https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m Folkeskolens historie og lovgrundlag  en-us 2022-04-14 10:35:25 UTC 2022-07-01 08:00:41 UTC hello@padlet.com annaokiel https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143725760 Skolen har eksisteret lang tid før 1800-tallet, men først i 1814 kom en landsdækkende skolelov, som var et kompromis mellem reformivrige oplysningsmænd og religiøs konservatisme. Eleverne skulle således både have undervisning i erhvervsrettede forhold målrettet bønderbørnenes virkelighed, såsom læsning, skrivning og regning, samtidig med at religionsundervisningen stadig havde en meget central plads i loven. Med loven blev det bl.a. også vedtaget, at alle børn skulle gå i skole regelmæssigt fra de var 7 - 14 år. Jeg har valgt dette punkt på min tidslinje som det første, da dette var tidspunktet hvor man lovmæssigt besluttede at prioritere en form for struktureret undervisning af hele befolkningen.

 

]]> 2022-04-14 10:41:52 UTC https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143725760 annaokiel https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143728269 I 1855 blev friskoleloven indført. Det vil sige, at man gik fra skolepligt til undervisningspligt, der tillod forældrene selv at stå for børnenes undervisning under myndighedernes tilsyn. For at sikre at man fik den rette undervisning, der svarede til børn undervist i de offentlige skoler, var der en prøve hver halve år. En af fortalerne for disse tanker var Grundtvig. Han mente, at børneskolens egentlige formål skulle være livsoplysning, da religionsundervisning i skolen efter Grundtvigs opfattelse dybest set havde til formål at undertrykke børnene og give dem en opfattelse af, at de var  syndere.  Denne kristendomsopfattelse gav kirken en særlig rolle og magt over eleverne, som Grundtvig var stor modstander af. 

Friskolelovens vedtagelse er vigtig, fordi lovens nytænkning og Grundtvigs tanker om magtforholdet mellem lærere og elever i høj grad har været med til at udvikle tankerne om folkeskolen og undervisningen af børn. ]]> 2022-04-14 10:46:00 UTC https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143728269 annaokiel https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143730478 Med skoleloven fra 1903 blev enhedsskolen skabt. Det betød grundlæggende, at piger fik adgang til den offentlige gymnasieskole, hvor de førhen kun har haft mulighed for privat undervisning.  Loven betød bl.a. at antallet af elever steg med det dobbelte henover en årrække, på trods af at landbobørnene ikke var omfattet af det nye system. Dog var der mange der mente, at loven kun skulle anses som første skridt mod en reel enhedsskole og ikke en fuldendelse af den. Jeg mener at skabelsen af enhedsskolen har haft kæmpe betydning for udviklingen af folkeskolen, da det var første skridt mod pigers adgang til den offentlige gymnasieskole. 


]]> 2022-04-14 10:48:26 UTC https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143730478 annaokiel https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143730516 ’Den Blå Betænkning’ var en populær betegnelse for en undervisningsvejledning, der i 1960 og 1961 fulgte 1958-loven for folkeskolen. Her blev udpeget retningslinjer for alle skolens fag og undervisning på baggrund af den foreliggende lov.
”Folkeskolens formål er at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, at styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber” Dette var formålsformuleringen for loven. Man ønskede altså at gøre til opgave at skabe harmoniske og lykkelige mennesker, med fokus på mennesket og også indlæring, men ikke kun dette. Denne tænkning giver så meget mening for mig og især som kommende underviser. Man bliver nødt til at undervise og uddanne hele mennesker. En tankegang som kunne lyde til at være stærkt inspireret af Celestin Freinet eller Rudolf Steiner. ]]> 2022-04-14 10:48:30 UTC https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143730516 annaokiel https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143730720 Fra 1966 blev der indført linjefag for at skubbe uddannelsen i en mere faglig retning. Seminarielærere nu skulle have en akademisk uddannelse bag sig.

Derudover blev det i 1967 besluttet at afskaffe afstraffelse ved lov. Dette var  allerede sket i København 16 år forinden, men blev først en realitet på landsbasis i 1967. 
Dette er en afgørende milepæl, da det illustrerede et nyere syn på børn som individer med rettigheder og gjorde op med læreren som en mere autoritetsfigur som havde ret til at ty til afstraffelse. 

]]> 2022-04-14 10:48:50 UTC https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143730720 annaokiel https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143731356 I 2014 blev en ny folkeskolereform vedtaget. 
Formålet var bl.a. at give længere skoledage mere fokus på dansk og matematik, faglig fordybelse mm. Hensigten med loven var at styrke faglighed og trivsel. 

Jeg mener at det er vigtigt at have med i folkeskolens historie, da folkeskolereformen medførte mange nybrud og meget debat og kritik, som stadig finder sted i dag. 

Perspektivering til Folkeskolens dannende formål af Thomas Aastrup Rømer. 

Rømer forholder sig i artiklen kritisk til de politiske folkeskolereformer i 00'erne, herunder til folkeskolereformen i 2014. Rømer mener at folkeskolelovens formålsparagraf i 00'erne er blevet fortolket ud fra, hvad han kalder en konkurrence- og økonomisk defineret tekst.  Med dette henviser Rømer til indførelsen af og fokus på læringsdata og økonomisk definerede målsystemer i folkeskolen med henblik på læringsoptimering. Rømer mener, at de oprindelige pædagogiske tanker med formålsparagraffen er blevet glemt med vedtagelsen af reformerne, men at loven indeholder mange pædagogiske muligheder hvis man som Rømer læser formålsparagraffen med et mere pædagogisk sigte fremfor ren læringsoptimering. ]]> 2022-04-14 10:49:52 UTC https://padlet.com/annaokiel/y80g2evs0uqs893m/wish/2143731356