Den kronologiske aldring: Er den alder, der står på ens dåbsattest. Det er altså, hvor mange år man har levet.

Fx: Karl er 100 år gammel.

Den biologiske aldring: Omfatter kroppens aldring, som påvirker alle kroppens funktioner såsom hud, knogler, sanserne og muskler. Dette inkluderer også organfunktioner, hvilket kan være vigtigt i forhold til operationer. Kan borgeren/patienten organer klare, at der foretages en operation.

Fx: Karl er blevet ramt af en blodprop i hjertet, hvilket har forårsaget nedsat hjertefunktion. Den biologiske aldringsproces har resulteret i, at hans hjertet ikke længere fungerer på sit optimale niveau. Årsagen til blodproppen kan tilskrives åreforkalkning, en aldersrelateret tilstand.

Den psykologiske aldring: Er hvordan vi håndterer at blive gamle. Føler man sig gammel. Det inkluderer reaktionsevne, hukommelse, indlæringsevne og overblik. Man kan godt have en høj kronologisk alder, men psykologisk føle sig yngre end ens dåbsattest siger.

Fx: Karl har svært ved at mestre sin sygdom, samt nedsættelsen af funktionsevnen. Her kan vi som SSA' er anvende Aaron Antonovsky's teori om mestring. Hvordan er Karls oplevelse af sammenhæng, og hvordan oplever Karl håndtering, meningsfuldhed & begribelighed i forhold til hans situation og alder. Karl er netop påvirket af forløbet, samt at han ikke længere kan være selvstændig på samme niveau som før.

Jeg kan anvende dette som et redskab. Jeg kan støtte Karl i at forstå hans sygdomsforløb, hans aktuelle tilstand og behandlingsmuligheder, så han kan føle, at han forstår sin situation bedre. Derudover kan jeg støtte og motivere Karl til at finde mening i sit liv på trods af sine helbredsproblemer. Jeg kan også motivere ham til at genoptage aktiviteter, som tidligere gav ham livskvalitet ex. lave mad, træne, spille kort med vennerne.

Den sociale aldring: Omfatter hvordan vores roller ændrer sig. Ens identitet kan ændre sig, når man går på pension, og når man ikke længere identificerer sig gennem sit arbejdet. Der kan også ske ændringer når ens venner eller familiemedlemmer begynder at gå bort. En alder som samfundet tillægger en.

Fx: Karls kone er gået bort, og han skal nu overtage hendes huslige opgaver. Der er sket en udskiftning i rollefordelingen i hjemmet. Desuden er Karls identitet definereret ud fra, at han har været mekaniker og hans bil betyder alt. Derfor mister han en del af sin identiet, da blodproppen rammer, og kørekortet bliver taget fra ham.

Som del af den sociale aldring kan jeg også holde øje med Karls netværk. Karl har sine to døtre og deres familier, og derudover har han sin kortspilsklub, som er en vigtig del af hans sociale aldring.

Karl er blevet sengeliggende i forbindelse med sygdomsforløb. Han har svært ved at vende sig, og ligger derfor ofte på ryggen. Han ønsker ikke noget at spise, og kun meget lidt at drikke. Der er derfor en række tiltag og observationer, jeg kan gøre mig samt igangsætte hos Karl.

Regelmæssigt positionsskift: Jeg kan hjælpe Karl med ofte at ændre position i sengen, for at forhindre decubitus opstår. Det betyder at jeg kan aflaste trykket på Karls trykpunkter ved lejring ved hjælp af lejringspuder.

Bevægelsesøvelser og fysioterapi: Forsøge at lave øvelser med Karl, der kan opretholde hans muskelstyrke og bevægelighed. Jeg kan også indgå et tværfagligt samarbejde med en fysioterapeut, som kan lave et øvelsesprogram.

Hudpleje: Ud over skift af stillinger i sengen og brugen af puder, som kan aflaste tryk på huden (tryk), så kan jeg udføre regelmæssigt hudpleje på Karl (sørge for at huden ikke bliver tør). På grund af den nedsatte produktion af sebum (som opretholder hudens elasticitet og frugtighed) i hudens talgkirtler, opleves huden tør. Derfor kan jeg smøre Karls hud med en fed creme, for at forebygge tørhed, og fremme hudens fugtighedsbalance.

Kost og hydrering: Sikre at Karl får tiltrækkelig ernæring og væskeindtag for at forebygge vægttab og dehydrering.

