Han har fået amputeret benet helt op til låret og er netop udskrevet fra hospitalet. Borgeren er fysisk svækket og har svært ved at komme ud af sengen.

Han er kæderyger og har fået tilladelse til at ryge, dog ikke i sengen af hensyn til brandsikkerhed og arbejdspladsens rygepolitik.

Borgeren beder nu om en cigaret, mens han ligger i sengen, da det er meget vanskeligt for ham at komme op.

Hans søn kommer flere gange om ugen og sidder og ryger sammen med ham.

Jeg står derfor i et etisk dilemma: 
Skal jeg imødekomme hans ønske og give ham en cigaret i sengen – hvilket går imod plejecentrets regler, men respekterer hans behov og værdighed som døende?

Eller skal jeg insistere på, at han bliver flyttet ud af sengen med lift og sejl – hvilket overholder sikkerhedsreglerne, men medfører stort fysisk ubehag og mulig belastning for ham? 

• Borgeren er terminal og ønsker at ryge i sengen. 

• Det er forbudt at ryge i sengen af hensyn til brandsikkerhed og måske også fælles regler på stedet. 

• Han har svært ved at komme ud af sengen pga. høj benamputation og stor fysisk svækkelse. 

• Du kan løfte ham ud med sejl og lift, men det er ubehageligt og krævende for ham. 

1. Hvad pligt skal vi følge? 

2. Hvis han ryger i sengen, hvad er konsekvenserne? 

3. Hvis han flyttes ud med lift, hvad vil der ske? 

4. Han er døende, og betyder det noget for hans værdighed og livskvalitet lige nu. 

5. Hvis en kollega giver lov og de andre ikke gør?    

6. Forskelsbehandling på dødende? 

7. “ Er det et hotel det her”? 

8. Ønske liste til den sidste tid: mad, drikkelse, musik, oplevelser? Kan man det på et plejehjem? 

Karen Beck er meget urolig ved indlæggelsen og har svært ved at samarbejde om undersøgelse og udredning. Karen Becks søn er med ved indlæggelsen 
 
 Lægen ordinerer en række blodprøver og en urinprøve for at afklare infektion, Men Karen vil ikke have taget blodprøver og kan ikke samarbejde om at lade vandet til en urinprøve. 

 Lægen orienteres om at Karen ikke kan samarbejde om at lade vandet. Lægen ordinerer derfor engangskaterisation for at få en urinprøve, da han ikke ønsker at starte en behandling uden en sikker diagnose. 

Du skal som SSA sammen med sygeplejersken katerisere Karen og tage urinprøven fra. I informerer Karen og hendes søn om, hvad der skal ske, og sønnen forlader stuen føre proceduren. Da du og sygeplejersken forsøger at hjælpe Karen med at tage bukserne af, skriger hun og slår ud efter jer. 

Efter 1 døgns indlæggelse er det stadig ikke lykkedes at få en urinprøve tage fra. Karen er nu højfebril, er meget urolig og har hallucinationer om rotter, der kravler under sengen. 

Hvad vil I gøre i denne situation? 

Hvilke situation vil du reflektere over: 

Hvad sker der da hun skal have sine bukser af  

Karen: bange og forstår ikke, udadreagerende 

Søn: Han hører hvad der sker, måske et overgreb/magt 

Personale: Fagligt svigt, kan ikke udføre hvad læge har ordineret. Hun slår efter personale 

Hvilke 2 eller flere handlinger skal du vælge imellem 

1. Magt anvendelse for at udføre opgaven. 

2. Kontakt læge, hun vil ikke samarbejde og nu er hun dårligere 

3. Finde en anden personale der har mere kemi med Karen 

 (erfaring med demente) 

4. Prøver igen senere 

5. urinpose 

Hvilke etiske pligter stammer handlingerne fra og hvorfor 

1. Selvbestemmelses ret (etisk Pligt) 

2. Paternalisme (Kari Martensen) omsorgspligt,  

3. Svag Paternalisme (Kari Martensen) omsorgspligt, man forsøger at skubbe lidt i den rigtige (vores mening) retning 

4. Konsekvens etik: hvad sker der hvis jeg ikke gør noget 

5. Etiske reflektioner: Skal, kan, bør 

6. Nærhedsetik – Hvad fortæller min mavefornemmelse og relationen? 

Min mavefornemmelse siger, at det føles forkert at fortsætte en procedure, Karen tydeligt siger nej til – især når hun reagerer med frygt og aggression. Hun har demens og forstår måske ikke, hvad der sker, og jeg må tage hensyn til hendes sårbare situation. 

Forslag til andre handlingsmuligheder: 

1. Sende hjem i vante omgivelser, for at kateter kan lægges der 

2. Jeg foreslår, at vi prøver mindre indgribende alternativer (f.eks. urinpose eller bleprøve). 

3. Jeg involverer sønnen mere, da han måske kan skabe tryghed. 

4. Snakke med læge om at der gives en kur mod urin infektion uden en urin prøve. 

5. Give hende rigtig meget væske og være klar når hun skal tisse. 

Skift perspektiv 

Hun forstår ikke hvad der forgår 

Hun ville ønske sønnen var der 

Ville bare have fred og ro og komme hjem igen 

Jeg vil gerne have noget mere at drikke så jeg kan lave en urinprøve 

Sønnen ville ønske hun fik en medicinbehandling så hun bliver sit eget jeg igen 

Hvilke handlinger kan accepteres 

Masser at væske, urinpose i toilet 

Sende hjem i rolige rammer, så det måske kan lade sig gøre at lave en urinprøve 

Hvis katetet lægning, sønnen ved hovedgærdet, måske beroligende. 

