Thomas Hobbes 

Thomas Hobbes (1588–1679) var en engelsk filosof, bedst kendt for sine tanker om politisk filosofi, især i værket Leviathan (1651). Hvor han præsenterede sin politiske filosofi og teorier om statens rolle og højhedsret. Hobbes’ tanker har haft stor indflydelse på moderne politisk tænkning og samfund.  

Thomas Hobbes blev født i Westport, England, og voksede op i en tid med politisk uro og religiøse konflikter. Han blev uddannet ved Oxford University og arbejdede senere som privatlærer og oversætter. 

Hans ideer har dannet grundlaget for teorier om statens rolle og individets rettigheder. Mange politiske filosoffer og teoretikere har bygget videre på Hobbes’ tanker og udviklet deres egne teorier om samfund og politik. 

Hobbes havde en pessimistisk syn på menneskets natur og mente, at mennesker i deres naturlige tilstand er egoistiske og drevet af selvopholdelsesdriften. Uden en stærk statsmagt, sagde han, ville livet være "ensomt, fattigt, beskidt, dyrisk og kort."  

For at undgå kaos og anarki mente Hobbes, at mennesker skulle indgå i en social kontrakt og opgive visse friheder til en suveræn magt – en absolut hersker – som kunne sikre fred og orden i samfundet. 

Jean-Jacques Rousseau blev født i 1712, i den daværende selvstændige bystat Geneve som i dag er i Schweiz. Hans mor døde ved fødslen, og hans far forlod ham da han var ti. Det var en af hovedårsagerne til at han stak af hjemmefra som 15-årig. Han havnede hos madame de Warens, som hjalp ham med at komme ind i de kunstneriske kredse. I 1744 tog han Thérèse Levasseur som elskerinde. Hun fik 5 børn, som muligvis var hans, men de endte alle på børnehjem (Han påstod at elske børn).

Han har skrevet mange værker i forskellige emner, men hans mest kendte er nok ”Du Contrat social”   kendt på dansk som samfundspagten.

Hvad tænker han?

• Rousseaus teorier om uddannelse var baseret på at alle mennesker er gode og at denne godhed ødelægges af samfundet. Han tænker at samfundet er en opfindelse

• De enkelte mennesker må afgive noget af deres medfødte frihed for at kunne indgå i folket - fortæller han i hans bog.

• Hans tre grundprincipper lighed, frihed og selvstændighed

• Rousseau skrev om oprindelsen til og grundlaget for ulighed blandt mennesker (mænd). Han skrev om  hvordan han forestillede sig, mennesker kunne have været i en »før-civilisatorisk« tilstand.

• Rousseau var klar over, at denne forestillingsevne var spekulativ, og at han ikke kunne være sikker på dens resultater. Men hans fokus var ikke historisk: Han ville se, om han hypotetisk kunne fjerne civilisationens tilføjelser for at se, hvad et menneske var i sin mest grundlæggende form.

Stjernetegn: Jomfru 

Status: single 

• Født: 29 august 1632 

• Død: 28 oktober 1704 

Grundlægger af liberalismen 

Grundsynspunkt:  Alle mennesker som udgangspunkt er født med en umistelig ret til "liv, frihed og ejendom" og herskere som ikke beskytter denne ret må blive fjernet af folket hvis nødvendigt. 

Arbejdsværditeori: 

Mennesket har ejendomsret til, hvad de frembringer og skaber med deres egne hænder, da deres arbejde skaber værdier. 

·      Navnet på en periode i den europæiske kulturhistorie, som strækker sig fra ca. 1690-1789. I Danmark varede oplysningstiden ca. fra 1750-1800.

·      Oplysningsfilosofien fik sin udformning i Frankrig, hvor den derefter bredte sig til resten af Europa.

·      Oplysningstiden er indrammet af pietismen (før) og romantikken (efter).

Hvad er oplysningstiden?:

·      Først og fremmest kom der med strømningen en ny måde at tænke på. Det var hovedsageligt et vesteuropæisk fænomen, som specielt fik sin drivkraft fra stormagterne Frankrig og England.

·      Det var som udgangspunkt en ”elitekultur”, som betyder, at det var en kulturstrømning i samfundets øverste lag og det fremspirende borgerskab. Gennem tiden bredte Oplysningen, som man kalder det, sig ned til de lavere lag, men dette tog tid.

·      For første gang opstod der en diskuterende offentlighed i forskellige butikker, saloner, klubber, aviser osv, hvor der blev brugt rationelle argumenter. Her kom emner som samfundets indretning også til debat.

