Hvordan virker GPS?

Har du nogensinde undret dig over hvordan en GPS virker? De fleste kender GPS fra bilen, men efterhånden også fra andre håndholdte elektroniske gadgets.

 

GPS er signaler fra rummet

GPS, Globalt Positionerings System, er kort fortalt en lille computer, der kan sende data til en satellit. Satelliten svarer tilbage, med positionen på GPS enheden, der så opdaterer sit interne kort, og viser dig vej.

 

I starten var GPS udelukkende tænkt som en militær teknologi. GPS-teknologien drives af det amerikanske forsvarsministerium og GPS-modtagere er de seneste år blevet hvermandseje. Først blev den brugt på skibe, men GPS er efterhånden meget udbredt i både bilers navigationsanlæg, i mobiltelefoner og i PDA's.

 

Nå, men hvordan virker GPS så egentlig?

GPS eller på engelsk Global Positioning System består af flere samspillende dele. Satelitter i rummet og modtagere på jorden.

 

Satelliterne i GPS-systemet

Grundlaget i systemet er de 24 GPS-satellitter, der kredser i en radius af 20.000 km over Jorden. Hver satellit er 12 timer om at rejse i en komplet cirkel rundt om Jorden. For at sikre, at sattelitterne kan spores overalt på jordens overflade, er satellitterne inddelt i seks grupper af fire. Hver gruppe er følger en fastlagt bane, som er forskellig fra de andre gruppers. Det skaber seks baner, som omslutter jorden og gør det muligt at se et antal GPS-sattelitter uanset hvor man befinder sig på kloden.

 

GPS-modtagere på jorden

På jorden bruger man en gps-modtager med en retningsuafhængig antenne. Modtageren kan adskille signalerne i forskellige kanaler, som angiver bestemte satellitter og deres frekvenser på et givet tidspunkt. Når signalerne er isolerede, kan de afkodes. Med disse oplysninger kan modtageren bestemme sin placering (længdegrad, breddegrad og højde).

NLP (natural language processing) er et område i kunstig intelligens som fokuserer på at lære computere at tale, forstå og skrive som mennesker. Dette gøres ved hjælp af teknologier som tekstanalyse, digital oversætning og stemmegenkendelse.

Hvordan fungerer NLP?
NLP fungere ved at analysere det menneskelige sprog og genkende mønstrer og strukturer i det. Dette kan f.eks. være at genkende spørgsmålet i en sætning eller at forstå de forskellige sproglige konventioner såsom grammatik og stavemåde.

Når programmet har indsamlet og “trænet” sig selv på nok data, kan det begynde at genkende nok mønstre i normale sætninger til at besvare og håndtere samtaler.

Da NLP er en teknologi der baserer sig på eksisterende data, er det ikke muligt for for den at tage beslutninger og drage konklusioner af sig selv ud fra sine egne holdninger. Den vil derimod altid generere sine svar ud fra de data, den har lært fra.
Ved hjælp af NLP kan computer laver noget der tidligere vi skulle selv lave det. Dette har gjort det nemmere og mere effektivt at udføre mange opgaver og har åbnet op for nye muligheder inden for kunstig intelligens. Som eksempel kan man sige, måske, I fremtid kan vi laver operationer i Kirurgisk afdelinger med den system.

Det gør man gennem et VR-headset eller VR-briller, som nogen også kalder det.

VR-headsettet består som regel af en et par ovalformet “briller” der lukker omverden ude samtidig med at der indeni er et display til hvert øje.

Udover displayet, følger der oftest også en eller anden form for tracking teknologi med, der opfanger dine bevægelser og overfører dem til en virtuelle verden.

I den virkelige verden oplever og forstår vi verden gennem vores sanser - smag, føle, lugte, se og høre samt den generelle bevidsthed om omgivelser og balance.

På samme måde forsøger Virtual Reality at skabe illusioner der bliver præsenteret for vores sanser med kunstige informationer, der får vores hjerne til at tro det (næsten) er virkeligheden - det er dog selvfølgelig ikke helt nemt at gengive alle sanser som f.eks. smag og lugte.

