<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Kropsskema og kropsbillede by Jim Toft</title>
      <link>https://padlet.com/jim1/Kropsskema</link>
      <description>Kapitel 3</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2013-08-12 04:22:15 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-10-06 19:13:49 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/231064307</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/198366262/f956ab0c1d1806eaee3c0d5c1e782347/d.png" />
         <pubDate>2018-02-13 14:57:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/231064307</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 3 s. 150-161: Selvet- Stern</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793254752</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>1.&nbsp; &nbsp; Hvad er selvet egentlig? Hvad er tværmodalitet (amodalitet)? Hvad er vitalitetsaffekter? </strong><br><br>Selvet: <br>selvet er ikke forbundet til sprog. Det er en oplevelse inden i, der har noget med selvet at gøre.<br><br>Tværmodalitet: oplevelsesmæssig integration. <br><br>Vitalitetsaffekter: før refleksionen.<br><br>Deler det op i to:<br>Kategorielle affekter- fx vrede, glæde osv.<br>vitalitetsaffekter- følelser der ikke umiddelbart har et sprog.<br>Selvet er det der mærker vitaliteten.<br><br>Citat:<br>"Vitalitetsaffekterne kan siges at være oplevelsens affektive dimensioner og eksisterer ikke som diskrete afgrænsede kategorielle følelser, snarere er de den levende og følte bagvedliggende kvalitet af oplevelsen" ( s. 155).<br><br><strong>2.&nbsp; &nbsp; Hvad er primær bevidsthed? Berør herunder kroppens permanens og selvet som dynamisk&nbsp;</strong></div><div><strong>integrationskraft (oplevelse af enhed/ helhed).</strong><br><br>primær bevidsthed:<br>Ikke selvrefleksiv og ikke verbaliseret.<br>Består kun i nuværende øjeblik.<br>vores krops tilstedeværelse i første persons perspektiv<br><br>Selvet som dynamisk integrationskraft:<br>barnets sammenhængskraft.<br>Den tværmodale perception.<br>Når jeg oplever noget er det ikke kun fx gennem synet men en integration af modaliteter, som gør at oplevelsen føles som en enhed/ helhed<br>Citat: "vi oplever noget som det sammen over tid og rum og på tværs af modaliteter. Der gives en invariant i variansen, som er kroppens permanens og selvets enhed" (s. 152)<br><br><br></div><div><strong>3.&nbsp; &nbsp; Hvad er affektiv afstemning og hvilken betydning har den affektive afstemning for barnets&nbsp;</strong></div><div><strong>intersubjektivitet og aktiveringsstruktur?</strong><br><br>Den affektive afstemning anses som essentiel for at opnå intersubjektiv udveksling, idet forældrene må være i stand til at aflæse barnets indre følelsestilstand/ vitalitet ud fra dets ydre adfærd.<br><br><br><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-10-05 14:26:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793254752</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1a - Spørgsmål 1 og 2</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793271115</link>
         <description><![CDATA[<div>Kropsbilledet:<br>- Når man reflekterer over sin krop, har en holdning eller følelsesmæssig reaktion til den eller begrebsmæssig viden om den. Kroppen fremstår differentieret fra omgivelserne. Det kunne eksempelvis være under øvelserne i hockey, hvor vi aktivt reflektererede over hvordan vi holdt på hockey-staven og øvede skud.<br>Kropsskema:<br>- Det fysiologiske og aktivt handlende. Automatisk og impulsivt. Bevægelser og handlinger vi ikke er opmærksomme på eller reflekterer over (præ-refleksivt).<br>Eksempelvis da vi kastede med risposer, der var ikke mange der tænkte over hvordan man kaster - men fokus lå på at sigte.<br>Kropsskemaet er altid aktiveret, og fungerer 'nede under' kropsbilledet. Vi forstår det som erfaringer af ens krop både statisk og bevægeligt.<br>Spørgsmål til Jim: Det 'at kunne' mærke noget - er det kropsbillede eller kropsskema?<br><br>Spørgsmål 2:<br>Er vi født med et kropsskema og kropsbillede - eller er det noget vi tilegner os?<br>Del-(helheds)teori:<br>- Reflekser, mange kropsskemaer, som integreres senere. Dannelsesprincip.<br>Helhedsteori:<br>- Barnet har et medfødt kropsskema og svag kropsbillede, som udvides. Udfoldelsesprincip.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1360150975/ae641c34025cf5504f8d882e875fd382/Billede_uden_titel.png" />
         <pubDate>2021-10-05 14:30:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793271115</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1B: Hvad betyder det for skema-billeddefinitionerne at indføje ”bevidsthedsniveauer”? </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793441349</link>