·      Forestillingen om at fornuften kunne bære et historisk fremskridt frem, blev en central tanke. Forestillingen om, at de klogeste mennesker og det bedste samfund ikke kun fandtes i fortiden (grækerne og romerne) var attraktiv for oplysningstidens mennesker. Med den moderne videnskab, teknik, militær, kunst og arkitektur ville de være i stand til at skabe et endnu bedre fremtidigt samfund.

·      En ny samfundsgruppe opstod. Det var borgerskabet som bestod af uddannet handel folk, embedsmænd, advokater osv. De ønskede politiks magt.

Tanker og tendenser

·      Fokusordene var: det fornuftige, det nyttige og det naturlige.

·      En af tendenserne i oplysningstiden var at man begyndte at tro mere på viden gennem erfaring og fornuft. F.eks. begyndte man i perioden at sætte flere spørgsmålstegn ved dogmer og traditionerne for, hvordan samfundet skulle være indrettet, og hvem der skulle have magten.

-              Dogme: fra orndet.dk: grundlæggende trossætning som er fastsat af en kirkelig autoritet, og hvis rigtighed ikke betvivles

·      Kirken fik mindre indflydelse, da der skete en stigende grad af sekularisering. Kirken fik en mindre betydning for hvordan man ønskede at indrette et samfundet på.

·      Mennesket individuelle rettigheder kom der fokus på, da mennesket ikke længere skulle styres af samfundet autoriteter.

·      Oplysningstiden var præget af optimisme og e stor tro på videnskaben.

(François de Voltaire) - Voltaire var et kunstner navn som han valgte i 1718 
1694-1778, 83 år 
Blev født ind i en lavadel familie 
Filosof 
Ville gerne være en digter, men hans far ville have ham til at være en advokat. 
Han blev fængslet 2 gange og sendt til midlertidigt eksil i England for at kritisere regeringen 
Blev anset for at være forløberen til den franske revolution i 1789. 
Hed originalt François-Marie Arouet, men tog navnet voltaire i 1718. Navnet er et anagram af det latinske AROVET LI (hans efternavn, og de første bogstaver af le jeune, som betyder “den unge”)  

Uddyb hans tanker om mennesket og samfundet. 

Han mener at religion og stat skal være uafhængige af hinanden. Han kritiserede den kristne kirke, og han var stor fortaler for rettigheder for alle, især ytringsfrihed og religionsfrihed, og for at afskaffe slaveri. Han var også meget for ytringsfrihed, og for at alle må have deres egne tanker og holdninger 

Montesquieu var en fransk forfatter. Han opfandt  ideen om magtens tredeling. Han har været præsident for region la parlament i Paris. 

Han blev født i 1689. døde  i 1755. 

Har 3 børn.

Skriv om hans tanker om mennesket og samfundet. 

Montesquieu tanker om mennesket var at den eneste måde at gøre borgerne frie på var at begrænse magthaverne. Ved at have en lovgivende magt der skal varetages af et parlament, en udøvende der skal placeres ved kongen, og en dømmende magt hos uafhængige domstole, som borgerne selv har valgt. Ingen af de 3 magter skal bestemme mere end hinanden.

L’Enclyclopédie er en forkortelse for «Encyclopédie, Ou Dictionnaire Raisonné Des Sciences, Des Arts Et Des Métiers» og betyder "Encyklopedi, eller kritisk ordbog over videnskaberne, kunsterne og håndværkene" og var et leksikon udgivet i Frankrig mellem 1751 og 1772.  
Et leksikon er et opslagsværk med de væsentligste oplysninger på et eller flere bestemte fagområder eller på alle fagområder.  

Hvem var forfatterne? Hvilke tanker og idealer kom til udtryk i værket?  

Forfatterne var Denis Diderot og meddirektøren var Jean le Rond d’Alembert. L’Enclyclopédie var inspireret af Ephraim Chambers Cyclopædien. Den oplyste opslyningstidens idealer. 

Formålet med L’encyclopédie, var at indsamle alt viden for at bruge det til sociale fremskridt.  
Denis Diderots tanker bag L’encyclopédie, var at viden ville gøre mennesket gladere samt dydigere.  

Hvilken betydning havde det? 
Encyclopédie udbredt indflydelse som udtryk for progressiv tankegang og fungerede i realiteten som en intellektuel prolog til den franske revolution. 

Læserne omfattede lærde, intellektuelle og fagfolk. Mange af disse mennesker spillede en ledende rolle i de politiske begivenheder, der fulgte senere i århundredet.