https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9 Lavet med kærlighed en-us 2020-09-30 10:00:21 UTC 2026-03-18 05:03:04 UTC hello@padlet.com https://padlet.net/icons/png/1f973.png fkc2lliayp https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794145953
Der findes flere forskellige definitioner af begrebet inklusion men Rasmus Alenkær definerer det således:

”Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion” (Rasmus Alenkær, 2013)

Inklusion kan dermed forstås som at omgivelsernes skal tilpasses således at der er plads og mulighed for deltagelse for alle, og at alle tæller med og har betydning for det samlede fællesskab. Når man er rummelig så putter man barnet i nogle allerede eksisterende rammer, som det så skal tilpasse sig. hvorimod når man er inkluderende så tilpasser man rammerne til det enkelte barns behov. Det betyder at når et barn er rummet, så kan det godt være til stede fysisk uden at det nødvendigvis er inkluderet i fællesskabet på lige fod med de andre børn. 

]]> 2020-10-01 11:03:41 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794145953 5iycn5uu5z https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794237799 For nogle af dem er Niels primær omsorgsperson og en faderrolle, der siges om Niels: “Det hænger i ens bevidsthed, normer, regler og værdier, især regler, man stadig lever efter, han var den første der lærte os noget”. Niels udtrykker bekymring og omsorg blandt ved at sige: “du ser lidt ked ud af det” og lytter derefter til hvad de har på hjerte, i en åbent kommunikationsmønster. Han er i øjenhøjde med børnene og ser tingene fra børneperspektiv (Ster, 2000). Respekten for ham er tydeligt til stede hos alle der er rundt om ham. Når der er eller der kan udvikle sig problemer, sætter Niels sig ned og taler med hvert enkelt.  ]]> 2020-10-01 12:05:05 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794237799 5iycn5uu5z https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794274161 2020-10-01 12:20:37 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794274161 5iycn5uu5z https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794277200 2020-10-01 12:21:38 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794277200 5iycn5uu5z https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794279088 2020-10-01 12:22:10 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794279088 5iycn5uu5z https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794281566 2020-10-01 12:23:03 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794281566 5iycn5uu5z https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794283239 2020-10-01 12:23:40 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794283239 zumg1hmnyf https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794384789 2020-10-01 12:54:53 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794384789 zumg1hmnyf https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794413385 Mennesker har systematiseret deres sociale verden ved hjælp af sociale kategorier. Gennem sociale kategoriseringer skaber og befæster den enkelte sin egen positive, sociale identitet. Når børn tilegner sig samfundet, sociale kategoriseringer, tilegner de sig sideløbende et kulturelt syn på, hvordan man skal være sammen og agere følelsesmæssigt overfor mennesker.
Stereotypering kan defineres ved bestemte typer af mennesker med antagende kulturtræk. En type socialt effektive fordomme (ibid, s. 63). Ofte er stereotyper ensidige, overdrevne og tendentiøse beskrivelser, der antages at være dækkende for alle individer inden for kategorien.
Stereotypering kan føre til stigmatisering. Det er en proces, hvorigennem en person tilskrives nogle bestemte negative egenskaber på grund af den enkelte (tilfældige) handlinger, kropslige kendetegn, etnisk baggrund, social position eller lignende. Stigmatisering risikerer at forvandle en blot partiel identitet til en total identitet (Katzenelson, 1994, s. 187). De negative forventninger til et menneske, kan føre til hun/han udvikler en negativ selvopfattelse, der er i overensstemmelse med det negative stigma. (Goffmann 1963, s. 15).