Social interaktion: Være der socialt og mentalt for borgeren. Være opmærksom på kommunikation & aktiv lytning.

• Være opmærksom på Karls behov (Maslows behovspyramide).

• De 12 sygeplejefaglige problemområder.

• Helhedsorienteret sygepleje.

• Aaron Antonovsky - Mestringsteori.

• Selvbestemmelsesret.

Kroppen har brug for ilt (O₂).

Formålet med vejrtrækning er at tilføre kroppen O_2. Modsat indåndingen, er formålet med udånding, at kroppen skal af med CO_2.

Den kemiske proces, hvor O₂ omdannes til CO₂ foregår i cellerens mitokondrier.

Ilt er desuden vigtig for helingsprocesser af sår og evt. skader som kroppen har pådraget sig.

Luftvejene opdeles i øvre og nedre luftveje:

De øvre:

• Næsen

• Munden / svælget.

• Struben.

De nedre:

• Luftrøret.

• Bronkier.

• Bronkioler.

• Alveoler (lungeblærer).

O₂ og CO₂ vej gennem kroppen:

• Vi trækker vejret ind gennem næsen eller munden.

• Luften transporteres ned gennem luftrøret, hvor det dernæst når bronkierne. Lungerne består af en højre og en venstre bronkie. Fra de to hovedbronkier forgrener luftvejene sig til bronkioler, som sidst ender med alveoler. (Man kan tænke dette system som en plante med rødder der forgrener sig videre og videre). Ilten kan både transportere sig til den venstre og højre bronkie.   

• Efter transporten gennem bronkierne og bronkiolerne, når O₂ ud til alveoler. Alveoler kan beskrives som luftposer, hvor O₂ kan transporteres ud i blodet mens CO₂ kan forlade blodet. Dette sker gennem diffusion til og fra alveolernes tynde vægge til kapillærerne (cellerens stofskifte = processen fra O2 til Co2). Kapillærer er små blodårer, som er forbundet med vener og arterier. Denne forbindelse gør det muligt at transportere O₂ og CO₂ til og fra kroppens celler. Der eksisterer flere millioner alveoler i bronkiolerne. 

• O₂-molekylet trænger ved diffusion  igennem alveolens tynde vægge. Omkring alveolerne ligger lungekapillærerne, og gennem kapillærerne, der ligeledes har en tynd væg, optages ilten i blodet.

• O2 er nu optaget i blodet, og transporteres først rundt i det lille kredsløb og derefter videre ud i det store kredsløb i kroppen. 

• Fra blodet kan ilten komme ud til kroppens celler. Kroppen celler kan gennem respirationsprocessen omsætte O₂ og C₆H₁₂O₆ til, energi, H₂O og CO₂. CO₂ er et affaldsstof, som kroppen vil af med. Udskillelsen af CO₂ sker ved, at CO₂ transporteres gennem blodet til alveolerne, hvor diffusionen sker igen. I dette tilfælde er det kuldioxidmolekylerne, der diffunderer fra det højere koncentrerede blod til den lavere koncentrerede luft i alveolerne. CO₂ kan nu transporteres tilbage gennem bronkierne og luftrøret og udåndes.

I takt med den kronologiske alder stiger gennemgår vores krop en biologisk aldringsproces. Hvornår, samt hvor meget, den aldring påvirker kroppen, er forskelligt fra person til person. Det gælder ikke kun lungerne, men er også afgørende for resten af kroppens organer. De valg vi tager i forhold til kost, motion, alkohol og rygning (tilsammen KRAM), er netop faktorer som har betydning for udviklingen af livsstilssygdomme (Her kan der henvises til emnet sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende). Andre faktorer såsom sygdomme eller forurening fra arbejdsmiljø, kan også være afgørende for kroppens aldring.

Netop rygning eller et forurenet arbejdsmiljø, er to områder man tit ser hos den ældre borgergruppe i vores arbejde. Mange er begyndt at ryge før konfirmationsalderen. Derudover har mange, især mænd, arbejdet i et miljø, hvor sikkerhedsudstyr ikke var en del af hverdagen. Derfor har deres lunger været udsat for støv, dampe, gasser og andre partikler, som nu har fået indflydelse på deres vejrtrækning. Hvilke har indflydelse på lungernes aldring.

