Smitteudgang - der, hvor mikroorganismerne forlader deres vært

Smitteveje - den måde smitten overføres på​

​
Smitteindgang - Brudt hud eller slimhinde​

Der findes flere forskellige former for bakterier:

Stave er cylinderformede og inddeles i:

Årsag: de har svært ved at klare sig ved den temperatur, menneskets krop har.

Svampeinfektioner ses oftest hos borgere:

Svampene formerer sig ved knopskydning eller ved at udsende svampesporer. Sidstnævnte metode er meget effektiv, da sporerne er særdeles modstandsdygtige og både tåler indtørring og kulde. Sporerne kan spredes via luften eller i vand.

Svampene ernærer sig ved at omsætte døde celler. De udskiller en række enzymer, der nedbryder det døde væv til små molekyler, som så optages gennem deres egen cellevæg.

Vira kan deles op i to hovedgrupper:

Inderst i alle vira findes et lille stykke DNA eller RNA, som indeholder en kode, der gør virus i stand til at udnytte værtscellen. 

Grundlæggende er DNA og RNA opbygget af de samme kernesyrer, men de indeholder forskellige sukkerarter. DNA indeholder deoxyribose, og RNA indeholder ribose. Selv i vira, som minder meget om hinanden, varierer det, om de indeholder DNA eller RNA; fx findes der RNA i hepatitis A- og C-virus, mens DNA findes i hepatitis B- og D-virus. 

Ved hjælp af en undersøgelse kan man finde frem til koderne på DNA og RNA og dermed diagnosticere, hvilken virussygdom der er tale om.

Opportunistisk patogene mikroorganismer angriber, hvis vores forsvar ikke er stærkt nok. De skaber infektioner hos mennesker med et meget svækket immunforsvar, fx ved behandling med cytostatika. Et andet eksempel er gærsvampen Candida albicans, der kan angribe, når svælgets forsvar er forringet.

Lejlighedsvist patogene mikroorganismer angriber, når de flytter til et sted i kroppen, hvor de får bedre betingelser for vækst. Mikroorganismerne findes som en del af vores normale flora og fremkalder kun infektioner under bestemte betingelser. Som eksempler kan nævnes bakterier, der forårsager infektioner, når de kommer et andet sted hen i kroppen end vanligt, fx colibakterierne, der er ganske ufarlige i vores tarmsystem, men frembringer en infektion, når de kommer i urinvejene.

Absolut patogene mikroorganismer fremkalder altid en infektion, fx tuberkelbakterien og malariaparasitten.

Et af de grundlæggende principper er at adskille rent fra urent.

Desuden anvendes hånddesinfektion:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der anvendes latexhandsker.

Handskerne beskytter mod smitte, men det fugtige og varme miljø inde i handskerne er samtidig grobund for mikroorganismer. Derfor skal du altid foretage en hånddesinfektion bagefter. Latexhandsker er bedst, da de har færrest mikroskopiske huller. Men de giver desværre risiko for allergi.

Hvis en borger/patient og hans pårørende bærer fx norovirus eller bakterien Clostridium difficile, skal de først vaske hænder og derefter desinficere dem.

I hjemmeplejen og på plejehjem, er der oftest tale om et plasticforklæde.