Overordnet prøver jeg at tillægge mig en arbejdsmetode indenfor fagets fokus, computationel tænkning. Derfor er hele min arbejdsproces udarbejdet, som en måde at bruge algoritmisk tænking, samt dekompostion som en arbejdsform og ikke kun som en del af en proces i forbindelse med omskrivningen af Klara og solen. 

I arbejdet med Klara og solen, har jeg brugt CT i form af algoritmisk tænkning, abstraktion og dekomposition. Jeg planlagde fire arbejdsprocesser: fortolkning og abstraktion, planlægning og dekomposition, udførelse og algoritmer og den sidste proces, fejlfinding og udbedring.

I første del af arbejdet, benyttede jeg abstraktion, jeg ”omskrev” fortællingen om Klara og solen til den nu onlineversion der hedder Klara på månen. Jeg undlod størstedelen af fortællingen, da den var meget deltaljerig og lang. Jeg fokuserede på det mest væsentlige ved fortællingen, nemlig at den kunstige ven, Klara, gerne ville være ven med et menneske. Jeg benyttede abstraktion til at undlade de fleste detaljer, der kan gøre det besværligt og omfangsrigt at programmere en twine, de undladte detaljer fra den oprindelige fortælling, havde ingen betydning for den nye historie. Ved hjælp af abstraktion bevarede jeg det væsentlige i historien, men fjernede de uvæsentlige detaljer. Da jeg var færdig med første proces, gik jeg videre i processen med en færdig fortolkning af historien.

I den anden proces, planlagde jeg hvordan historien skulle opbygges på twinery.org. Jeg udtænkte et mønster i historien, således at ligegyldigt hvilken ”vej” du gik i historien ville den have et genkendeligt mønster. Jeg delte historien op i mindre dele der alle skulle have et programmeringselement. Historien er bygget op i mindre dele, men alle delelementer er programmeret på samme måde. 
 

I tredje proces, gjorde jeg brug af de to første processer. Især dekomposition var nyttigt da det kom til at programmere og skabe en algoritme i fortællingen. Hele fortællingen er bygget op i et mønster. Historien er skabt som en algoritme, der for hver gang du træffer et valg i historien, vil føre der videre til næste mulighed. Mønsteret er at alle portaler er programmeret på samme måde, således at hvis du fx vælger ”den lille pige”, vil du først se hendes værelse (altså et foto eller en grafik), derefter vil du klikke dig videre og se hendes endelig skæbne i form af tekst og et videoklip, i dette tilfælde skal Klara danse til baby shark for evigt. 

I den sidste proces, fokuserede jeg på fejlfinding. Var der fejl i min programmering. Hvis ja, så udbedrede jeg dem. Til sidst stod jeg tilbage med en kort, men sjov, lille online fortælling om den kunstige ven Klara der drømmer om en betydningsfuld tilværelse.