Han er gammel sømand og har i over 50 år haft en livsstil, som har været ret hård for hans krop.

Han har været vant til, at ryge 30 cigaretter om dagen og efter hans eget udsagn var hans livret øl.

Knud er en meget social mand og har altid været vellidt af andre og han elsker, at være til selskaber og er altid god for en sludder eller sladder. 

Knud har oplevet en del, som sømand og man kan mærke på ham at det hårde arbejdsliv også, har haft en indvirkning på, hvorfor han er som han er i dag. 

For 3 år siden begyndte Knuds familie at lægge mærke til, at han var blevet meget glemsom. Han byttede ofte rundt på børnenes navne og kunne ikke genkende gamle venner til selskaber osv.

Knuds kone fik ham overtalt til at gå til lægen, hvor han fik konstateret begyndende demens.

Knud har i de sidste par år hostet og har haft let til, at blive forpustet. Det har for ham ”bare” været hverdag og han har ikke tænkt så meget over det. Hans hosten har dog gjort med tiden, at han har måtte skære ned i sit cigaretforbrug, da det har været meget besværligt for ham at ryge en hel cigaret af gangen. Hans kone forsøgte at hjælpe ham til en bedre livsstil, hvor han bl.a. fik skåret lidt ned på hans cigaretforbrug, de gik daglige ture osv.

Da Knud blev enkemand for 2 år siden, blev han meget deprimeret og faldt i gamle vaner.

Han røg flere og flere cigaretter dagligt, og var meget lidt til slet ikke aktiv, hvilket forværrede hans tilstand gevaldigt. Han har fået en mere besværet vejrtrækning og kan i dag ikke ret meget før, at han bliver forpustet.

Udover at hans hosten og besværede vejrtrækning lagde Knuds børn (2 døtre og 1 søn) mærke til, at hans demens var blevet mere fremskreden… Han kunne nu ikke huske hvornår han sidst havde været på toilettet eller hvornår han sidst havde fået noget at drikke og spise.  

Knud fik efter konens død bevilliget hjælp fra kommunen til, at hjemmeplejen skulle komme og dispensere medicin/ hjælpe ham med at huske på at tage den. 

Knud har i den sidste tid haft gentagende lungebetændelser og er nu blevet så dårlig, så han er blevet bevilliget en plejehjemsbolig.

Vi møder Knud når han flytter ind i sin plejebolig. 

Mål 2: kan tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje, som retter sig mod Knuds behov.

Mål 3: flere problemstillinger (KOL, demens, og sorg).

Mål 12: velfærdsteknologi- censor?, telemedicin?

I vores fag, er det nok det psykiske arbejdsmiljø som har den største betydning.

Det hjælper ikke at have hæve/sænke borde, god belysning og udluftning, hvis der er en giftig stemning i personalegruppen og en usynlig ledelse.

En arbejdsplads, hvor medarbejderne ved, hvad de skal og hvorfor, hvor der er synlig ledelse, glæde og anerkendelse, vil altid være attraktiv for medarbejderne. Hvis man som medarbejder har en klar fornemmelse af retning og prioritering, vil de fleste medarbejdere levere et godt stykke arbejde af høj kvalitet.

Det er som regel de bløde værdier som samværsform og anerkendelse, der umiddelbart tæller. Men en klar strategi og struktur for arbejdet er det, skaber grundlaget for de bløde værdier og relationerne på arbejdspladsen.

Set, hørt og forstået

På en attraktiv arbejdsplads føler medarbejderen sig set, hørt og forstået. Oplever medarbejderne sig set, føler de sig værdifulde for arbejdspladsen. Viser lederen, at hun/han lytter til sine medarbejderes synspunkter, føler de sig hørt og taget alvorligt.

Tydelige og konstruktive tilbagemeldinger i en respektfuld tone, gør at medarbejderen føler sig forstået.

Kompetent

Hvis man som medarbejderne føler stolthed og kompetent – det giver glæde og selvværd. Følelsen af at være kompetent opstår, når vi som SSA bruger vores faglighed og erfaring til at skabe resultater for enten borgeren eller patienten.

Værdsat

At vide man er værdsat gør alle medarbejdere glade – og glade medarbejdere giver attraktive arbejdspladser. Vi føler os værdsat som menneske, når vi har/kan skabe gode relationer til kollegaer og ledere, og de efterfølgende udtrykker anerkendelse af vores indsats.