-159 mm Hg – Diastolisk 90-99 mm Hg 

§  Moderat: Systolisk 160-179 mm Hg - Diastolisk 100-109 mm Hg 

§  Svær: Systolisk over 180 mm Hg – Diastolisk over 110 mm Hg 

 

6.     Hvad betyder ”White coat syndromet” og hvilken betydning har det for blodtrykket?

·      Blodtrykket er forhøjet, når det måles af læge eller ved indlæggelse, men normalt når det måles i hjemmet i vante omgivelser.

 

7.     Hvad kan være fejlkilderne ved anvendelse af et elektronisk blodtryksapparat?

·      Hvis hjerterytmen er meget uregelmæssig, eller kvaliteten af apparatet ikke er i orden.

 

8.     Hvad kan være fejlkilderne ved måling af et manuelt blodtryk?

·      Størrelsen på blodtryksmanchetten.

·       Utætheder i manchet og slanger. 

·      Vejrtrækningen kan ændre blodtrykket væsentligt, hvorfor man ikke bør have en samtale med borger under målingen.  

·      Konsultationsblodtryk ( white coat hypertension) hvis borger er stresset, smerteforpinet, ængstelige og opkørte.

·      Må ikke ryge 30 min. Før målingen.

 

·       Formålet er, at eleverne skal reflektere over, hvorledes hhv. forstørret prostata og celleforandringer i livmoderhalsen opstår.

·       I er 6 grupper (3 grupper om Julie og 3 grupper om Karl)

·       Når grupperne har fordybet sig i casen og opgaverne, skal en Karl-gruppe og en juliegruppe finde sammen og præsentere, spørge ind til, og debattere hinanden cases.

·       Søg viden i kap. 49, i SOM BOG, og Statens Serum Institut www.ssi.dk (søg på HPV)

 

 

Julie Case

 

Julie Andersen (49 år) er gift med Kim, og de har to døtre på hhv. 18 og 16 år. Julie uddannede sig til sygehjælper, men da døtrene var begyndt i skole, blev hun opskole til social. Og sundhedsassistent. Julie fik job på gynækologisk afdeling hvor hun ofte hjalp kvinder til at mestre alvorlige cancersygdomme, fx livmoderhalskræft (cervixcancer). Julie havde indimellem haft let blødning ved samleje og de var lidt udflåd som lugtede anderledes. Derfor gik hun til lægen, om foretog en SMEAR-test. Svaret var et chok for Julie de fik konstateret celleforandringer (cancer in situ) fra livmoderhalsen. Hun fandt det paradoksalt, at hun til daglig havde overskud i forhold til patienterne, men nu selv stod stille i tankerne. Heldigvis var hendes kollegaer meget behjælpelige med råd og vejledning. Efter en keglesnitsoperation blev Julie erklæret rask

 

 

 

·       Hvad står der i casen om Julies kønsorganer?

o   Blod ved samleje, celleforandring (cancer) 

 

·       Hvad er normalt og hvad er unormalt?

o   Unormalt - Anderledes lugt af udflåd

o   Normalt – let blødning ved samleje 

·       Hvad kan forårsage celleforandringer i livmoderhalsen?

o   Via seksuel kontakt bliver HPV overført til livmoderhalsen. HPV angriber cellerne og der opstår en kortvarig infektion. Hvis det udvikler sig til en kronisk infektion, sker der celleforandring (forstadie til cancer)

 

·       Hvordan kan man forebygge celleforandringer hos unge?

o   Vaccine mindsker risiko. Beskyttelse mod kønssygdom. SMEAR undersøgelse. 

 

 

 

Karl Case

 

Karl er 79 år og lever et stille liv i sit hus. Han klarer selv sin rengøring, men får bragt mad fra den kommunale ordning. Gennem de sidste frem år har han haft tiltagende besvær med at lade vandet. Selv om blæren er fyldt, og han presser, kommer der kunne lidt urin ud i en slap stråle. Det sker flere gange om dagen og natten. Desuden har Karls haft flere urinvejsinfektioner, som han er blevet behandlet for med penicillin eller sulfametizol. Lægen siger, at årsdagen er forstørret prostata (Hypertrophia Prostate), og han har talt om en TUR-P-operation. Men det er Karls ikke så begejstret for, da operationen evt. kan medføre inkontinens. Lægerne henviser til, at der også er mulighed for at få foretaget en TUMT.

Snak om følgende

 

·       Hvad står der i casen om Karls kønsorganer?