Lungerens aldring:

Generelt for alle, vil lungefunktionen fra vi er omkring de 25 år, begynde at falde. I perioden fra vi er 25 år til 80 år, vil den falde med 40 %. Årsagen til dette fald, finder vi i alveolerne (lungeblærerne). De bliver mindre elastiske og brystkassen bliver stivere. Nedsat lungefunktion påvirker vores vejrtrækning, og har i sidste ende indflydelse på den fysiske funktionsevne.

Sygdom i lungerne:

Der findes mange forskellige sygdomme i lungerne. Sygdomme kan påvirke den biologiske aldring. Den mest hyppige i vores arbejde er KOL (Vi kan også opleve tilfælde af astma eller lungebetændelse).

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en kronisk sygdom i lungerne, hvor lungerens væv er beskadiget og luftvejene er forsnævrede.

• Årsag: Rygning er den største årsag til KOL. Andre faktorer kan være støv, dampe eller gasser fra et dårlig arbejdsmiljø.

  
  

• Symptomer: Åndenød (dyspnø), hoste og slim fra lungerne & hyppige infektioner i lungerne.

  
  

• Behandling: Afhænger af, hvor hårdt man er ramt.

  • Kan ikke helbredes, men man modtager medicin, der kan neddæmpe sygdommens udvikling.

  • Rygestop.

    
    

Medicinsk behandling

• Inhalator med bronkieudvidende medicin: Får musklerne til at slappe af, så man nemmere får luften ned i lungerne

• Tabeletter eller inhalator med binyrebarkhormon, hvilket er et hormon, der dæmper betændelsestilstanden i luftvejene. Det får hævelse og irritation i slimhinderne (som sidder i lungerne).

• Evt. ilt.

Social samvær som behandling: Ensomhed blandt ældre, især KOL ramte, der isolerer sig, fordi fysisk aktivitet kan fremkalde åndenød. Åndenøden kan medbringe angst og depression.

Hvilken indflydelse har KOL på borgeren?

• Det kan være anstrengende at trække vejret.

• Hverdagens opgaver bliver svære at udføre.

• Anstrengende at spise og drikke.

• Forbruger meget energi, og bliver derved let træt.

• Nedsat nærringsindtag kan føre til vægttab.

• Særlig udsat for infektioner.

Min rolle som SSA:

Som SSA, er der en række observationer og tiltag, udover behandling, jeg kan gøre, for at holde øje med borgere, der har nedsat lungefunktion.

I forhold til teorier, kan jeg her anvende Antonovskys teori om mestring: Hvad er mestring i forhold til KOL.

og Maslows behovspyramide.

Derudover kan jeg være:

• Obs. på om borgeren har angst: Nogle KOL-patienter oplever angst pga. åndenåden, som giver en følelse af at blive kvalt. Dette kan være årsagen til at nogle oplever angst eller panikanfald. Grundlæggende kan jeg som SSA være der for borgerne, så de kan dele deres tanker og følelser. Derudover kan jeg henvende mig til lægen, og igangsætte angstmedicin, hvis det er nødvendigt.

• Isolerer borgeren sig fra sine omgivelser: Åndenød og forværring af deres tilstand er nogle af de faktorer, der fører til, at visse ældre vælger at isolere sig i deres eget hjem. De ønsker ikke at være til besvær for andre og finder det derfor lettere at forblive hjemme. Derudover kan manglende forståelse for årsagen til deres hoste og åndenød fra fremmede også bidrage til dette. Tanken om, at andre ikke accepterer deres behov for pauser og det naturlige behov for at hoste mere end andre, kan også spille en rolle.

• Livskvalitet: De to ovenstående punkter har indflydelse på borgerens livskvalitet. De fravælger at deltage i arrangementer og forbliver hjemme, da det er mere trygt for dem. Som SSA skal jeg sikre mig, at borgerne stadig opretholder livskvalitet. I fællesskab med borgerne er min rolle at sikre at borgeren oplever mening i livet og kan leve med sygdommen uden at de skal gå på kompromis med deres ønsker.

• Motion (KRAM): Hjælpe, støtte og guide borgeren i at opretholde fysisk aktivitet, i det omfang borgeren kan. Være fysisk aktiv forbedrer iltningen i blodet, styrker musklerne og knoglerne samt mindsker risikoen for forværringer i lungerne (sundhedsfremme).