         <description><![CDATA[<div>Bevidsthedsniveauet kan forstås på et kontinuum, hvor kropsskemaet ligger i det prerefleksive imens kropsbilledet ligger i det refleksive.&nbsp;<br><br>Hvad er prærefleksivitet?<br>Det er en form for en ikke-fokuseret bevidsthed, en krops bevidsthed. Den er i grænselandet mellem refleksiv bevidsthed og ikke bevidsthed.<br><br>Er skema-billede en ny dualisme?<br>Skema-billede kan betegnes som en teoretisk dualisme, som i praksis ikke kan adskilles.<br><br>Eksempler som taler for helhedsteori:<br>Meltzdoff: barnet er i stand til at række tungen ud, når det ser den voksne gøre det - det peger på, at barnet er i stand til at koordinere syn og proprioception samt at det har et vist kendskab til sin egen krops bevægelser og position<br><br>Eksempler som taler for del-helhedsteori:<br>van der Velde: det er i kraft med mødet med andre mennesker vi danner FKB'er og dermed kropsbilleder<br><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-10-05 15:13:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793441349</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4: intersubjektivitet</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793443433</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>1.&nbsp; Intersubjektivitetsbegrebet </strong><br>Rochats<br>- Man viser sig selv på den måde, den anden opfatter en. Man korrigerer altså sin adfærd ud fra, hvordan den anden person responderer.<br>- Barnets evne til at differentiere mellem sig selv og andre: nyfødte responderer forskelligt på selvstimulering versus at blive berørt af en anden. <br><br>Trevarthens: <br>- Primær: Dyadisk ansigt-til-ansigt kontakt mellem fx mor og barn.<br>- Sekundær: Triadisk: fælles opmærksomhed og oplevelse af noget andet<br>- Går altså fra en dyadisk/envejs opmærksomhed til en fælles oplevelse <br><br><strong>2.&nbsp; Hvordan kroppen er betydningsdannende på et førsproglig og før-refleksivt plan?</strong><br>- Før-sproglig og før-refleksiv betydningsdannelse sker gennem kropslige erfaringer, og dette danner grundlaget for senere (sproglig, abstrakt) betydningsdannelse <br><br><strong>&nbsp;Hvad betyder Trevarthens ”leven”&nbsp; i modsætning til ”indleven”, og hvor adskiller det sig fra ”mentalisering”, social kognition og ”TOM” teori? </strong><br>- Den tidlige udvikling bygger på den kropslige adfærd (forud for den voksnes intellekt og sproget). Her er der ikke tale om en oplevelse eller indleven i hinanden, men en 'leven' (Merleau-Ponty: kroppen lever før den oplever). Adskiller sig fra indleven, da det kræver refleksion at indleve sig i en anden persons situation.<br>- Barnet har en oplevelse og er i direkte kontakt med moren, men på en før-refleksiv plan. Ved ToM er forståelsen en kognitiv mental processering, hvor man har en større forståelse for den anden (indlevelse eller oplevelse af den anden)<br><br><strong>3. Om intersubjektivitet er medfødt</strong><br>- Der eksisterer en medfødt mekanisme ifølge Trevarthens, hvori barnet kan interagere og kommunikere med moderen (førsprogligt).<br>- alteroception: den anden fremstår som et subjekt, som er betydningsfuldt fra fødslen<br>- den nyfødte er dermed på forhånd "parat" til at kommunikere, og det har en betydning, at kommunikationen har en modtager (moren).</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-10-05 15:13:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793443433</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793485532</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><em>Spg 1: </em></strong><strong>Hvilken betydning spiller kroppen for kategori og begrebsdannelse (fra Rosch’s og læg vægt på Lakoff/ Johnsons teorier)? Inddrag og forklar begreberne basalniveau, kinæstetisk billedskema, metaforisk projektion og containerskema. </strong><em><br><br>- "[...] kategorier opstår i og med vores kropslige erfaringer og vores sensomotoriske handlinger, og [...] vi danner mening herudfra." (s. 147).<br><br></em><strong><em>- Basalniveau:</em></strong> Bygger på en forståelse af at kategorier kan være mere eller mindre grundlæggende/primære og på et højere/lavere taksonomisk niveau ("stol" modsat "kontorstol"/"møbel"). Kategoriseringen på basalniveauet hænger sammen med 1. anvendelsen (motorik), 2. fysisk fremtræden, 3. meningen, 4. bruges/forstås af små børn, 5. første kategori, der indlæres.<br><em><br></em><strong>- Kinæstetisk billedskema: </strong>Meningsfulde mønstre i vores bevægelser og manipulationer af verden. I kraft af vores fælles krop må vi naturligt også have forudsætningerne for samme forståelse af verden. <br><em><br></em><strong>- Metaforisk projektion:</strong><em> </em>Metaforiske og abstrakte begreber har altid rod i kropslige oplevelser og problemløsninger i praktisk forstand. Vores krop og væren/handlinger i verden danner derved grundlaget for udvikling af abstrakte tænkemåder. <em><br><br></em><strong>- Containerskema: </strong>Umiddelbar og naturligt given forståelse af 'ind' og 'ud' orientering (Ind i en diskussion, ude af syne). Bygger på kinestætiske billedskemaer, altså meningsfulde mønstre i vores bevægelser og manipulering af verden. Forudsættes af menneskets tidlige oplevelse af at være afgrænsede/indeholdte væsener. <br><br><strong>Spg 2:&nbsp; Hvilken rolle spiller realiteten for kategoridannelsen? Hvordan er kroppen&nbsp;</strong></div><div><strong>betydningsdannende?</strong>&nbsp;<br><br>Kategoridannelsen - måden hvorpå kategorier former sig kognitivt hos os mennesker - udspringer i første instans fra vores kropslige væren i verden/interaktion med verden (realiteten i mere fænomenologisk forstand). Verdens betydning/måden vi forstår verden på, opstår tidligt ud fra mødet mellem krop og verden. Kategorier opstår således ud fra at gøre sig erfaringer i verden med sin krop, og indlæres ikke blot kognitive efterhånden som sproget også udvikles ... <br><br></div><div><br><br><strong>&nbsp;Spg 3: Hvad menes der egentlig med at den klassiske kategoriforståelse er ”en objektivistisk tradition”?</strong></div><div><em><br><br></em><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/906206922/876da4326d599b9b128be4818ca3b652/image.png" />
         <pubDate>2021-10-05 15:24:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jim1/Kropsskema/wish/1793485532</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