Der findes utroligt meget udstyr til Virtual Reality, alt sammen med henblik at gøre din oplevelse bedre og mere virkelig.

Nogle eksempler på ekstraudstyr kunne blandt andet være:

VR har også en fremtid når det kommer til det mere professionelle aspekt.

Man er allerede nu begyndt at bruge VR en smule til bl.a. at træne kommende kirurger til at stå i stressede situationer - det føles for dem altså som om de står i et rum fyldt med andre læger, med en patient liggende foran sig.

På Rigshospitalet bliver børn, der skal stikkes i forbindelse med en operation, tilbudt, at de kan spille Virtual Reality-spil samtidig.

En undersøgelse med 64 børn fra hospitalet har nemlig vist, at det gjorde børnene mindre bange, og at de oplevede færre smerter, når de blev stukket.

Virksomheder har længe anvendt forskellige former for statistisk analyse i f.eks. business intelligence for at se hvordan virksomheden klarer sig, eller at se hvilke annoncer som konverterer bedst, eller hvilke produkter som sælger bedst. Efter internethandel og smartphones er blevet mainstream kan virksomhederne indsamle langt større mængder data om deres kunder, og om deres egen virksomhed. Disse data kan virksomhederne bruge til at lære meget mere, og derved tjene eller spare flere penge. Derfor er det blevet et strategisk kerneområde i moderne virksomheder.

Nu opstarter afdelingen en række forskellige indsatser som man forventer vil kunne forbedre håndhygiejnen, såsom omplacering af dispensere, team-feedback, og nudging med lys. Blandt andet vil en grøn blinkende smiley nudge medarbejdere, patienterne og besøgende til at spritte hænderne af.

Imens de forskellige indsatser er i gang, vil censorsystemet gøre det muligt at måle og se effekten af dem.  
- På nationalt plan er der årligt cirka 60.000 patienter, der får en infektion under deres indlæggelse. Hospitalserhvervede infektioner er ensbetydende med øget sygelighed, forlænget indlæggelsestid og i værste tilfælde øget dødelighed. Med projektet håber vi at kunne nedbringe risikoen for infektioner under indlæggelsen endnu mere, siger overlæge Marianne Bertelsen. 

https://www.nordsjaellandshospital.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/digitale-sensorer-hjaelper-den-gode-haandhygiejne-paa-vej.aspx

 

Maskinopfattelse involverer forskellige områder af kunstig intelligens, herunder computer vision, talegenkendelse, naturlig sprogbehandling og sensorfusion. Ved hjælp af avancerede algoritmer og maskinlæringsmetoder kan computere analysere og fortolke data for at genkende mønstre, objekter, ansigter, tale og andre elementer i den fysiske eller digitale verden.

Formålet med maskinopfattelse er at give computere mulighed for at "forstå" og interagere med den menneskelige verden på en mere intuitiv og naturlig måde. Det har mange anvendelser, herunder computerbaseret syn, stemmestyring, automatisk oversættelse, autonom robotteknologi og meget mere.

Forestil dig en blid robot, der scanner hænderne på gigtpatienter og analyserer sygdomsaktiviteten i leddene. Eller en intelligent kamerapille, der sluges af patienten og fotograferer sin vej gennem tarmen og tjekker for polypper.

Begge projekter er eksempler på, hvordan kunstig intelligens (AI) kan løfte sundhedsvæsenet. Fremover skal projekter som disse gennemføres i regi af et nyt dansk forskningscenter, CAI-X, der i dag søsættes med erfarne kræfter fra OUH og SDU ombord.

– Vi står i en situation, hvor efterspørgslen på sundhedsydelser stiger, mens der er mangel på kvalificeret personale. AI-løsninger vil bidrage til at vi kan undersøge flere patienter hurtigere og samtidig sikre den højest mulige kvalitet i behandlingen, fastslår Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på OUH.