• Kost / nærring: KOL-patienter bruger mere energi end andre på at trække vejret i hvile. Derfor kan et måltid være uoverskueligt, da det dræner dem for energi. De får ikke nok luft under et måltid. For mig som SSA, er det derfor vigtigt, at jeg er særlig opmærksom på at borgeren får det rette nærring. Vægttab ses ofte hos borgere med KOL. Jeg kan undersøge om borgeren skal have ernæringstilskud, ved at kontakte lægen og undersøge mulighederne for at borgeren kan få den grønne recept.

• Jeg skal tillade pauser i kommunikationen og være opmærksom på min kommunikationsform. Det kan også være anstrengende for KOL-patienter at tale, derfor er det mit ansvar at sørge for korte og præcise sætninger, samt vurdere borgerens ressourcer og begrænsninger.

Hjertet:

Hjertet er en muskel, som består af to halvdele. Disse to er opdelt i kamre kaldet højre og venstre hjertekammer og højre og venstre forkammer.

Kredsløbet:

Kredsløbet består af arterier, vener og kapillærer.

Arterier transporterer det iltet blod fra hjertet ud i kroppen.

Vener transporterer det iltfattige blod tilbage til hjertet.

Kapillærerne er små blodkar, hvor udvekslingen af ilt, nærringstoffer og hormoner foregår.

Processer i hjertet:

Hjertet fungerer som en pumpe, der trækker blod ind i kamrene og derefter pumper det ud i kroppen.

Oxygenrig blod pumpes ud i kroppen fra venstre side af hjertet, men oxygenfattig blod pumpes til lungerne fra højre hjerteside, hvor det skal tilbage for at blive iltet.

Processer i kredsløbet:

Det iltet blod transporteres gennem arterierne til kroppens væv, hvor det afgiver ilt og nærringstoffer til kroppens celler. Herefter optager blodet gennem kapillærerne kuldioxid, som skal transporteres tilbage til lungerne, hvor det udåndes. Iltet er nu afgivet og det oxygenfattige blod returneres til hjertet gennem venerne, og pumpes til lungerne for at blive iltet igen.

En anden aldringsfaktor man ser hos ældre, er åreforkalkning. Det skyldes en ophobning af kolesterol, kalk og andre fedtstoffer på arterievægge, som ligeledes begrænser blodgennemstrømningen i kroppen.

Almindelige sygdomme i hjertet:

Åreforkalkning er sammen med blodpropper og forhøjet blodtryk, nogle af de mest almindelige sygdomme som rammer hjertet og kredsløbet.

Blodpropper i hjertet:

En blodprop i hjertet, opstår i en af hjertets kranspulsårer, som omkranser hjertet, og forsyner hjertet med iltholdigt blod, fordi den lukkes til. Det betyder, at der ikke kan komme iltet blod og næringsstoffer til området, da blodproppen stopper for blodgennemstrømning.

Årsager og symptomer:

• Årsagen er åreforkalkning i kranspulsårerne.

• Alder og gener.

• Symptomer opstår oftest i den akutte fase umiddelbart efter blodproppen, det omfatter symptomer som:

  • Voldsomme smerter i brystet, der stråler ud til venstre arm, op i halsen eller kæben.

  • Åndenød og blålig farvning af huden, pga. iltmanglen i vævet.

  • Svimmelhed og besvimelse, fordi kroppens celler mangler ilt.

Behandling:

Behandlingen afhænger af, hvor slem blodproppen er. Borgerne kan blive tilbudt ballonudvidelse (PCI). Ballonudvidelsen fjerner en forsnævring eller en blodprop, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre. Det foregår ved at der indføres et ballonkateter i det blokerende område. Når den er på plads pustes ballonen op, hvilket skaber et pres og åbner for den forsnævrede del. Når blokeringen er åbnet, fjernes kateteret.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at udføre en bypassoperation. Det er en operation, hvor man fører blodet uden om de forkalkede kranspulsårer, ved at sætte nye blodkar ind. De nye blodkar kan være et stykke vene, som tages fra benene.

Min rolle som SSA:

Jeg kan som SSA støtte, guide og vejlede Karl, efter hans blodprop.

Karl har været ramt af en blodprop i hjerte. Derfor er der en række tiltag og observationer jeg kan udføre (sundhedsfremme og sygdomsforebygge).

• Vær opmærksom på symptomer.

