https://mm.tt/app/map/3668436157?t=zPVrpvYBZ0

Der er ikke noget direkte viden som jeg har svært med at forstå. Det at læseforståelse er sammensat af flere komponenter og at eleverne kan have forskellige vansker i de forskellige færdigheder er helt klart for mig.

Jeg har selv haft problemer med læseforståelsen som barn, som jeg i løbet af mit studie lærte bedre at forstå, hvorfor det nu var som det var.

Det som jeg sidder og overvejer handler mere om, hvordan jeg kan inddrage undervisning i læseforståelse i den praktiske undervisning i hverdagen og hvordan jeg kan få et godt overblik over elevernes færdigheder og udfordringer (i praksis).

Jeg har læst bogen "Læsevanskeligheder" af Carsten Elbro og lyttet til de forskellige lydbøger fra litteraturlisten. Her var der eksempler ud fra elevernes perspektiv, som ofte handlede om ikke at formulere deres udfordringer og problemer og hellere se på, hvordan man kan skjule sine udfordringer for "at være ligesom de andre elever". Netop dette synes jeg er svært at håndtere. Af egen erfaring ved jeg godt, at elever kan blive meget kreative, når det handler om at skjule sine problemer. Når en elev sidder og har svært med at forstå forskellige ord eller tekstens indhold er det fra lærerens perspektiv ikke noget slemt og man vil gerne finde forskellige veje og muligheder for at hjælpe og understøtte barnet. Men det at indrømme og overhovedet være sig klar over de problemer og udfordringer man har, kræver meget af eleverne. Det handler både om mod, for at kunne ytre at man har brug for hjælp, men det handler også om at barnet (sammen med læreren, forældrene og andre voksne) overhovedet kan se de udfordringer han/hun har, som jo også kræver bestemt viden om, hvilke færdigheder der nu forventes man skulle kunne eller tilegne sig, samt kunne forstå målet med selve opgaven og hvad det hele skal gå ud på. Med andre ord, kan eleven ikke se, hvad han eller hun skulle kunne, hvis eleven ikke kan se meningen med opgaven. Derfor er det så vigtigt at formulere klare og genkendelige læringsmål for undervisningen.

Når eleverne bliver testet er det kun et øjeblik og bestemte færdigheder der bliver testet, men dette giver ikke et billede af elevens færdigheder i sin helhed.

Kapitel 3 "Undersøgelse af sprogforståelse og kendetegn ved elever med dårlig sprogforståelse" kommer ind på de forskellige former for hvordan man kan undersøge netop sprogforståelsen på forskellige måder (formativ, summativ, standardiseret, kriterierelateret, osv.). Men mine tanker er ofte, hvordan jeg kan have fokus på alle elevers udvikling i integrerede klasser, hvor jeg ofte vil møde på et stort antal elever, mange tosprogede og med mange forskellige udfordringer, m.m., og hvordan jeg så kan planlægge, differentiere, stilladsere, gennemføre og evaluere en god og solid dansk- og litteraturundervisning som er meningsfuld og hensigtsmæssigt for alle elever.

Især dét at differentiere og stilladsere, hvor man jo også vil være fælles om de forskellige opgaver i klassen, kan blive til en udfordring. For det første at tilrettelægge undervisningen hensigtsmæssig for alle de forskellige individer, og for det andet også at finde det rigtige stillads til barnet og så samtidig også holde undervisning i et klassefællesskab synes jeg kan nogle gange virke meget udfordrende.

Desuden mangler jeg informationer til, hvordan jeg i det praktiske arbejde dokumenterer elevernes fremskridt både fagligt og udviklingsmæssigt.