https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc Skriv i punktopstilling de vigtigste pointer en-us 2019-02-20 12:36:48 UTC 2023-05-10 18:02:11 UTC hello@padlet.com https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc/wish/333548909 "Most environmental effects are not shared by children growing up in the same family". 

- Det er ikke fordi, at miljøet i hjemmet ikke er vigtigt, men det opleves forskelligt af de forskellige børn. 
- Forskelle alt efter hvilket nummer man er i søskenderækken pga. forskellige omstændigheder.
- Børn i samme familie har også miljøer de ikke deler, der er væsentlige. 
- Den store effekt af ikke delte miljøer er sammensat af små effekter fra mange oplevelser. 
- Det der er ens ved søskende afgøres af genetik og ikke miljø: "However for most behavioral dimensions and disorders it is genetics that account for similarity among siblings. Although environmental effects have a major impact the salient environmental influences do not make siblings growing up in the same family similar." (Plomin et al., 2016, s. 12). ]]> 2019-02-21 09:45:50 UTC https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc/wish/333548909 https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc/wish/333548973 - Hvis man forsøger at forklare et trait, får man nogle små effektstørrelser som er ubetydelige i sig selv, men hvis man kigger på mange genpar med små effekter, kan de adderes op til at have en meget større betydning. Dét til sammen kan forklare traits i en given populations undersøgelse.
- I GWA-studier forsøger man at at undersøge om der er nogen DNA-associationer som koder for bestemte traits eller sygdomme.
- Den additive genetiske effekt: De gener som gives fra forældre til børn har en additiv effekt, hvor loci'erne fra forskellige alleler lægges oven i hinanden. Det kan derfor være svært at finde ud af hvilken specifik DNA-sekvens der er ansvarlig for arveligheden. ]]> 2019-02-21 09:46:01 UTC https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc/wish/333548973 https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc/wish/333549276 Statistik kritik: Hvis der ikke findes signifikans ved første undersøgelse, forstørres sample (n) i næste undersøgelse for på den måde at få en lavere p-værdi (og derved komme indenfor signifikansniveauet uden at ændre undersøgelsens metodik)
Metodisk kritik: Forskere har en tendens til at tage en svag genetisk forklaring (f.eks. en tilsyneladende korrelation i mellem hjerneopbygning og personlighedstype) som springbræt til en stærk genetisk forklaring (f.eks. at det er en stor amygdala der giver paranoia), uden at have lavet den nødvendige forskning til at konkludere, at der er en kausalitet i mellem amygdala og paranoia.
Statistik kritik citat: "If genes influence behaviour and sample sizes are large enough, significant associations between DNA and behavioral differences will be found: The important question is whether the associations will mean anything" (Turkheimer, 2016, s. 26)]]> 2019-02-21 09:47:08 UTC https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc/wish/333549276 https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc/wish/333549777 Individet reagerer på ting udefra f.eks. et stresset miljø eller børn, der sætter individet i en presset situaiton.
Interaktionen med omverdenen, vil blive udløst af miljøet og omverdenen, mens reaktionen modsat skal ses som noget arveligt, som man er disponeret for(genotype)- hvorefter det vil blive udløst mere eller mindre i bestemte miljøer. Altså er der tale om en vekselvirkning, hvor gener fungere som et medierende led mellem genotype og fænotype.

Teorien mener, at udviklingen i personlighed skyldes det genetiske (genotype), men det genetiske er også med til at påvirke miljøet. Der er tre måder, hvorpå der kan ske personlighedsændringer:

1. Aktive mekanismer
2. Passive mekanismer
3. Reactive mekanismer

]]> 2019-02-21 09:49:00 UTC https://padlet.com/essom_stenz/y5sauyu7ublc/wish/333549777