]]> 2020-10-01 13:03:03 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794413385 zumg1hmnyf https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794428416 2020-10-01 13:06:50 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794428416 5iycn5uu5z https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794434861 2020-10-01 13:08:14 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794434861 zumg1hmnyf https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794459046 Laura Gilliam argumenterer, at en identitet ikke er medfødt, ej heller statisk, der definerer os som person. En persons identitet er først og fremmest hvordan personen ser sig selv, hvem de er og hvordan de er (s. 417). Mennesker skabes ved, at have sociale relationer og kulturelle oplevelser sammen med andre. Derfor argumenterer Laura Gilliam, at en identitet både er social og kulturelt konstrueret, da vi er påvirket af vores social og kulturelle erfaringer. Vi er påvirket af den opfattelse og konstruktion, som vi har tillagt os selv, sammen med den ageren som andre tillægger os. (s. 417). Vi bliver ”præget” på vores selvforståelser, og udvikler vores adfærd og læring derigennem. Laura Gilliam nævner, at identitet beskriver oplevelser og kendetegn, samt vedvarende træk ved personer. Denne forståelse sammenfletter hun med psykologen Erik Eriksons teori om personlig integritet, og at denne er afgørende for individet mentale sundhed (Erikson 1980). Laura Gilliam argumenterer, at faktorer der har betydning til identitet, bygger på en forståelse af hvem vi er, og hvordan vi er. Vores identitet er konstrueret, hvilket betyder, at de afhænger af vores egne, samt andres forståelse, for os selv. Sprog nævnes som en vigtig faktor, da sprog er med til at inddele folk, og italesætte konstruktioner. Gilliam nævner kategorier, og at disse kategorier rummer normer for hvordan vi skal gebærde os, og gennem dette, får tilskrevet positive og negative kendetegn, handlinger og fællesskaber. Gilliam konkluderer, at identiteter bygger på socialt konstruerede karakterer, og afhænger af tilskrivelse af førnævnte kategorier.(Gilliam, L. (2015) Identitet. Selv, kategori og fællesskab. I T. Ankerstjerne & S. Brostrøm(red.). Håndbog til Pædagoguddannelsen)]]> 2020-10-01 13:13:53 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794459046 zumg1hmnyf https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794463258 2020-10-01 13:14:53 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794463258 zumg1hmnyf https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794464116 2020-10-01 13:15:06 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794464116 fkc2lliayp https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794464632 Ifølge Marianne Skytte er der 3 forskellige måder at opfatte kultur på. En evolutionistisk, en relativistisk og en kontekstuel kulturopfattelse (Skytte, M. (2008) Kategorisering og kulturopfattelse. I C. Schou, C. Pedersen og M. Ejrnæs(red.) Samfundet i pædagogisk arbejde (s. 125-132). Akademisk Forlag).

- Inden for den evolutionistiske kulturopfattelse mener man at de kulturer der ligger øverst i hierarkiet har ret til at forsøge at gennemtvinge egne normer, kulturelle værdier og traditioner. Et barn der tilhører en hierarkisk lavt placeret kultur, vil med stor sandsynlighed blive påført et stigma omhandlende at barnet er mindre værd end børn fra en højt placeret kultur. Eftersom inklusion handler om at alle skal føle sig som en ligeværdig og værdifuld del af et fællesskab, vil deltagelse i det anerkendende inkluderende fællesskab dermed blive vanskeligt.

- Kulturrelativisme handler så vidt muligt om at forstå kulturen på dens egne præmisser frem for at vurdere den, hvor man holder sine egne normer og værdier ude af sammenhængen og at alle kulturer er ligestillede. Den relativistiske kulturforståelse giver bedre mulighed for at barnet kan deltage i det anerkendende inkluderende fællesskab. Risikoen for at ligestillingen går tabt, kan ske hvis man forklarer et barns handlinger udelukkende ud fra kulturen som barnet kultur befinder sig i. Man kan ubevidst komme til at udvikle andre og lavere forventninger til nogle børn frem for andre, hvilket ikke er i harmoni med inklusionstanken. 

- Den kontekstuelle kulturopfattelse har i modsætning til den evolutionistiske og relativistiske kulturforståelse ikke sin oprindelse i noget grundlæggende. Her er kulturelle forskelle defineret indefra af de grupper der er involveret og disse forskelle tillægges kun betydning efter gruppens ønske og er dermed socialt konstruerede.  I den kontekstuelle kulturopfattelse øges muligheden for at alle kan deltage i anerkendende inkluderende fællesskaber, hvor den enkelte kan skabe, fortolke og ændre sine egne identitetsmarkører sammen og hver for sig i relation til andre individer og grupper og hvor man som professionel forholder sig nysgerrigt og undersøgende i forhold til det enkelte menneske eller gruppe.

]]> 2020-10-01 13:15:13 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794464632 zumg1hmnyf https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794493716 2020-10-01 13:21:54 UTC https://padlet.com/zumg1hmnyf/z89zlfgm3rj1t5p9/wish/794493716