Fremstillingsform: Berettende: flashback, da vi får meget at vide på kort tid

Scenisk: de står i badet og fører en samtale

Beskrivende: da han beskriver Bornholm og hans fremtidsplaner

Personkarakteristik af Søren: 

- Eventyrlyst, da han rejser meget. 

- Har ifølge Løkke et kunstnerisk sind, som også forklarer hans kreative arbejde. 

- Han var populær i sin barndom

- Gik ikke op i skole

- Søren har et godt hjerte. 

- Han får, hvad han vil have. 

- Han har blå øjne og lyse krøller

- Dårlig lytter. 

- Store fremtidsplaner med Løkke

- Vild med Løkke

- Bor i en lejlighed i den store by og ønsker et stort hus i udkanten af byen

Hvad skete der i London:

Søren boede sammen med en skuespillerinde i hendes lejlighed i et eksklusivt kvarter.

Da han kommer hjem igen i Løkkes bager, er han meget nedtrykt og græder – det kunne tyde, at skuespilleren havde forladt ham. Derfor er han måske bange for at blive forladt igen, og søger tryghed hos Løkke, da han ved, at hun aldrig vil forlade ham – da han er bedre end hende.

Dét kan også skyldes hans fravær – han er ikke specielt interesseret i hendes planer og tanker. 

Personkarakteristik af Løkke:

- Hun er tyk

- Hun er grim

- Løkke bor hjemme i provinsbyen

- Hun havde ikke venner

- Hun var god i skolen

- Hun arbejder i en bager

- Løkke har altid elsket Søren

Hvad er det hun ikke kan få sagt? Hun føler ikke, at hun er god nok eller sige, hvad hun virkelig føler

Hvad er underteksten i Løkkes replik: ”Synes du, jeg er utaknemlig?” Hun føler, at hun skal være taknemmelig for at være sammen med Søren

 

Rummene repræsenterer Søren og Løkkes syn på forholdet.

Løkke fokusere på badeværelset, mens Søren fokusere på Bornholm. 

 

I Badeværelset er væggene revnet mellem fliserne. Rørene larmer. Langs gulvet er fliserne sorte. Det er et ødelagt badeværelse. ”Løkke har aldrig spurgt Søren, hvorfor han ikke får gjort noget ved det badeværelse.” Dette viser at hun ønsker mere interesse fra hans side af.  ”Der mangler kun et stykke af den ene væg, så falder loftet ned i en præcis firkant.” – ergo, forholdet er ved at bryde sammen. Hun prøver at rydde op i tingene og redde badeværelset (forholdet). 

 

Bornholm: Meget idyllisk og levende, som repræsenterer Sørens drøm og synpunkt på forholdet. 

Han fokuserer på, hvor herligt det er på Bornholm, imens hun har fokus på, hvor skidt badeværelset er. Løkke er skeptisk for at tage til Bornholm – hun er skeptisk omkring forholdet. 

 

Navne symbolik:

Løkke: Bager; hun er af glas, dej - Ø

Søren: Glaspuster; ”Som skaber skrøbelige ting ud af brændende glas” Løkke bliver mere og mere skrøbelig og Søren kan forme Løkke - SØ

Løkke er Sørens lykke

Søren er Løkkes løkke

Løkke er en ø i Sørens sø

Som engelene flyver

Han danser på sin mors grav

Ringen

Eksempel:
“Jakob trådte ind i lokalet. Han kunne godt mærke, hvordan han begyndte at svede.”

 Alt fortælles fra jeg-personens synsvinkel. Der er derfor et indre syn, men også et ydre syn på handlingen. Det hele er dog bundet til jeg-personen, og der er derfor begrænset viden.

Jeg-fortælleren er inden for teksten, er eksplicit til stede. Det er den samme som forfatteren.

Eksempel:

“Jeg trådte ind i lokalet. Alle stirrede de på mig. Jeg følte min hjertebanken”

3-persons fortælller
3-persons fortælleren betragter og fortæller, men deltager ikke selv i handlingen. Kan springe ind og ud af flere personer og kender deres følelser, deres fortid og måske også deres fremtid. 

Eksempel:
“Mie trådte ind i lokalet. Hun var nervøs. Jakob havde ondt af hende.

3.persons ikke-alvidende fortæller fortæller om en handling som han/hun ikke direkte indgår i.  Den ikke-alvidende 3. personsfortæller kan være med ren ydre synsvinkel, og fortælleren observerer kun. 

“Mie trådte ind i lokalet. Hun kiggede rundt og satte sig på sin plads.”

Den neutrale fortæller:
Den neutrale fortæller kan sammenlignes med et usynligt kamera, som registrerer alt, men som ikke kommenterer eller vurderer. Fortælleren er næsten skjult. Han adskiller sig klart fra den alvidende fortæller ved fx ikke at skrive mere end det, som objektivt kan ses.
 

Episk fortæller
Begrænser fortælleren sin viden til en eller få forskellige personer i historien hvor kan se deres og hører deres følelser og tanker. vores synsvinkel er som regelt hos hovedpersonen og vi ser de andre personer ud fra hovedpersonens beskrivelser.
Eksempel mangler

Behavioristisk fortæller
her vises personerne blot gennem deres handlinger og ytringer og det er op til os selv som læser at danne et billede af deres tanker og følelser. vi kan sammenligne fortælleren med en filminstruktør da de ikke kan lægge en indre synsvinkel på personerne og dermed er en objektiv fortæller.
Eksempel mangler

Optræder ikke direkte i teksten: Der er tale om en fortæller, der kan bevæge sig ud og ind af personer og ofte bevæge sig frit i tid, sted og handling. En skjult fortæller er som fluen på væggen. 

- Fortælleren binder sin synsvinkel til en enkelt person, hvis tanker udtrykkes i 3. person. Han/hun.

- Det er en fortæller, der frit kan bevæge sig ud og ind af forskellige personer og handlingsforløb.  

- Der refereres tanker i 3. person: han/hun.  

- Fortælleren kan overskue og beskrive alt og alle.  

- Fortælleren kan forudsige, hvad der vil ske.

Fortælleren kan vælge at præsentere det, der fortælles om, fra forskellige synsvinkler:

Indledning: 

- flette de mere tørre præsentationsfacts (forfatter, titel, udgivelsesår) ind i den samlede indledning

- Skal være fængende

 

Analysen:

 

Perspeltivering

 

Konklusion

 

Evt. Inddrage Nykritikken, Narratologi, Freud, Strukturalisme, Biografisme, Ideologi-kritik, Semiotik/Semantik