Som lærer skal vi hjælpe eleverne med at udvikle æstetisk dannelse og være medskabere af kultur

Sæt krav til eleverne der hjælper dem med at udfolde sig kreativt - for åbne opgaver kan medføre at eleven vælger den lette velkendte løsning og på den måde ikke får udfordret sin kreativitet

Godt forløb med brugbare opgaver, som også er lette at tage direkte ud og udføre i folkeskolen

Livet mellem husene (film)

Herefter fik vi en god snak om hvordan bygninger kan udtrykke forskellige ting, og vi skulle prøve at bygge vores egen bygning ud fra henholdsvis kasser og tape. Vi fik udleveret nogle benspænd som f.eks. at det skulle udtrykke åbenhed eller lukkethed. Det er altid godt at give elever benspænd, så man på den måde er sikker på at de får reflekteret over tingene og samtidig holder sig inden for den ramme man havde tænkt for opgaven. 
SKALA figuren 1:50 ses her på billedet

Funktion

Konstruktion

Udseende

Arkitekturhistorisk perspektiv

Litteratur og analysemodel
Scheel Andersen og Ole Laursen: Billedkunst s. 87 - 88 med enkelte tilføjelser 
Musikkenshus, 2013

- at vide om arkitektur som visuelt udtryk og funktion

- at vide om arkitekturens sprog/ arkitekturelementer og at kunne bruge 

arkitekturelementer i egne modeludtryk

- at kunne analysere arkitektoniske udtryk/ værker

- at kunne eksperimentere med arkitekturudtryk

- at vide om arkitekturdidaktik til grundskolen

2. del om arkitektur og digital billedfortælling

- at kunne arbejde med og udtrykke sig i digital billedfortælling/ stop motion

- at vide om og praktisere det centrale sprog i digital billedfortælling 

- at have et funktionelt verbalsprog for digitale billedfortællinger

- at kunne skabe et arkitektonisk rum/ model til brug for den digitale billedfortælling

- at kunne skabe figurer i ostevoks til digital billedfortælling/ stop motion passende til 

billedrummet og karakteren

- at kunne, teoretisk og praktisk, begrunde et undervisningsforløb med arkitektur og digital billedfortælling

Mine refleksioner over målene
Jeg synes, at målene er meget passende og dækker forløbet godt. Ved at opfylde målene bliver man klædt på til at forstå og arbejde med arkitektur, og jeg synes at vi har opfyldt målene i undervisnigsforløbet.

 

 

Nøgleord: forskydningsproblematik, funktion og udseende, tidspres

Udseende: 

Hvilke arkitektur-værker har været til inspiration for jer? – vis et par!
Se billeder nedenunder

Forhold jer til undervisningsforløbets læringsmål
(Didaktik, indtryk og udtryk, inspiration) 

Marxen og Christensen; kapitel 7 Undervisningsforløb – Huset s. 81 – 100 i Lærerens grundbog til indskolingen. Meloni 2012

Det var rigtig sjovt at arbejde med ostevoksfigurer, og det var forholdsvis let at lave. Det var første gang, at jeg arbejdede med materialet og jeg tror at når man har øvet sig et par gange, bliver det endnu lettere og man kan lave nogen rigtig flotte produkter. 
Hvis man skal lave denne opgave i folkeskolen, skal man sørge for at den ståltråd eleverne bruger, ikke er for hård, da det ellers kan være svært at forme figureren. Ydermere skal man huske at gøre opmærksom på at eleverne skal lave fødderne længere end man lige regner med og huske dem på at kroppen ikke bare er helt lige op og ned, men at de også skal lave hofter, skuldre, mm.

Det er på baggrund af vores evner til at fantasere og forestille os, at vi kan få næring til at udfolde os kreativt og få nye idéer. Idéerne kan skærpes og målrettes nyttiggørelse, værdiskabelse og virkeliggørelse i det innovative. Endelig kan de få en fysisk konkret form og virkeliggørelse i verden gennem det entreprenante perspektiv.

De seks generelle procesfaser i arbejdet med innovation og entreprenørskab i undervisningen: 

Det er vigtigt, når ovenstående proces anvendes i skolen, at den ikke bliver for stram og stringent, da det er umotiverede for eleverne. Undervisningen skal være et åbent og levende rum i elevernes innovative læreprocesser, hvor der er plads til ændringer i programmet undervejs, hvis eleverne finder noget spændende, som de får mulighed for at fordybe sig yderligere i. Det kunne for eksempel være, at de har fået skabt kontakt til en virksomhed, som de må komme ud at se. 
De 5 effectuationprincipper giver rum for processer, hvor der kan være plads til uforudsete elementer:  

Udfordring: 

