- Hvordan differentierer man undervisning for "stærke" elever? 
- Har læreren ressourcer/tid nok til at foretage differentiering for forskellige elevtyper? 
- Hvordan differentierer læreren historieundervisning, når det kan være svært at vurdere elevernes niveau i forhold til FFM i historie, modsat fag, hvor der er direkte målbare kompetencer?

Litteratur:
Laursen, P. F. (2015). Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning. Hans Reitzels
 

Nielsen, O. D. (2015). Undervisningsdifferentiering - 20 skridt til at møde dine elever. Viborg: Dansk psykologisk forlag. 

Mönks, F. J. (2006). Vores barn er højtbegavet - en vejledning for forældre og lærere. Gylling: Dansk psykologisk forlag. 

Nissen, P, Kyed, O. & Baltzer, K. (2011). Talent i skolen - identifikation, undervisning og udvikling. Frederikshavn: Dafolo.

Kvande, L., & Naastad, N. (2018). Hva skal vi med historie? Universitetsforlaget.

Lund, E. (2017). Historiedidaktikk. Universitetsforlaget. 

Ikke kommunikationsfag kontra dansk.
2)
Historiske fortællinger, og lærerens rolle i undervisningen.

Undren:
1)
Hvorfor er der så stor forskel på hvordan man formilder viden.
sprog og kommunikation er vigtigt i stort set alle fag, selvom det er noget eleverne lærer i dansk faget. I biologi bliver man nød til at kommunikere om f.eks. immunsystemet, fotosyntesen osv. Ofte i de naturvidenskabelig fag, vil det man snakker om ofte være uhåndgribelig, noget vi ikke kan se eller har oplevet. Derfor, er der forskel hvordan læreren formuler sig? Eller formulere man sig på samme.
2)
hvor stor en rolle spiller læreren i formildning af historie. Er historie et fag tilegnet ekstrovert´e undervisere.

hvor vigtig er lærens rolle for det samlede udbytte af undervisningen?
Hvor vigtig er lærens fremtoning i forhold til at tilegne sig viden?

Hvilken grad har lærerens udformning af undervisningen effekt på elevens tilegnelse af viden i historie?

Litteratur
Susanne Eskildsen, Hanna Mølgaard & Thorkild Thejsen (2013). Hvad er et godt bachelorprojekt?
https://ucc.itslearning.com/ContentArea/ContentArea.aspx?LocationID=5216&LocationType=1
2.
https://www.folkeskolen.dk/573905/tale-er-guld--tavshed-et-problem-dialog-hjaelper-introverte-elever-
https://www.folkeskolen.dk/34739/laererens-rolle-i-skolens-hverdag

Undren:


- Hvordan erfarer lærerene undervisningsdifferentiering?
- hvilke fordele/ulemper medfører dette koncept?
- Hvordan faciliterer nogle lærere undervisningsdifferentiering?
- Hvad forstår de ved begrebet 'undervisningsdifferentiering'?
- Har lærerne de nødvendige ressourcer/redskaber/vejledning til at gennemføre undervisningsdifferentiering?

- Spørgeskema til Tre Falke Skolen


Litteratur:
https://www.eva.dk/grundskole/undervisningsdifferentiering-grundskolen
- Carol Ann Tomlinson, 'Praktikbogen' s. 105, 

Hundeide, K., & Gulbrandsen, L. M. (2009). Jean Piaget - en konstruktivistisk teori om børns udvikling. I L. M. Gulbrandsen, Opvækst og psykisk udvikling : grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (s. 210-233). Akademisk Forlag.

Løw, O. (2015). Kommunikation i relationer . I O. Løw, Relationsarbejde (s. 19-27). København: Akademisk Forlag.

Prot, S., McDonald, K. A., Anderson, C. A., & Gentile, D. A. (06 2014). Computerspil: Gode dårlige eller noget helt andet? Kognition og Pædagogik (92), s. 32-47.

 

Madelaine Kirck Wismer, A., Goos, S., & Agger, K. (29. 01 2019). Børn i 0. klasse siger 'fuck you' og 'fuck dig': Tonen er blevet hårdere. Hentede 30. 01 2019 fra TV2: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-01-28-boern-i-boernehaven-siger-fuck-you-og-fuck-dig-tonen-er-blevet-haardere 

Vygotski: Hvordan kultur manifesterer sig i sproget og påvirker hvordan børn tænker og taler (Tekst ikke fundet endnu)

Problemstilling: 

Set i lyset af den nyhedsaktuelle debat, omhandlende elevers sprogbrug hinanden imellem og over for lærere, som er blevet grovere end den var for 10 år siden, vil vi undersøge dette på hhv. praktikskolen, som er en privatskole, og i en almindelig folkeskole. Vi vil gennem interviews med undervisere, som har undervist i 10 år eller derover, samt observationer af undervisningssituationer, undersøge om TV2’s påstand også holder stik på disse skoler. Vi vil ydermere sammenligne empiri fra en privatskole og en folkeskole, for at se på, om der er en forskel på udviklingen i begge sektorer. 

Hvad er årsagen til udviklingen af sproget i så fald, og har fx. computerspil og/eller reality-TV en indvirkning på elevernes kommunikation, og kan disse underholdnings-bidragere gøre, at det for eleverne er svært at skelne mellem den kommunikation de har med deres undervisere og den kommunikation de har med hinanden. 

Dette leder os frem til følgende problemformulering:

Hvordan påvirker lærerens relationer og kommunikation med eleverne den negative sprogudvikling og er der konsekvenser af en ligeværdig relation?   

Problem: Set i lyset af Folkeskolens formålsparagrafs tese omkring ligeværd, kan der så være for meget ligeværd i kommunikationen mellem lærer og elev, som påvirker lærerens autoritet overfor eleverne? 

Metode:

Interviews af diverse lærere:

Oplever du en negativ udvikling i kommunikationen? 

Hvordan er dit relationsarbejde nu kontra for 10 år siden?

Hvordan er din autoritet nu kontra for 10 år siden?

Hvad er din holdning til ligeværd i klasserummet? Skal vi virkelig, som lærere, være 100% ligeværdige i kommunikationen, eller bør der alligevel være en forskydning af ligeværdet? → Forstået på den måde, om du stadig er “ophævet” over eleverne?

fortsættelse følger…

Observation af eleverne og deres sprogbrug

Interviews af elever: 

Hvad laver du i din fritid?

Beskriv din lærer

Hvad er dit forhold til din lærer?

Hvordan oplever du undervisningstimerne ift. uro og sproget?

Hvordan taler du til dine venner?

Hvordan taler du til din lærer?