• Sikre Karl tager sin medicin, så han undgår at udvikle endnu en blodprop.

• Vejlede til livsstilsændringer for at minske risikoen for yderligere blodpropper, blandt andet ved at undgå rygning og være fysisk aktiv i det omfang Karl kan håndtere. Karl ryger ikke, men efter blodproppen har han nedsat funktionsevne,

• Vejlede til en kost, hvor borgeren reducerer indtaget af mættet fedt og øger indtaget af grøntsager og fuldkorn (Ikke for mange simple kulhydrater, men indtag flere komplekse kulhydrater og proteiner).

  • I forhold til min borger Karl, er problematikken, at han ikke har en appetit. Han har svært ved at indtage føde. Det er derfor vigtigt at nøde ham til at spise. Finde motivation fx. hvis der er noget mad han særlig godt kan lide.

• Vær opmærksom på Karls psykiske tilstand. Ligesom med lunge-patienter oplever nogle borgere der har været igennem en hjerteoperation angst, især dødsangst. Symptomerne kan være søvnløshed, indre uro, frygten for at være alene og have følelserne udenpå tøjet.

  • Karl mestrer ikke tilværelsen efter blodproppen. Hans begribelighed og håndterbarhed er udfordret. Min rolle som SSA, er derfor at støtte Karl i den situation, han nu står og hjælpe ham med igen at opnå livskvalitet og mestring af livet.

• Nedbryde den mad vi spiser til nærringstofferne kulhydrater, aminosyrer (proteiner) og fedtstoffer.

• Sikre at næringsstofferne fra maden bliver optager og brugt til energi (kulhydrater og fedt), opbygning, opbygning af celler (protein) og dannelser af hormoner og enzymer.

  
  

Fordøjelsen består af:

• Mund: Munden har til formål at tygge maden og nedbryde kulhydrat vha. spyt. I spytkirtlerne dannes enzymet amylase, som også dannes i bugspytkirtlen.

• Spiserør: Har til formål at transportere maden fra munden til mavesækken vha. peristaltiske bevægelser. Det sker ved at muskelvævet i spiserøret trækker sig sammen.

• Mavesæk: Ælte og nedbryde maden. Opbygget af galt muskulatur og er meget elastisk. I mavesækken tilsættes maden mavesaft bestående af saltsyre, slim og enzymet pepsin. De har hver deres funktion.

  • Saltsyren sørger for at bakterierne i maden dræbes.

  • Slimen sørger for at føden bliver tyndtflydende.

  • Pepsin begynder nedbrydningen af proteinerne.

• Tolvfingertarm: Første stykke af tyndtarmen. Her tilsættes maden galde og bugspyt. Galde dannes i leveren, og sendes ud til tarmen, når maden indeholder fedt. Galden er nemlig medvirkende til at nedbryde og optage fedtstoffer. Bugspyt dannes i bugspytkirtlen og består af tre enzymer: amylase (nedbryder kulhydrat), trypsin (nedbryder protein) og lipase (nedbryder fedt). Samtidig indeholder bugspyttet en base, der neutraliserer saltsyren, så den ikke ætser tarmvæggen

• Leveren: Holder styr på blodsukker, depot for glukose, modtager de næringsstoffer som er optaget fra tarmen og sender dem ud til cellerne, kønshormoner, nedbryder medicin & alkohol, samt renser blodet for affaldsstoffer.

• Galdeblære: Opsamle galde efter at den er dannet i leveren.

• Tyndtarm: Længste del af fordøjelsessystemet. Når føden, når tyndtarmen er den nedbrudt til proteiner (aminosyrer), fedt og glukose, der kan vandre fra tarmen til leveren gennem tarmvæggen til kapillærerne.

• Tyktarm: Opsuger vand, salte og enzymer, så der dammes en blød og formet afføring.

• Endetarm: En indre og ydre ringmuskel. Den indre kan ikke styres af os mennesker, men det kan den ydre, hvor vi selv kan bestemme at holde afføring tilbage.

Skalaen er inddelt i 7 kategorier (7 typer), og kan anvendes i arbejdet med borgerne. Jeg kan bruge den til at vurdere om Karl har en normal afføring, eller om han er i risiko for at blive obstiperet. Ud fra, hvilken type afføring der er tale om, kan jeg igangsætte forskellige tiltag.

