l. 2-3: "En handling er rigtig, hvis og kun hvis det er, hvad en dydig person normalt ville gøre (i kraft af sin karakter) i de givne omstændigheder"

Senere i primærteksten forklarer hun at man altså også ville kunne handle moralsk rigtigt, hvis man gør som en dydig person ville gøre. 


Spørgsmål 2:
At personer som netop ikke er dydige og derfor søger råd hos dydsetikken netop ikke ved hvordan en dydig person ville agere; ellers ville de ikke have brug for vejledning.

Spørgsmål 3:
Det første hun siger er at man kan søge moralsk vejledning hos mennesker man respekterer:

"Men hvis jeg virkelig ønsker at gøre det rigtige, og ikke klart kan se, hvad vej jeg skal følge, da spørger jeg mennesker, jeg respekterer og beundrer; mennesker som jeg anser som venligere, mere ærlige, mere retfærdige og klogere end mig selv."
Men ellers har alle jo også en ide om hvad en dydig person er, da vi netop har defineret denne som f.eks. at være barmhjertige, gode etc. :
"givet denne opregning af dyderne, vil jeg uanset min egen ufuldkommenhed have en ret klar idé om, hvad en dydig person ville gøre i mine omstændigheder"

Spørgsmål 4: 
Hvad er Hurtshouse overordnede budskab i primærteksten? Opsummer kort. 

- Man skal handle dydigt, og man skal selv prøve at finde ud af hvad der er dydigt.
(først skal man som individ selv definere hvad det vil sige at være dydig.)

* Konsekvensetik står til modsætning til Kants pligtetik, fordi at handlingernes etiske værdi bliver vurderet ud fra de konsekvenser, som handlingen medfører. Her spiller menneskets eventuelle hensigt og følelser af pligt ingen rolle i den moralske bedømmelse af deres handlinger. Meningen ved konsekvensetik er, at man vælger den handling der har de bedste konsekvenser à den etiske rigtige - at man i et etisk dilemma må forsøge at vurdere konsekvenserne af en given handling.

Dilemma s. 36
Pligtetikeren: Pligtetikeren ville redde? fordi det ikke handler om udfaldet af handlingen men om tanken bag og det man handler ud fra er moralsk korrrekt.
Konsekvensetikeren: Ville redde doktoren fordi hans vaccine ville skabe størst nytte og lykke i alt.
Dydsetikeren: Det kommer an på omstændighederne men det ville være gavmildt og storsindet at redde doktoren. Dydsetikken kan ikke give os en en konkret handlingsanvisning i komplicerede etiske dilemmaer.  

Stræben efter at blive et bedre menneske (mere dydig)

 
svagheder: 

Ville ikke kunne give et konkret svar på hvad det rigtige valg er i en given situation. F.eks. eksemplet med abort. Ville kunne spørge folk der var mere dydige end en selv. 

Hvorfor skal man overhovedet være et godt menneske? I konsekvens etikken er det f.eks. fordi man gavner flest mennesker ved at tage et bestemt valg. 

Overflødig. 

En grundlæggende god tanke om at man skal være et godt menneske, men det kan hurtigt blive ukonkret og svært. Svær at diskutere. 

Kommer måske an på situationen, hvor en af de tre forskellige etiker passer bedre end en anden.