Borgeren føler sig krænket over, at han ikke frit må ryge, som han ønsker.
Han giver udtryk for håb om, at den medarbejder, der tidligere har tilladt ham at ryge, kommer i dag.
Han reflekterer over, at han nok ikke har meget tid tilbage og udtrykker et stærkt ønske om at få lov til at ryge i sengen.

SSA's refleksion:

Som SSA oplever jeg en etisk konflikt mellem nærhedsetik og pligtetik.
Jeg har skabt en god relation til borgeren og vil gerne bruge mere tid sammen med ham, særligt fordi det giver ham livsglæde.
Samtidig er jeg usikker og bekymret: Hvad sker der, hvis en kollega kommer ind? Overtræder jeg reglerne? Risikerer jeg mit job?
Jeg har behov for at drøfte dilemmaet med min vejleder og finde en fagligt og etisk forsvarlig løsning.

Kollegaens perspektiv:

Kollegaen vurderer situationen ud fra et pligtetisk ståsted og lægger vægt på at overholde regler, lovgivning og retningslinjer.
Der opstår tvivl: Skal man overhovedet give borgeren en cigaret, når han vil ryge i sengen – og dermed overtræde sikkerhedsreglerne?

Pårørendes perspektiv (sønnen):

Sønnen besøger sin far flere gange om ugen, og de ryger ofte sammen.
Han udtrykker stor taknemmelighed over, at personalet tager sig tid til at sidde hos hans far, mens han ryger.
Han er glad for, at hans far stadig kan opleve lidt livsglæde i den sidste tid.

Rolle som gruppeleder

1. Koordinering af pleje og behandling

• Sikre at kulturelle og religiøse ønsker respekteres i plejeplanen (mad, bøn, kønsopdelt pleje, dødsritualer).

• Koordinere med tværfaglige samarbejdspartnere: læger, palliativt team, imam/præst, psykolog, socialrådgiver.

• Afholde møder med familien for at afdække og forstå deres værdier og ønsker omkring den sidste tid.

2. Støtte til familien

• Være brobygger mellem kultur og sundhedsvæsen: forklare behandlingsmuligheder og palliative tiltag på en respektfuld og forståelig måde.

• Sikre at familien får mulighed for at inddrage deres religiøse netværk (imam, menighed).

• Være opmærksom på, at familien måske ønsker at være meget involveret i plejen, hvilket kræver planlægning og klare aftaler.

3. Planlægning af terminalpleje

• Sikre, at terminalerklæringen aktiverer nødvendige ressourcer (hjælpemidler, hjemmepleje, terminaltilskud).

• Planlægge symptomlindring og sikre kontinuitet, samtidig med at Mohammeds ønsker om fx ikke at være alene respekteres.

• Overholde islamiske traditioner i terminalfasen (fx ønsket om at dø vendt mod Mekka, afvaskning efter død, fravær af unødig indgriben).

4. Personaleledelse og faglig sparring

• Klæde medarbejderne på til at yde kulturelt kompetent pleje og respektere religiøse skikke.

• Skabe rum for drøftelse af etiske dilemmaer, fx hvis der opstår spændinger mellem familiens ønsker og faglige vurderinger.

• Sikre god kommunikation i teamet, så alle arbejder i samme retning.

Kompetencer som gruppeleder

Faglige kompetencer

• Kendskab til islamiske ritualer og kulturelle normer relateret til sygdom og død (eller vide, hvor man kan få den viden).

• Solid viden om palliation og symptomlindring, så Mohammed får en værdig og smertefri sidste tid.

• Viden om lovgivning (Sundhedsloven, Terminaltilskud, patientens rettigheder).

Kommunikative kompetencer

• Evne til at tale åbent, empatisk og respektfuldt med Mohammed og familien om svære emner (død, lidelse, ønsker).

• Kunne bruge tolk, hvis nødvendigt, og sikre at budskaber bliver korrekt forstået.

• Kunne afklare kulturelle og religiøse behov uden at forudsætte noget – spørg i stedet for at antage.

Ledelsesmæssige kompetencer

• Koordinere mange aktører (team, familie, imam, palliativt team) og skabe en fælles retning.

• Forebygge misforståelser ved at sikre klare aftaler og god dokumentation.

• Støtte personalet i følelsesmæssigt svære situationer, fx når familiens ønsker udfordrer den faglige vurdering.

Etiske og kulturelle kompetencer

• Respektere Mohammeds og familiens autonomi og værdier.

• Balancere kulturelle/religiøse ønsker med sundhedsfaglige og juridiske rammer.

• Skabe tryghed og tillid i relationen – især vigtigt når familien kan have en anden baggrund end personalet.

Eksempel: Hvad kan gøre forskel pga. religion og kultur?

• Kropspleje: Mohammed og familien kan ønske, at kun mandlige medarbejdere udfører personlig pleje.

• Bøn: Han kan have brug for ro til at bede, også i terminalfasen.

• Mad og drikke: Halal-kost og respekt for madvaner.

• Dødsøjeblikket: Ønske om at familien er til stede og at kroppen vendes mod Mekka.

• Efter døden: Familien kan selv ville stå for afvaskning og klargøring af kroppen.

4. Læs/skim det vedhæftede kapitel Kulturmøder i sundhedsvæsenet og reflekter over de kulturmøder I har stået i i praksis (i forhold til fx sygdom, sygepleje, smerter og palliation). 

   Andre klarer nok problemet.

   sygdoms sprog

   
   

5. Drøft eksemplet Figur 8.1 s. 160 i artikel - hvad er årsagen til at kvindens oplevelse af egen situation ændres?

   Føler sig hørt og forstået

   Skal man lære det danske sprog?

   Parallel kulturer i det danske samfund