Eleven kan anvende viden om socialpædagogiske metoder, herunder guidning til selvstændigt eller i samarbejde med tværprofessionelle samarbejdspartnere at 

igangsætte aktiviteter, der forebygger magtanvendelse og opretholder en værdig og respektfuld kommunikation i forbindelse med pleje- og omsorgsopgaver hos borgeren med demens. 

_ Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bygger på det enkelte menneskes ret til at bestemme over sig selv og sit eget liv. Den personlige frihed skal beskyttes – uanset om man har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne eller ej.

_ Brug af magt bliver tydelig, når det handler om fx fastholdelse. Men det er også væsentligt at være opmærksom på hverdagssituationer, hvor det er knap så tydeligt, om den enkelte får mulighed for at bestemme over sit liv. Det kan fx være i forhold til, hvem der beslutter, hvad den enkelte borger skal spise, købe eller beskæftige sig med.

_ Et godt kendskab til borgerens livshistorie, reaktionsmønstre, rutiner, ønsker og behov kan være med til, at den fagprofessionelle er forberedt på situationen og kan reagere med tiltag allerede inden, der opstår en kritisk situation, som måske kan føre til magtanvendelse.

Det er 3 principper for magtanvendelse:

1. Mindsteindgredsprincippet

2. Proportionalitetsprincippet

3. Skånsomhedsprincippet

   Det vil sige, at socialpædagogisk forebygge bistand omsorg og altid går for ud magtanvendelse

   Viser sig umulig at løse en konkret situation på en anden måde.

   Indgred må kun ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller af hensyn til fælleskabet på plejcentret og andre.

   
   

SSH: Anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse i personlige hygiejnesituationer. Det kan fx være, når den demente skal have børstet tænder, vasket hår, tager tøj på eller af. (servicelovens)

• Forstår mundtlige meddelelser – skal bruge meget tid på at udtrykke sig – men kan gøre sig forståelig

• kort hukommelse

• Alzheimers (Symptomerne udvikler sig gradvist og inkluderer hukommelsestab, forvirring, problemer med at udføre kendte opgaver, sprogvanskeligheder og ændringer i personligheden.)

• social

  Hun kan indlede samtaler hvis hun få god pleje dette er dog kun hvis der er trykhed.

  hun kan havde sværte ved at holde samtaler med andre især hvis det er for lange sætninger samt hun skal bruge mere tid på at svare, borger spørger meget ind til om hendes mand kommer tit, for det er socialt netværk hun kan huske

• Fysisk

  Johanne kan godt gå og bevæger sig, men hun er lidt langsom.

  Nedsat kondinationer

• Få øje på hvad borgeren allerede mestrer og hvad borgeren har brug for hjælp til

• Få øje på hvad borgeren allerede gør, som er udviklingsstøttende

• Find ud hvad borgeren har brug for at gøre mere af, eller gøre på en bestemt måde for at hjælpe borgeren

  videre i sin udvikling

Kommunikation

Johanne har svært med kommunikation, hvis man har lange samtaler, fx hvis personalet er for anmassende eller gøre hende utryg. Personale skal være opmærksom på sin egne nonverbale signaler.

kommunikation er afgørende for god pleje og omsorg. Men fordi sygdommen rammer hjernen, kan det være for den demente at give udtryk for sine behov, tanker og følelser.

Kommunikation går to veje og det er derfor vigtig, at man forsøger at forstå dem dementes budskaber ved at praktisere aktiv lytning.

Fysisk pleje

Johanne har svært forstå og overskue hendes hverdages liv pga demenssygdom. personlige guider som at spise, vaske sig eller børste tænder.

Hvis Johanne får god tid kan hun selv opnå hendes behov, med de ressourcer hun har.

Den fysiske pleje og omsorg handler derfor om hjælp til at klare den personlige hygiejne, at spise, mundhygiejne, forebyggelse og behandling af ufrivillig vandladning og fald.

En borger kan have brug for hjælp til af -og påklædning eller personlig pleje og de borgere kan have brug for vejledning eller guidning til at kunne gennemføre opgaven.

Guidning kan være både verbal eller nonverbal. Vi kan som SSH vedligeholde borgernes ressourcer via guidning.

Johanne blev født i Grindsted i 1945.

Hun tog hendes realeksamen i 1961 og gik derefter på Ankerhus Husholdningsskole. 1963 – 1966 arbejdede hun ved Landsretssagfører Skjold-Hansen.

Johanne møder Bent i 1964 og de bliver gift året efter.

De køber hus i Holbæk og Johanne bliver hjemmegående husmor.

Bent og Johanne får tilsammen 3 børn. 1 datter og 2 sønner.

I 1974 bliver Bent forfremmet som ingeniør og de køber sammen et sommerhus.

1980 er børnene blevet så store, at Johanne får et arbejde som kommunal dagplejer.

Bent går på pension i 2008, men fortsætter som underviser på Tekniske skole.

I 2012 stopper Johanne som kommunal dagplejer, fordi hun begynder at få svært ved at huske opgaverne og glemmer børnenes navne.

Johanne får konstateret alzheimers i 2014 og Bent stopper med at arbejde, for at være hjemme og passe hende.

2018 får Johanne en plads på et plejecenter i Holbæk.

Aktiviteten hos Johanne kan det være fx: rydde op i skabe og lægge tøj sammen, en tur i haven, plukke æbler og en tur til søen og fodre ænder.

En sansehave vil være godt for Johanne, da det vil hjælpe hende med at huske lugte og følelser fra "gamle dage".

Johanne er tidligere husmor og dagplejer.

fremmer trivsel.

Omgivelserne handler om alt det der er omkring os:

• Relationer

• Nærvær

• Stemning

• Stimuli

• Meningsfuld beskæftigelse