• At komme af med afføring er en del af de fysisk behov i Maslows behovspyramide. Derfor kan jeg også her anvende Maslows' teori til at vurdere, hvilke behov Karl har brug for hjælp til.

Hvorfor motion, væske og friberig kost?

• Motion: fysisk aktivitet får tarmene til at bevæge sig. Denne bevægelse kaldes peristaltik. Musklerne omkring tarmene får tarmene til at bevæge sig, hvilket får tarmindholdet til at blive skubbet fremad. Det hjælper afføringen med at blive skubbet frem mod endetarmen. Hvis man er inaktivt, opstår denne bevægelse ikke naturligt, og tarmindholdet bliver ikke skubbet fremad.

• Væske: Får vi ikke væske nok, vil kroppen trække væsken ud af tarmen, og afføringen bliver hård, og derved sværere at udskille.

• Fiberrig kost: Fibre gør at vores afføring bliver blød fordi

Hvordan anvendes bristol skalaen, og hvilke handlinger igangsættes?

Type 1 - 2: Hård afføring: Motion, væske og fiberrig kost, er nogle af de tiltag, som jeg først igangsætte hos en borger, der oplever hård afføring. Dette gøres med henblik på at sikre borgeren ikke bliver obstiperet. Det kan også være medicin, der forårsager obstipation. Derfor skal jeg også have et overblik over, hvilken medicin borgeren indtager.

Type 3 - 5: Normal afføring: Det skal på nuværende tidspunkt ikke foretages nogle handlinger. Selvfølgelig holder man øje med udviklingen, da det hurtigt kan blive et type 1 eller 2, hvis ikke borgeren indtager de rette nærringstoffer, væske eller bevæger sig.

Type 6 - 7: Tynd afføring. Indtager borgeren for meget væske, eller er der andre faktorer der spiller ind såsom kost. Hvis borgeren har fået afføringsmiddel, hvilket har resulteret i en type 6 eller 7, skal behandlingen stoppes.

Bristolskalaen hos Karl:

Karl er inaktiv. Han var før blodproppen fysisk aktiv, men nu har han nedsat funktionsevne, og derfor ikke så fysisk aktiv som før. Det har indflydelse på de peristaltiske bevægelser i hans tarme. Han har ikke haft afføring i nogle dage.

Desuden er han småspisende, og indtager derfor få nærringsstoffer. Han får derfor ikke de nødvendige mængder fibre.

Som SSA ved jeg, at de tre hovedregler for at undgå obstipation, er motion, kostfibre og væske. Ved at Karl er nedsat fysisk aktiv og ikke spiser, er Karl i øget risiko for at blive obstiperet.

Hvad skal jeg så gøre? Forsøge at få Karl til at lave små fysiske aktiviteter. Han kan gå rundt med rollator, så sætte nogle små mål for Karl, som får han op fra kørestolen og gå. Motiverer Karl til dagligdagen. Sikre at Karl drikker vand nok og får nok med kostfibre i hans kost.

Funktionsevne: 2 - moderate begrænsninger.

Livsstilsygdomme: Blodprop i hjertet.

Bolig: Bor i eget hjem.

Indsat: Morgen, middag & aften.

Rengøring hvert 14. dag.

Bad hver onsdag.

Netværk:

Professionelle: Os SSA' er og SSH' er. Sin egen læge.

Private: Karl har to døtre Trine og Hanne. Hans private netværk består af hans døtre, deres børn (Karls børnebørn) og ægtefæller.

Frivillige: Karl er en del af en kortspilklub. Han har 4 venner, han 2 gange om ugen mødes med.

Mestring:

Hvordan mestrer Karl sin hverdag?

Håndterbarhed:

Meningsfuldhed:

Begribelighed:

Med alderen kan vores tænder blive dårligere. Munden er begyndelse på fornøjelsessystemet, og derfor er det vigtig med ordentlige tænder eller proteser, der kan påbegynde nedbrydning af maden i munden. Mistet tænder eller tandprotese der ikke passer, betyder at maden ikke tygges ordenligt og derved er sværere for kroppen at nedbryde.

Med aldring i fordøjelsen drejer det sig om kost, motion og væske.

Mange ældre er småtspisende, måske forårsaget af en sygdom såsom KOL. Nogle ældre bevæger sig ikke så meget, som de førhen har gjort, og indtager ikke nok væske.

