Henrik Andersen: Læse nogle sider i bogen og så gennemgås stoffet, som gennemgås som om de ikke har læst. Det gør, at de der har læst er bedre med. Nogle gange gives der tid i klassen, hvis der er tid i overskud. Meget af tiden på klassen er opgaveløsning og opgave gennemgang. Gør det ikke til et problem, hvis det ikke er et problem. Det kan tages som fokus punkt, hvis mange ikke læser.

Dan; Vi kører et forløb, om; Hvordan man går i gymnasiet, i starten af lektionen. Hvor de lærer, hvordan man kan læse lektier, læsestrategier og nødvendigheden.

Vi kommer frem til et kompromis om, at eleverne der ikke har læst kommer i en gruppe for elever der ikke har læst. 

Men på den anden side, så er de ved at blive voksne og vi skal stoppe med at holde dem i hånden. Hvis eleverne ikke ser fordelene ved at læse lektier, så del tager de ikke del i undervisningen og får en dårlig karakter.

Hvordan kan man fremover strukturere lektierne i den konkrete klasse
I stedet for at fokusere på elevernes lektielæsning som et problem der skal løses med gulerod eller pisk, vil vi – da klassen stadig er i starten af deres gymnasieforløb og er i gang med at danne relationer og kultur – i stedet fokusere på at være medskabere af denne kultur. Vi vil indføre 15mins læsning til hver time. Det vil både virke som en guideline for eleverne og for lærerne, og på den måde sikrer vi, at læselektien er overskuelig for eleverne at gennemføre, og det kan måske være med til at åbne op for at flere læser lektier.

OBS!
Det er her meget vigtigt at pointere, at afleveringer selvfølgelig ligger uden for de 15 minutters forberedelse

Planlægning af en lektiestrategi – meget overordnet – eventuelt med inddragelse af de fem punkter fra Steen Becks artikel
De vigtigste elementer, vi vil fokusere på af Steen Beck punkter er 3) Gør lektien funktionsrettet i forhold til det, der skal ske i timen, og 5) undlad at lave en undervisning, hvor elever oplever, at de ikke behøver at læse deres lektier.

De læser i timen – der er helt stille. Så læser de i timen og når man er færdig må man lave noget andet

Nettie italesætter, at man respekterer, at forskellige elever læser i forskelligt tempo. 

 Nick giver sjældent lektier for

Josefine kommer heller ikke til at give mange lektier for. 

Thomas giver også kun få lektier for. 

Maibrit og Sara giver lektier for, men oplever også, at de overordnet set laver deres ting. 

Begge er opmærksomme på at italesætte mængden og forventningerne til eleverne. 

Vigtigt, hvis man gennemgår lektie, at italesætte at der er en pointe med, at det er ”det samme”. Det er fordi de skal høre tingene flere gange. 

Ad 2)
Mulighed for at køre uv i to spor. Forstået således at mandag har klassen eks.
engelsk eller tysk grammatik - og klassen har lektier i grammatik til næste
mandag. Onsdag har arbejder klassen så i et andet spor - f.eks. The American
Dream - og har så igen en uge inden lektien skal være læst. Dvs. mængden i
dag-til-dag lektier reduceres. Vi har også vendt muligheden for give
lektier for, der er tidsbegrænset. – F.eks. En angivelse i skemabrikken om, at
lektien tager 15 min. 

Vi aftaler at lave forsøg med lektier i en begrænset periode
og evaluere. 

Vi har snakket om konsekvens-pædagogik. 
Vi mangler centrale personer i klasseteamet, da vi kun er tre. – F.eks. er studieretningsfagslærere ikke med hos os. 

Ad 3) Se ad 2