Fokus på konkrete behov

Omkring 20 forskningsprojekter er allerede klar til at blive lagt ind under det nye center, der fremover vil fungere som samlet indgang for alle på OUH og SDU med interesse i at udvikle AI-løsninger til sundhedsvæsenet. Ambitionen er, at centret skal være et af verdens førende inden for klinisk kunstig intelligens.

– Vi skal være helt i front med AI i det danske sundhedsvæsen, og vi skal blande os på højt niveau i det internationale selskab. Det ruster vi os til med CAI-X, lyder det fra Bjarne Dahler-Eriksen.

Det nye center møder opbakning fra Niels Jørgen Langkilde, formand for Patientforeningen.

– CAI-X har vores fulde støtte. Det er et særdeles vigtigt tværfagligt center, som vil bidrage til at sikre patienterne den bedst mulige behandling i en tid, hvor ressourcerne er under pres. Det giver patienterne ro og tryghed at vide, at AI og anden ny teknologi anvendes.

– Vi tror på, at brugen af kunstig intelligens kan være med til at sikre ensartethed i behandlingen, blandt andet når det kommer til scanninger og andre prøvesvar, siger han.

Virtuel indvielse

Forskningscenteret skal dække alle kliniske områder på OUH og skal foruden private virksomheder samarbejde med kommuner og andre forskningscentre og hospitaler.

Det indvies ved en virtuel lancering mandag 11. januar med 120 deltagere fra både Danmark og udlandet.

Det er en digital teknologi, der bruges til at lære en computer, at huske sine erfaringer og træffe intelligente beslutninger baseret på de erfaringer. 

 

Man fodrer computeren (maskine) med data og så bygger den selv en model ud fra de disse data og lærer af dem. Fodrer man maskinen med relevant data, bliver den i stand til at komme med forudsigelser og ”tænke selv”.

 

På den måde bliver computeren automatisk bedre til sine opgaver over tid.

 

I videoen er det computeren, der styrer Albert. Den får opstillet nogle regler(data) og gennem trial-and-error, opsamler computeren endnu mere data og bruger den nye viden i det næste forsøg. Over tid bliver Albert bedre og bedre til at gå. 

Teknisk set ligesom en baby vil lære at kravle og sidenhed stå og gå. 

Der findes efterhånden apps til det meste. I dag sker halvdelen af vores internetbrug via apps og eksperter vurderer at antallet af apps vil stige med over 150 % de næste år.

Blandt forskere og sundhedspersonale er der stor interesse for de innovative løsninger og en af dem, kunstig intelligens (Artificial Intelligence), anvendes allerede på forskellig vis i sundhedsvæsenet. AI har et enormt potentiale for at revolutionere sundhedsindustrien og Region Hovedstaden har implementeret kunstig intelligens til at understøtte regionens brystkræftscreening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I projektet arbejder danske, svenske og norske samarbejdspartnere med professor Ismail Gögenur fra Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital i front, sammen om at forbedre diagnose, prognose og behandling af patienter med tarmkræft gennem AI og federeret læring. Projektet udvikler et tool, der ved hjælp af en AI-algoritme giver lægerne et bedre beslutningsgrundlag for behandling af patienter med tarmkræft.

FLORENCE projektet anvender OMOP Common Data modellen, som er en førende tilgang til at skabe datainfrastrukturer, der fremmer anvendelsen af personlig medicin i sundhedsvæsenet (dvs. skræddersyet behandling af den enkelte patient). Via det, som kaldes federeret læring, vil projektet som noget helt nyt på globalt plan, koble AI-modellen direkte til klinikken på hospitalet.

Projektet vil på længere sigt være med til at skabe en international best practice for implementering af registerdatabaserede AI-modeller i klinisk praksis.

Som hjerteløber melder du dig frivilligt til at løbe ud med en hjertestarter og yde livreddende førstehjælp, hvis der sker et hjertestop i nærheden af dig.

Appen kan vise dig vej til de hjertestartere, som er registreret på hjertestarter.dk og er udviklet på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen som en mobil løsning med oplysninger om hjertestarternes placering i Danmark.