Jeg finder dette tidspunkt i folkeskolens historie interessant, da det var denne lov, som gjorde, at vi begyndte at skabe muligheder for alle børn - uanset hvilken familie de kom fra. Jeg er dog bevidst om, at der stadig ikke var lige muligheder for alle, men det var et skridt på vejen.

Jeg synes det er relevant at inddrage Grundtvig, da hans idéer om elevinddragelse, demokratisk dannelse og livslang læring stadig er aktuelle i dag. Min undervisning skal udvikle elevernes evne til at tænke selvstændigt og give dem kompetencer og færdigheder til at engagere sig i samfundet.

Loven skaber grundlaget for det moderne syn på skolen som et sted for både faglig og personlig dannelse, og som lærerstuderende, synes jeg, at det er centralt at forstå, hvordan vi i dag arbejder med elevernes trivsel og personlige udvikling som en del af undervisningen.

Forståelsen af folkeskolen som en institution med et bredt dannelsesformål er relevant, da det fremhæver betydningen af at bidrage til elevernes sociale og etiske udvikling gennem undervisningen. Det er vel også det, som vi skal lære om i Livsoplysning?

Reformen understregede vigtigheden af at inkludere alle elever på lige vilkår. Det er interessant at reflektere over, hvordan inklusion og differentiering spiller en vigtig rolle i nutidens klasseværelser.

Loven understøtter den inkluderende tilgang til undervisning, som i dag er en vigtig del af vores arbejde i skolen, da vi skal kunne imødekomme elever med forskellig baggrund og forskellige behov i den samme undervisning.

Jeg har før undervist elever, som kunne have haft glæde af niveaudelt undervisning.

Denne bekendtgørelse er relevant, fordi den understøtter et moderne syn på uddannelse, hvor vi som lærere ikke kun skal kunne undervise i faglige emner, men også arbejder med at fremme demokratiske værdier og kritisk tænkning blandt eleverne.

Rømer kritiserer skolens dannelsesopgave, da han mener denne er er blevet reduceret til instrumentelle færdigheder, hvor der er mindre tid og plads til fordybelsen og meningsfulde samtaler. Han mener, at denne tilgang til dannelse står i kontrast til Grundtvigs ide om læring gennem dialog og det levende ord.

Jeg finder det relevant, at lave et nedslag i denne del af historien, da friskolens pædagogiske grundlag også påvirkede den offentlige skole i samme periode.