<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Hist.2. Løsrivelse  og hvad er en amerikaner  by gulistan gulistan</title>
      <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58</link>
      <description>USA - 2s</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-11-24 07:19:10 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2017-11-29 11:38:10 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333131</link>
         <description><![CDATA[<div>I begyndelsen af 1600-tallet begyndte der en udvandring fra England til Nordamerika, da man følte sig utrygge i England. De fordrev indianerne, og skabte de 13 engelske kolonier. &nbsp;<br><br>Amerikanerne/kolonisterne følte sig mere og mere hæmmet af den politik England førte.&nbsp;<br><br>Folkene i Amerika, var utilfredse, og dette førte til ''Teselvskabet i Boston''.&nbsp;<br><br>Kolonisterne vandt takket være Frankrig. I 1783 måtte England anerkende de 13 staters uafhængighed.&nbsp;<br><br>USA indførte en forfatning i 1789, hvor alle var lige. Og så alligevel ikke, der var stadig slaveri i sydstaterne og tanken om kvindelig valgret var latterlig.&nbsp;<br><br>George Washington blev USA's første præsident.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-29 11:17:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333131</guid>
      </item>
      <item>
         <title>&quot;Teselskabet i Boston&quot; (1773). </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333379</link>
         <description><![CDATA[<div>Et engelsk skib, som transporterede (toldbelagt) te til Amerika, blev stormet af en flok mænd forklædt som indianere.<br>Dermed <br>begyndte en optrapning af konflikten , som <br>kulminerede med Den Amerikanske Uafhængighedserklæring<br> i 1776.<strong><br></strong><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-29 11:18:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333379</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Frihedskravene vokser </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333585</link>
         <description><![CDATA[<div> </div><div>·         1700-tallet à Borgerskabet, den nye sociale klasse. </div><div>·         Veluddannede og politiske interreseret/aktiv à Tjente penge via. handel, industri og håndværk </div><div>·         Mente at man som nyttig samfundsborger også havde krav på statens styre à Forhindring på grund af enevældesamfundet </div><div>·         Utilfredsheden eksploderede i de første engelske kolonier i Amerika. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-29 11:19:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333585</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Uafhængighedserlæring </title>
         <author>naluyima_h</author>
         <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333758</link>
         <description><![CDATA[<div>Det startede i 1776 hvor England sat tropper mod de oprørske kolonier.&nbsp;<br>Krigen varede til 1778&nbsp;<br>Kolonisterne vandt kun fordi Frankrig hjalp<br>&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-29 11:20:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333758</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Første præsident </title>
         <author>louise_dahlmann</author>
         <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333972</link>
         <description><![CDATA[<div>USA's første præsident blev George<br>Washington. Han havde været den militære øverstbefalende under Uafhængighedskrigen,<br>og var en central figur i arbejdet<br>med at skrive USA's for fatning. Han var præsident fra 1789 til 1797.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-29 11:20:57 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211333972</guid>
      </item>
      <item>
         <title>George Washington var præsident fra 1789 til 1797. Han var en central figur i arbejdet med at skrive USA&#39;s forfatning</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211334142</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-29 11:21:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211334142</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den første President </title>
         <author>naluyima_h</author>
         <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211334364</link>
         <description><![CDATA[<div>Den første præsident i USA var George Washington i.&nbsp;<br>: fra 1789-1997</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-29 11:22:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211334364</guid>
      </item>
      <item>
         <title>USA efter krigen</title>
         <author>naluyima_h</author>
         <link>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211334912</link>
         <description><![CDATA[<div>1:Kvinder havde ikke stemmeret selvom landet var uafhængig <br>2: Slaveriet eksisterede stadigvæk <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-29 11:25:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/gulistankhalaf/zexrykfgmq58/wish/211334912</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
