Morgenpleje – Får hjælp til bad en gang om ugen.  

Middagsbesøg.  

(Nogle gange eftermiddagsbesøg) 

Aftensbesøg.  

Rengøring hvert 14 dag.

• Karla ikke god til nedre hygiejne, men vil stadig selv foretage den. Gentagende gange får hun blærebetændelse, og der opstår et etisk dilemma mellem selvbestemmelsesretten og hendes sundhed.

Værnemidler er handsker, mundbind og engangsovertrækskittel.  

• En SSA skal f.eks. bruge et engangsovertrækskittel, handsker samt skoovertræk ved bad af borger.  

  
  

Ved at forandre et eller flere af de forskellige komponenter forhindrer vi mikroorganismerne i at vokse.

SSA’en udfører håndhygiejne før rene opgaver, efter urene opgaver og før og efter brug af handsker.  

Håndhygiejne består af hånddesinfektion og håndvask. 

Gå fra rent til urent: 

Ved nedre hygiejne vasker man ALTID fra rent mod urent. Man vasker fra urinrøret og udefter. Det hænger også sammen med, at man starter indefra og ud.  

Start oppefra og gå nedefter: 

Når man som SSA har Karla i bad, starter man oppefra (Det rene område) og går ned.  

Start indefra og gå udefter: 

Ved nedre hygiejne arbejder man fra rent til urent. Det hænger også sammen med, at man arbejder indefra og ud.

Afbrydelse af smitteveje: 

For at undgå at smitten spreder sig hjemme hos Karla, skal man bryde smittekæden. Der er flere steder, man kan sætte ind, for at dette kan lade sig gøre. 

Bl.a. ved brug af værnemidler – herunder handsker i nedenstående situationer hjemme hos Karla:  

Ved hjælp til bleskift, optørring af opkast og afføring samt til børstning af tandprotese. 

Planlægning af rækkefølgen af opgaver – Når man som SSA planlægger ens arbejdsopgaver hos Karla, er det vigtigt, at man tænker på hygiejnen, så man ikke får spredt mikroorganismerne rundt i hjemmet, hvor man skal gå fra rent til urent.  

Håndhygiejne – Hvis hænderne er våde eller synligt forurenede, så bruger man håndvask, hvis hænderne ikke er våde eller synligt forurenede benyttes håndsprit.  

Brug af tøj og uniform – I løbet af en arbejdsdag som SSA bliver ens uniform forurenenet af mikroorganismer. Dette sker f.eks., når man skal hjælpe en borger i dette tilfælde Karla med bad og eller bleskift. Efter endt arbejdsdag har man mulighed for og skifte om til sit eget tøj og smide sin brugte uniform i en sæk, som bliver sendt til vask. Dagen efter er der mulighed for, at man kan gå ind på lageret og hente rent tøj, som løbende bliver bestilt hjem til en. 

1. Fordel sæben godt, husk håndled

2. Vask håndflade mod håndfalde med let flettede fingre

3. Vask håndflade mod håndryg på begge hænder

4. Vask begge tommelfingre

5. Slut af med fingerspidser og negle

6. Skyl omhyggeligt sæben af dine hænder og tør dem.

7. Brug papiret til at slukke for vandet, og smid det væk.

Bor i en lejlighed i Herning.

• Før rene procedurer  

• Efter urene procedurer når dine hænder ikke er synligt beskidte eller våde. 

• Efter håndvask 

• Før og efter brug af handsker, når hænderne er synligt rene og tørre. 

• Før SSA’en tager handsker på og går i gang med arbejdet.

  
  

• Ved skift af handsker. 

  
  

• Efter håndvask. 

• Efter urene procedurer 

• Efter brug af handsker, når hænder og underarme er synligt beskidte eller våde. 

• Efter kontakt med borgere med diarré. 

• Efter toiletbesøg 

• Før håndtering af fødevarer 

• Før forberedelse af frokost 

• Efter kontakt med en borger, som har omgangssyge 

• Efter rengøring af et beskidt toilet (med handsker på), der har efterladt snavs på underarmene.  

• Efter brug af handsker på en varm dag, hvor hænderne sveder. 

• Efter toiletbesøg. 

• Efter skift af sengetøj eller kontakt med vasketøj, hvor der ikke er brugt handsker. 

Handskerne skal altid skiftes efter hver enkelt opgave, og der skal benyttes hånddesinfektion inden de tages på samt efter, de er taget af.

• Mikroorganismer, fx influenza-virus

• Reservoir, fx en syg person

• Smitteudgang, fx næse og mund

• Smittevej, fx direkte og indirekte kontakt eller via luft (dråber fra spyt)

• Smitteindgang, fx næse, mund, øjne, sår eller rifter

• den person som modtager sygdommen

• Smittemodtager

Det kan fx ske ved at holde afstand, bruge værnemidler og sikre en god håndhygiejne, så man undgår direkte og indirekte smitte.