·       Hvad er normalt og hvad er unormalt hos Karl?

o   Unormalt - Besvær med at lade vandet, urinvejsinfektion, 

o   Normalt - forstørret prostata 

 

·       Hvilke symptomer på forstørret prostata (Hypertrophia Prostatae) har Karls?

o   Besvær med at lade vandet, urinvejsinfektion, slap stråle 

 

·       Hvad kan årsagen være til forstørret prostata (Hypertrophia Prostatae) være hos Karl?

o   Alm aldring 

 

·       Hvordan rammer de to former for antibiotika bakterierne?

o   Penicillin - Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør

o   Sulfametizol - Virker ved at hæmme dannelsen af folsyre, som er nødvendig for bakteriernes vækst.

 

 

·       Hvad er forskellen på TUR-P og TUMT?

o   TUR-P er en kikkertundersøgelse 

o   TUMT er varmebehandling.

Varmebehandling er en ambulant behandling for forstørret prostata.
 Ved hjælp af mikrobølger opvarmes prostata til 55-60 grader. Varmen nedbryder vævet i den del af prostatakirtlen, som omslutter urinrøret, og der bliver bedre passage gennem urinrøret. Behandlingen varer mellem ½- 1 time. Der lægges lokalbedøvelse i prostata umiddelbart før behandlingen

1.      Nævn meget kort knoglernes funktion

·       Beskytter organer 

·       Hæfter muskler

·       Danner led – bevægelighed

·       Holder kroppen oprejst

·       Lager af calcium 

·       Rød knoglemarv danner stamceller

 

2.      Nævn de to typer af knoglevæv?

·       Spongiøse væv

o   Inderste lag, mange tynde stærke tråde som krydser

·       Kompakt væv

o    Cirkulere ringe, som indkapsler og beskytter blodkar

 

3.      Hvad heder de tre forskellige typer af knogleceller og hvad er deres funktion?

·       Osteoblaster 

o   Er de knogle opbyggede celler

§  De danner collagerne fibre og sørger for at fibre bliver dækket af fosfat og calcium krystaller. Dette gør kogler stærke og fibre gør knoglevæv fleksibel, så det er trygmodstandsdygtigt. Dette bliver der dannet mere af når vi i voksealderen. 

§  Motion og træk på muskler, sikre stærke knogler og mindsker risiko for fraktur (brud)

·       Osteocytter 

o   Transportere nærringstoffer. Når er osteoblasterne er opbygget bliver de lukket inde i knoglen. Her omdannes de til osteocytter, som er forbundet med hinanden og de andre blodkar. Dette gør at osteocytter kan bringe næring og calcium fra blod frem til knoglen. 

o   De er med til at balancere niveau  i blod og knogle

·       Osteoklaster 

o   Nedbryder knoglevæv, og osteoblaster der opbygger, på denne måde bliver knoglerne vedligeholdet. Hvis de nedbrydende celler er mere aktive, er der risiko for osteoporose (knogleskørhed) og fraktur (brud)

o   Ved hjælp af hormonet PTH fra biskjoldbruskkirtlerne stimuleres osteoblasterne til at øge aktivitet.

o   Hormonet kortisol fra binyrerne nedsættes dannelse af proteiner. På den måde mindskes den knogleopbyggende effekt og på den måde overtager osteoklasterne. 

4.      Hvad forstås ved knogleopbygning og knoglenedbrydning?

·       Hormonet kortisol fra binyrerne nedsættes dannelse af proteiner. På den måde mindskes den knogleopbyggende effekt og på den måde overtager osteoklasterne. 

 

5.      Hvilke tre forskellige knogletyper har vi?

·       Flade (skulder, hofter, kranium)

o   Beskytter indre organer mod stød udefra

 

·       Uregelmæssige knogler (rygsøjle, håndrodsknogler og fodrodsknogler)

o   Lille fleksibilitet mellem to knogler, sat sammen af flere som på denne måde skaber stor fleksibilitet 

·       Rørknogler (overarmsknogle, lårben, fingre)

o   Stærke

o   Ofte udsat for stor tyngde 

o   Hæfte for store muskler

 

6.      Hvor findes rød knoglemarv hos voksne?

·       Findes i flade knogler som er kraniet, bækken, ribben, samt i de øverste dele af lårbens- og overarmsknogler. 

·       Hos voksne er resten af knoglerne fyldt med gul knoglemarv som er et lager af fedt. 

7.      Hvad dannes i den røde knoglemarv?

·       Stamceller som producerer alle blodets celler (erytrocytter, leukocytter, trombocytter)

8.      Beskriv rygsøjlen (columna vertebralis) fig. 40.4, s. 352

·       Der er 7 halshvirvler, 12 bryst hvirvler, 5 lændehvirvler, korsbenet (består af 5 sammenvokset hvirvler) og halebenet (4 sammenvokset hvirvler). I alt er der 24 hvirvler. 

o   Mellem hvirvler er der bruskgiver (disci), som virker fjedrende ved gang. 

o   Knoglernes sammensætning sikre, at overkroppen kan drejes uden at belaste

9.      Hvad karakteriserer et uægte led, nævn et eksempel på et uægte led?

 

·       Mellem de to stykker knogle ved et uægte led findes et stykke brusk eller bindevæv. 

·       Uægte led 

·       Kraniets knogler - hvilket giver kraniets en fast beskyttende form

·       skambenet i bækkenet - under graviditeten blødgøres brusken, så fødslen letter kan foregå.

·       Ryghvirvlerne - hvor der findes disci. Diskus er en bruskskive med hyalinbrusk yderst og en blød kerne i centrum, som kaldes nucleus. Den bløde del nedsætter risikoen for knoglerne gnider mod hinanden, samtidig med at den virker dæmpende på trykket, fx ved gang

10.  Hvad karakteriserer et ægte led, nævn et eksempel på et ægte led? 

·       Et ægte led er skabt til at være fleksibelt og dermed øge bevægeligheden, uden at det skader leddet. Det er opbygget af følgende:  

·       Led kapslen – yderst er kapslen rigt bindevæv, hvilket gør den stærk

·       Led hulen – led hulen adskiller led hoved fra led skål, led hulen indeholder led væske, som består af vand og næringsstoffer, samt antistoffer fra immunforsvaret

·       led brusken – findes på både led hovedet og i led skålen. Bruskens formål er at beskytte knoglerne mod belastning. Det gør den ved at være elastisk og have en glat overflade. Der er ingen blodforsyning til brusken. Derfor er det via led væsken, at den får tilført vand og energigivende næringsstoffer 

11.  Nævn eksempler på hvor vi har følgende typer af ægte led:  1) Kugleled, 2) Hængselled, 3) Dreje led og 4) Glide led (Karoline)

Kugleled

a.      Skulderleddene og  hofteleddene består af et rundt ledhoved (kugleled), som bevæger sig i en ledskål. Det giver stor bevægelighed i mange retninger

Hængselled

b.      led der tillader bevægelse i én retning fx knæled eller albueled

Drejeled

c.       Et drejeled kan lave en drejning omkring knoglens længderetning. Et eksempel på dette er i underarmen, mellem underarmsknoglerne Ulna og Radius. Disse muskler kan dreje underarmen op og ned. Det samme gør sig gældende i nakkens to øverste hvirvler. Her drejer nakken omkring nakkehvirvel C2.

Glideled

d.      Et glideled bevæger to flader mod hinanden. Det minder om to håndflader, som glider mod hinanden. Omkring disse led er der ofte stramme ledbånd, som hindre at fladerne glider for langt fra hinanden. Disse led findes i mellem tapperne i ryghvirvlerne og mellem knoglerne i fødderne.

 

·       Glat muskulatur, der findes i blodkarrenes væg og i tave-tarm kanalens væg. Den er styret af det autonome nervesystem og ikke viljestyret.

·       Hjertemuskulaturen som er en tværstribet muskulatur, der kan lede elektriske impulser. Hjertemuskulaturen er ikke viljestyret

·       Skeletmuskulaturen som vi kan kontrollere med vores vilje 

13.  Beskriv en muskelsammentrækning? (Karoline)

·       Hjernen sender vha. dopamin impulser til musklen om at trække sig sammen.

·       De enkelte muskelceller trækker sig sammen. Da de er tæt forbundet til bindevævet omkring dem, bliver styrken større, end hvis muskelcellerne var enkeltvis.

·       Når alle muskelbundterne trækker sig sammen, forkortes musklen. Musklens sener er i hver ende hæftet til forskellige knogler, og derfor vil den kortere muskel medføre, at der opstår en bevægelse.

14.  Hvad er statisk muskel arbejde?

·       Når musklerne arbejder statisk, holdes muskelfibrene spændt uden pause – f.eks. planken. Det begrænser blodgennemstrømningen og gør man bliver træt og øm i musklerne, da muskelfibrene trykker på kar og forhindrer tilførsel af f.eks. oxygen, som anvendes ved forbrændingen af glukose. Derfor bliver muskelcellerne nødt til at forbrænde glukose uden brug af oxygen, og der dannes så mælkesyre som ikke kan føres bort via karrene og ophobes. Længerevarende statisk arbejde belaster muskelcellerne, da lav ph-værdi nedsætter enzymernes funktion i stofskiftet.

15.  Hvad er dynamisk muskel arbejde?

Dynamisk muskelarbejde er derimod sundhedsfremmende, det skaber en bedre cirkulation af næringsstoffer og oxygen. Samtidig skaber musklerne et varieret træk på knoglerne, hvilket stimulerer osteoblasterne flere steder

 

o   Yderst findes auricula (øremuslingen). Formen gør det lettere for lyd der kommer forfra og siderne at høre. 

o   Via den ydre øregang (ca. 3 cm) føres lydbølgerne ind mod trommehinden. Øregangen er beklædt med hår, der er celler der producerer cerumen (ørevoks), dette indeholder stoffer som dræber mikroorganismer (bakterier). Ørevoks renser øret ved at flyde ud. 

o   Membrana tympani (trommehinden) er tynd (0,1mm), buet plade som består af bindevæv. Når lydbølgerne rammer trommehinden, sker der nogle svingninger. På denne måde overføres lydbølgernes energi til knoglerne i mellemøret. 

 

o   I trommehule, findes der 3 knogler: hammer, ambolten og stigbøjlen. De overfører vibrationerne fra trommehinden til det ovale vindue i sneglen. Hulrummet er fuld af luft, som diffunderer over i blodkarrene. 

o   Nederst i trommehulen er åbningen til det eustakiske rør (tuba auditiva) som er forbundet til svælget. Tuba auditiva sikrer udligning af tryk, så der ikke opstår undertryk i mellemøret. Generelt er røret lukket, men når der gabes el. synkes åbnes det. 

 

o   Stigbøjlen sidder fast på det ovale vindue af sneglen (cochlea). Sneglen har tre gange med væske. Når stigbøjlen trykker på det ovale vindue, bevæger væsken i den øverste gang sig op til sneglens top

o   Øverst i sneglen føres væsken i den øverste gang ned i den nederste, og på denne måde bevæges væsken ned gennem sneglen til det runde vindue

o   under denne proces påvirker bølgerne den mellemste gang, hvor der findes ca. 20.000 sanseceller. Når bølgerne på laget af sanseceller, bøjes hårene for enden af sansecellerne en smule. På den måde udløses en nerveimpuls. Høje toner/frekvenser findes i den nederste del af sneglen, og de dybe i den øverste del. På den måde bestemmer bølgernes tryk på sansehårene, hvilke toner hjernen opfatter.

På vejen til hørecentnerene passerer impulserne gennem det limbiske system. Det er til for at redde os fra fare, ved at aktivere musklerne, inden impulserne bliver til tanke. Er der faretruende lyde, reagere vi inden vi tænker over det. Der er også det limbiske system, der sammenligner sanseindtrykkene med tidligere følelsesmæssige oplevelser. Derfor er sanseoplevelser sammenkoblet med følelser, når vi tænker over dem

·      På tungen er der også sanseceller der registrer varme, kulde og følereceptorer. Det er her vi registrerer temperatur og konsistens på maden.

o   Lys passerer først gennem linsen. Linsen tilpasser sig på baggrund af afstanden til det vi ser på. Strålerne samles og koncentreres på nethinden ved gul plet, der er der flest sansenerver, som kan opfange lys og farvenuancer. Den gule plet sender nerveimpulser til hjernen, som skaber billederne vi ser. 

§  Nervus opticus (synsnerven)

Fra tappe og stave. Sendes nerveimpulser via nerveceller, som er samlet i synsnerven. Tæt på hypofysen krydser nerverne over i modsatte side af hjernen, det gør at:

·      Det, som er i venstre side af synsfeltet, bliver opfanget af øjets højre side af sansecellerne. Fra højre side i øjet fører nervebanerne gennem højre hjernehalvdel til de højre synscentre.

·      Det samme sker omvendt i højre side, som bliver opfanget af øjets venstre side.

·      Hvis der ser skade på højre side af hjernen, kan der ske blindhed i venstre side af synsfeltet.

·      Muskel-ledsansen styrer vores krops bevægelser, og den sidder i alle muskler, sener og led. Sansen fortæller hjernen, hvilken vej kroppen vender, hvordan den bevæger sig, og hvordan kroppen er placeret i forhold til rummet og andre ting eller mennesker.