Lektor Karsten Arvedsen definerer visuel kultur som “fænomener, der er rent visuelle, eller hvor det visuelle er væsentligt aspekt. Visuel kultur omfatter alt visuelt, der er menneskeligt fremstillet eller tolket, og som har eller tillægges funktionel, kommunikativ, æstetisk betydning og/eller fascinationskraft og nydelsesværdi.”
Duncum, P. (2011) 7 principper for visuel kultur i billedkunstundervisningen. I Billedpædagogisk Tidsskrift nr. 4. (s. 20-24)

Magt:

Ideologi:

Repræsentation:

Forførelse:

Blik:

Intertekstualitet:

Faserne i en antropologisk meotde:

Rumlige udformning
Kigger man på den rumlige udformning i skolen, så alle undervisningslokalers organisering til formål at skabe maksimal opmærksomhed om det faglige indhold, som er undervisningens omdrejningspunkt. Man kan sige, at uddannelsesinstitutionerne bæres af en fysisk materialitet, som den digitale teknologi mere eller mindre har imiteret og stillet til rådighed i form af teknologiske artefakter, der understøtter det eksisterende uddannelses paradigme. Den digitale teknologi tilbyder ofte mere brugervenlige alternativer til den ældre teknologi:

Roller, funktioner og selvpræsentationer
De mennesker, der bruger institutionen, har forskellige roller og funktioner, der også bidrager til at konstituere den. 

Kilde: Steinbach Morten Tjerrild; Animeret til læsning: en introduktion til animationspædagogikken i Læring med levende billeder red. H.C. Christensen m.fl. Samfundsfag. 2010

På kunsten så klassen, hvordan forskellige kunstnere har portrætteret dem selv eller andre. De eksempler, som klassen fik vist viser, hvordan portrætter er forskellige inden for forskellige stilarter. De arbejdede med følgende kunstnere:
Asger Jorns portræt:
Klassen startede med at få udleveret en træplade, papir og blyant. Klassen skulle dernæst med lukkede øjne tegne kruseduller. Herefter skulle de kigge på deres sidemakker og begynde at udfylde hullerne i deres egen krusedulle med farvekridt, som de så hos deres makker.
Jeg synes, at denne øvelse er rigtig god, fordi den viser, at et portræt af en anden person ikke behøves at ligne personen, men kan komme til udtryk gennem farver og former. Derudover kræver den ikke særlig mange materialer, hvilket kan være en fordel og alle kan være med uanset hvor god man er til at tegne.
Kirsten Justesens portræt:
Her fik alle udleveret en tilfældig genstand. Klassen skulle nu lave en skulptur med deres egen krop og genstanden. De skulle bagefter begrunde deres tanker om, hvorvidt de havde valgt at skabe den skulptur, som de havde skabt.
Jeg tænker at denne øvelse med at lave en skulptur med egen krop og en genstand kan være udfordrende, da man på tid skal forme en skulptur, hvor man selv spiller hovedrollen. Ens kreativitet bliver ihverfald sat i spil.
Louise Bourgeois’ portræt:
Ved denne øvelse skulle klassen sætte sig foran værket. Derefter skulle de tænke på en person, som de kendte godt - de skulle tænke på, hvordan personen så ud, og hvilke egenskaber personen havde. Derefter skulle de tænke på et dyr og forme dyret i selvhærdende modellervoks.
Denne øvelse tænker jeg, at eleverne i indskolingen kunne få rigtig meget ud af i forhold til at skulle skildre en anden person i et dyr. Man kunne evt også lave den, hvor eleverne skulle skildre sig selv som et dyr. På den måde er der flere muligheder ved den øvelse samt rig mulighed for dialog omkring skildringen i forhold til, hvilke udtryk man vælger for at udtrykke personens egenskaber.
Carsten Hollers portræt:
Carsten Höllers har lavet et portræt af sine forældre, ud fra deres duft. En duft der duftede af sin mor og af sin far – derved to portrætter af dem. Værkerne hedder: Smell of My Mother og Smell of My Father.

Klassen skulle ved dette portræt selv skabe en duft/lugt af enten et bestemt sted eller en person. Her havde de mange forskellige ingredienser, som de kunne blande sammen, som skulle skabe den duft de ønskede.
Denne øvelse synes jeg er rigtig sjov, og den ligger meget op til at man skal være eksperimenterende og at tingene ikke altid behøver at være så normale.

Selvportræt
Den oprindelige proces lød som følgende:

Denne proces synes jeg er rigtig god i forhold til billedkunst i folkeskolen fordi:

Dog var jeg ikke tilstede i den undervisningslektion, så jeg har forsøgt mit at lave den samme proces hjemmefra hvor jeg bare har malet billedet med farvekridt: