3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed

   Forebygge infektioner ved at sikre opretholdelse af de hygiejniske retningslinjer - Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer udstedt af Statens Seruminstitut.

   
   

4. Behandling af høj kvalitet

   Korrekt medicinering til tiden og observation af evt. bivirkninger, kommer til lægen ved behov, sammenhæng mellem sektorerne, SSA tager ansvar og handler på ændringer i habituel tilstand.

   
   

   
   

5. Hurtig udredning og behandling

   SSA tager kontakt til den behandlende sektor og følger op aftaler og kontinuitet i behandlingsforløbet.

6. Øget patientinddragelse

   Skabe en god relation til Anna og inddrage hende i pleje- og behandlingen for at nå de mål SSA og Anna fælles har sat.

   
   

7. Flere sunde leveår

   Fokusere på KRAMS og rådgive og motivere Anna til at leve lidt sundere.

   
   

8. Mere effektiv sundhedsvæsen

   Fokusere på de indsatser der er lavet, så de passer til Anna for at optimere tiden og ressourcerne.

   Samarbejde mellem faggrupperne, mere uddannelse, flere penge til udvikling og teknologi.

Hjemmeboende

Hjertesyg/svækket

Obstiperet

Inaktiv

Nervøs

Modløs

Nedsat ADL-funktion

1. VIDEN:

   Tegn på obstipation: Lav afføringshyppighed, hård afføring, mavesmerter, oppustethed, kvalme.

2. RETNINGSLINJER:

   Dokumentere og handle på observationer, kontakte Annas læge for yderliggere behandling. Evt. lave væske skema og registrere afføring. Snakke med borger og evt. andre kollegaer der besøger Anna for at vurdere behandling.

3. PROCEDURER (VAR):

   råd og vejlede Anna til:

   • kost- og væske indtag

   • Mobilitet/aktivitetsniveau

   • Toiletvaner, knæene en anelse højere end hoften og skyde ryg.

   • Sengeliggende, ligges på v. sideleje med svaj i ryg og let bøjet ben.

Mål: Først skal hun støttes og motiveres til i at kunne mestre alm. dagligdags ting igen, grundet hendes mentale dårlige tilstand, vi skal helt konkret finde nogle ting, hun motiveres af, som hun gerne ville kunne og bruge dem.

Derefter skal hun starte med at "træne" med ergoterapeuten med ADL funktioner.

Tværfaglig samarbejdspartnere: Egen læge, Ergo terapeut.

Anna har ikke p.t. viljen til at mestre sin hverdag.

Vaner:

Anna har ellers været vant til at kunne klare sig selv.

ADL som personlig hygiejne, madlavning, indkøb, tøjvask og rengøring i hendes tempo.

Udøvelseskapacitet:

Kognitivt er Anna meget udfordret p.t. og kan ikke selv overskue arbejdsopgaverne længere.

Bliver Anna hjulpet kognitivt vil hun være i stand til at kunne mestre hendes hverdag igen - helt eller delvist.

Der skal lægges en plan for Annas hverdagsrehabiliteringsforløb.

Brug din viden om aktiviteters betydning, borgers livshistorie og interesser ift vilje og vaner.

Brug din viden om funktionsevne og kom med et konkret bud på hvordan hverdagsrehabiliteringsforløbet hos din borger kan se ud.

Planen skal indeholde SMART-mål og handlinger som du har udarbejdet sammen med Anna.

Overvej hvilke tværfaglige samarbejdspartnere du vil inddrage i rehabiliteringsprocessen.

Du har en samtale med Annas datter, som spørger til om der ikke findes nogle gode tilbud, som Anna kan deltage i. 

Derfor vil du undersøge hvilke kommunale tilbud, frivillig organisationer og netværksgrupper, der kan være relevante for Anna, og måske også for de pårørende. 

Opgave:

1. Undersøg, hvilke kommunale tilbud, frivillige organisationer og/eller netværksgrupper jeres kommune/r har, der kunne være relevante for Anna og/eller hendes datter.

2. Diskuter, hvordan I i praksis ville præsentere disse tilbud for henholdsvis Anna og hendes datter, for at optimere muligheden for, at Anna kan se det positive i disse tilbud.

3. Lav en præsentation af tilbuddene til Anna og hendes datter, hvor I deler gruppen op i de forskellige roller (SSA, Anna, Datter, evt. SSA-elev). Optag præsentationen (lyd eller film) og upload i gruppens materiale.

Må du varetage denne opgave?

Svar: Nej det må vi som elever ikke. Men hvis vi får det vist og blive oplært kan vi godt. Skal have en sygeplejerske ind over i opstartsfasen. Efter opstartsfasen kan man godt blive videredelegeret opgaven fra sygeplejersken.

Langstraktsbind: Huskeregel: Til dem der går kort/immobile borgere.

Kortstræksbind: Huskeregel: Til dem der går langt/aktive borgere.

Delegering ligger i Forvaltningsloven hvor Autorisationsloven ligger ind under.

Hvilke overvejelser gør du dig?

IKKE give Movikol da det ikke ligger ordineret fra lægen på FMK.

Stille spørgsmål til Anna:

Sidste afføring?

Væskebalance, hvor meget har Anna drukket?

Type afføring?

Ændring af kost/fiber/indhold, årstid?

Hvordan hendes habituelle tilstand er?

Tjekke i medicinkortet:

Ændringer i præparater, f.eks. antibiotika.

Henvendelse til en SSA og drøfte omkring det videre forløb.

Da du kører hjem fra Anna skal du danne dig et overblik over Annas behov for sygepleje og ud fra dagens besøg opstille sygeplejediagnoser, som du vil arbejde med fremadrettet. Ved hjælp af sygeplejeprocessen skal du vurdere sygeplejehandlinger, der skal udføres hos Anna.

Vurderingsfasen :

Hård og knoldet afføring - ondt i maven

Spørgsmål til Anna:

Hvor meget har du drukket i dag ?

Har du gået en tur i dag ?

Er der ændringer i din medicin ? (jeg tjekker også FMK)

Har du taget smertestillende i dag ?

Hvornår har du sidst været på WC ?

KRAM- faktorer

Identifikationsfasen:

Sygeplejediagnose : Obstipation

Såfremt Anne er kendt med obstipation, vil vi inddrage spl. og høre om ikke det vil være en god idé med Movicol eller andet afføringsmiddel. - evt. om der skal kontaktes læge med henblik på en recept?

Planlægningsfasen:

• Specifikt: får normal afføring

• Målbart: føre afføringsskema

• Acceptabel: At Anna acceptere Movicol indtag

• Realistisk: Ja det er muligt inden for tidsfristen

• Tidsafgrænset: inden for et døgn skal man kunne se resultater

• E - evaluer: hvis det er ofte hun fejler noget med maven, kunne man overveje at hun får et brev hver dag og/eller evt. at det ligger under PN medicin.

Udførselsfasen:

Der skal laves en Handlingsanvisning i Nexus og det skal på kørelisten under medicin morgen hver dag.

Evalueringsfasen:

Der evalueres 1. gang efter 24 timer og igen efter 3 dage for se hvilken Bristol model afføringen kan høre under og for at se at det har den ønskede virkning.

Du er netop stødt på Kari Martinsens teori om omsorg og din vejleder har bedt dig om at lave en tegneserie, hvor du viser dit bud på hvordan du kan skabe en professionel relation og drage omsorg for Anna.

I arbejder i klassen med beboer konference.

I bestemmer selv hvordan I udformer jeres produkt.

Din leder i hjemmeplejen har været på demenskursus og er blevet introduceret til anvendelsen af beboerkonference. Hun er blevet så inspireret at hun ønsker at afprøve om spørgsmålstyperne kan anvendes i hjemmeplejeregi.

Du vælger at tage Anna op på konferencen. Anna har virket nedtrykt og modløs på det seneste, og fortæller at hun har mistet en nær veninde, som hun sås med flere gange om ugen.

Hun bliver vredladen, når vi kommer på besøg og har afvist personlig pleje i nogle uger.

Du har behov for sparring fra personalegruppen til, hvordan du bedrer din kommunikation.

Forbered dig på beboerkonference.

Målbart er jo om hun kommer ud af sengen og kan udføre ADL - kontra hvor hun nu er inaktiv og sengeliggende.

Det langsigtede mål for Anna kunne være at hun kunne afholde sin 85 årig fødselsdag sammen med hendes børn.

Annas ønske og motivation er netop at kunne holde fødselsdag med sine børn og derfor er målet Acceptabel og Realistisk da hun har gang funktion med rollator og godt kan mange ting selv, hvis blot hun er motiveret for det og samvær med børnene er alt afgørende for hende og hun ønsker mere besøg fra dem.

Jeg vil inddrage en ergoterapeut og lade denne observere Anna komme ud af sengen og se hvordan hun tager tøj på og derefter hvordan hun vasker sig.

Derefter drøfte om der er brug for hjælpemidler og sammen med ergo lave en handlingsanvisning på, hvad Anna har brug for hjælp til og hvilke hjælpemidler der kan bruges.

Tidshorisonten er Annas fødselsdag om 6 måneder og det planlægges del målene ud fra.

Vi aftaler med Anna, hvordan det skal foregå og at hun selv siger, hvad hun finder svært og ønsker hjælp til.

Og at vi aftaler med Ergo, at der Evalueres på dette hver 14 dag, for at se hvordan det kører og om der skal justeres på målene.

Fællesskaber på Nordfyn - Nordfyns Kommune

Hvor man kan se forskellige aktive fællesskaber.

under sloganet: ”Flere bevæger sig mere”.

De private aktører skaber ligesom andre foreninger, et fællesskab, som er aktivt og der understøtter ABC for Mental Sundheds koncept:

Gør noget aktivt

Gør noget sammen

Gør noget meningsfuldt

Anna har pt. svært ved at overskue hjælp til personlig pleje. Det kortsigtede mål er derfor snart at selv kunne ivaretage personlig pleje og selv kunne gå til denne fællesmiddag sammen med familien. Hun er ikke realistisk i at kunne deltage aktivt i selve madlavningen, men ønsker at lave det sammen med sin familie og få nye forbindelser/veninder.

For at nå dette mål om at komme ud, har Anna brug for bedre kondition, bedre styrke i benene samt balance.

Derfor skal en fysioterapeut tilknyttes med et DigiRehab forløb for at se hvor meget der skal til for at Anna kan. Efterfølgende kan SSA og evt. SSH lave træningen sammen med Anna og ikke mindst arbejde med de 4 motivationsfaktorer så hendes livsmod bliver større.

https://www.aktivtaeldreliv.dk/sogeresultater/resultat?type=1&activityName=&address=kerteminde&foreningName=

Dette er en forening/hjemmeside der heder Aktivt Ældreliv som samler op på diverse aktiviteter og tilbud i kommunen.

Forskellige aktiviteter som kan være aktuelt for Anna er:

• Fjordkøkkenet, laver fælles søndagsmiddage som er åbent for alle, så en aktivitet som Anna og familien kan lave sammen.

• Kerteminde Biblioteks venner der bl.a. har bogsalg, sangaftenener, foredrag, debat og cafémøder.

• Livskraft i seniorlivet – Glad motion

• Ældresagen der arrangerer aktiviteter f.eks. Aktive koner som bl.a. laver håndarbejde og syning. Fællesskabet bekæmper ensomhed og utryghed for ældre. Står også for besøgsvenner og ledsagerordninger og som også tilbyder telefonsamtaler

Louise

Kommunerne har mange forskellige tilbud, og det kan virke uoverskueligt for en borger at skulle forholde sig til.

Vi kender Anna og hendes livshistorie og ved at fx. skydning ikke er noget for hende, derfor er det ikke en aktivitet der er målrettet hende.

Derfor laves en folder der er pæn og overskuelig.

Vi er nu 4 uger inde i Annas hverdagsrehabiliteringsforløb. Det går ikke som planlagt.

Anna er svær at motivere til den daglige træning og til ADL-aktivitet. Hun synes ikke rigtig, at det går fremad og fokuserer meget på alle de ting, der ikke fungerer for hende.

Der har været mange afbrydelser i forløbet - lægebesøg, aflyste aftaler pga. sygdom mv. Hun kan ikke se den store fremgang, og ved derfor ikke rigtig om hun vil forsætte i forløbet.

OPGAVE:

• Som gruppe skal I nu genopfriske jeres viden om Sheldon's motivationsteori, motivationsformer, målformuleringer, fastholdelse af motivation (succes/fiasko), borgersamarbejde mm. til at planlægge en samtale med Anna om at forsætte i rehabiliteringsforløbet.

• Som gruppe ser I på de SMART-mål, I udarbejdede individuelt - kan formuleringer ændres, så målene bliver mere attraktive for Anna?

• Lav i fællesskab et produkt, der viser, hvordan I ville føre denne samtale med Anna i praksis. Her må I også gerne inddrage viden fra andre fag!

  
  

Upload præsentation (lyd/billede) i Gruppens materiale

Afsluttende opgave:

• Som gruppe: Evaluer på Storyboard 1 og den viden I har tilegnet jer (både i SFR og andre fag!) og sammensæt en opsummering af jeres læringsudbytte.

  Læg jeres opsummering op i Gruppens Materiale.

section

Sundhedsfremme, Forebyggelse og Rehabilitering