Sygdomme i fordøjelsessystemet:

De mest almindelige sygdomme i fordøjelsessystemet er:

• Hæmorider

• Mavesår

• Galdesten

• Kræft i tyktarm og endetarm.

Sygedom - Hæmorider

Karl er risiko for at blive obstiperet, da han ikke længere spiser særlig meget og er meget inaktiv. I forbindelse med obstipation, er det muligt han udvikler hæmorider.

• Hæmorider er åreknuder i de små blodkar, der sidder inden for endetarmsåbningen. Hvis de vokser, kan de bule ud og genere i tarmåbningen. Opsummeret er hæmorider, når blodårerne ved endetarmen udvides.

• Årsager: En af årsagerne er at vævet i endetarmsåbningen med alderen bliver svagt. En anden er forstoppelse, og det tryk der kommer, når man forsøger at komme af med afføringen.

  
  

• Symptomer:

  • Kløe og svie ved endetarmsåbningen.

  • Små blødninger i forbindelse med toiletbesøg.

  • Smerter ved toiletbesøg

    
    

• Behandling:

  • Undgå forstoppelse med motion, kostfibre & væske.

  • Afføringsmiddel, Movicol.

Min rolle som SSA:

Jeg skal være opmærksom på følgende:

• Karls tænder. Hvordan er hans mundhygiejne? Dette kan påvirke måden hvorpå han tygger sin mad, og om det er muligt.

• Kost, motion og væske: Sørge for at Karl, får de rette næringsstoffer, især kostfibre, så vi sikre at hans ikke bliver obstiperet. At han er fysisk aktiv på det niveau han mestre, samt får indtaget nok væske.

I vores arbejde vil vi møde borgere, hvis funktionsevne er så begrænset, at de sengeliggende. Vi møder også borgere, som under eller efter sygdomsforløb er sengeliggende, og ikke har kræfter eller energi til at forlade sengen.

Et par dage i sengen påvirker kroppen og dens organer. Det er derfor vigtigt for mig, at vide hvad der sker, og hvordan jeg skal reagere, så borgerens krop ikke påvirkes yderligere af perioden i sengen.

Når en person er sengeliggende, kan det føre til tryk på lungerne (et tryk som skyldes kroppens vægt), hvilket begrænser lungerenes bevægelse og evne til at udvide sig. Dette kan have indflydelse på luftudvekslingen og iltoptagelsen.

Derudover kan der opstå en ophobning af slim, hvor bakterier kan trives (TOP NV), hvilket kan føre til lungebetændelse.

Det medfører nedsat transport af afføring gennem tarmene, som kan ende i obstipation.

Det forværres ved nedsat indtag af væske og kostfibre.

Immobilitet kan forværre urinkontinens, da man ikke kan komme på toilettet i tide. Hvis borgeren eller patienten anvender ble, hvilket de oftest bruger, kan bleen skabe et fugtigt miljø, som fremmer bakterievækst.

De ovenstående punkter øger risikoen for urinvejsinfektion.

• Ved immobilitet mindskes opbygningen af knoglerne samt kalkniveauet i knoglerne falder, som fører til større risiko for brud (fakturer).

Hud:

• Immobilitet kan forårsage langvarig tryk på et bestemt hudområde, som kan resulterer i et decubitus (tryksår).

• Skader på huden kan også opstå ved lejring og forflytninger pga. træk og gnidningsmodstand mod underlaget (friktion).

Musklerne: Når en borger er immobil og musklerne ikke bruges regelmæssig, forstyrres den normale balance mellem proteinopbygning og nedbrydning i musklerne. Protein er afgørende for at opretholde muskelmasse og styrke. Når musklerne ikke bruges, frigives mere protein fra musklerne end der bruges (sker en større nedbrydning af protein i musklerne). Dette fører til tab af muskelmasse og muskelstyrke.

Immobilitet kan påvirke appetitten, og man kan derfor opleve at borgerne ikke ønsker at spise. Manglede fødeindtag fører til vægttab. Desuden har den manglede ernæring indflydelse på andre organer og processer i kroppen. Når vi taler næringsstoffer taler vi om kulhydrater, fedt og proteiner (aminosyrer). Kulhydrater til energiprocesser (respirationsprocessen), kostfibre til tarmene for at sikre at borgeren ikke bliver obstiperet. Fedt anvendes til opbygning af celler hormoner og optagelses af fedtopløselige vitaminer samt proteiner til opbygning af muskelmasse.