2. Hvilken konklusion kommer idrætsforsker Knud Larsen frem til med hensyn til ambitionen om kritisk sportsjournalistik? Knud Larsen mener at det er på tide at man opgiver ambitionen om en kritisk og opsøgende sportspresse, fordi den kritiske og uafhængige sportsjournalistik aldrig finder vej til sportsideerne. Han mener at man kan håbe på at erhvervsjournalister og politiske journalister kan besvare de spørgsmål som sportsjournalistikken ikke beskæftiger sig med.

3.  Hvordan kan man karakterisere forskellige landes dækning af sport?

Forbløffende små forskelle. Dog nationalt fokus – historisk og kulturelt betingede forskelle. De journalistiske prioriteter er de samme – en global kultur: referater/resultater dominerer, økonomi og politik skal findes med lup, fokus på doping aftager, sociale aspekter får marginal eksponering, kvinderne er usynlige, kilderne er branchefolk – eller mangler helt, globaliseringen tiltager

4.  Hvordan kan man forklare det komplekse men også dynamiske businesspartnerskab mellem pressen og de store klubber, sponsorerne og tv-selskaberne?

Sport er blevet et underholdningsprodukt. Både sponsorerne og tv-selskaberne lever af at sælge dette produkt. Sportsjournalistik har fået markedsføringens karakter i stedet for kritisk og uafhængig. En stor del af sportsjournalistikken fungerer i dag som tekstreklame. Forklaring ifølge Norges førende forsker Knut Helland, er ikke at journalisterne mangler professionalisme, kritisk sans. De er ekstrem dygtige – højeste arbejdstempo. Det kommercielle spil om sporten er presset – umuligt at arbejde under klassiske idealer.

5.  Hvordan styrer sportsbranchen kommunikationen?

De elektroniske og skrevne medier flokkes om de samme få sportsgrene, begivenheder, klubber og stjerner. Hovedaktørerne har en kolossal mulighed for at styre kommunikationen. Hvis en journalist er kritisk overfor en spiller, får spillerne et dårligt ry, hvilket resulterer i, at sportsbranchen vil skaffe sig af med journalisten.

Sportsbranchen styrer altså kommunikationen ved at udelukke de kritiske journalister.

6.  Hvordan har sportsjournalistikken ændret sig inden for de sidste 10 år – ifølge artiklen?

Sportsjournalistikke, er over de sidste år blevet mere oplyste med de mere kulturelle sider, men dog ikke så oplysende at der ikke er manglede informationer, men at der stadigvæk er kulturelt, men ikke for oplysende. De er blevet mere oplyste om fx Bendtners økonomi og han personlige liv. De går mere i dybden med de enkelte ”større” personer og informere folk om deres private liv.

7.  Hvilke årsager ligger bag sportssidernes udseende og indhold?

Læsernes ønsker og ritualer (fodboldstjernernes bopæl, bil, parforhold), siger BILD. Washington Post mener også, at det er læserne og ikke journalisterne selv, der bremser sportsjournalistikkens nyudvikling. Det er konservative læsere og gamle mænd. Sportssiderne er baseret på facts, og ikke forfatterkunst.

8. Hvordan kan sportsjournalistikken forny sig fremover?

Imødekomme nye segmenter hos yngre læsere. Fange kvindernes interesse, samt hvis det bliver mere seriøst.

1. Hvilke konsekvenser har det stærke samarbejde mellem erhvervslivet og sportspressen for sportsjournalistikken?

Dagbladets sportsredaktioner lader i praktisk erhvervslivet sætte dagsorden og prioriterer hvilken begivenhed, som dækkes. Sportsgrene bliver domineret af  de sportsgrene, sportsstjerner og internationale begivenheder, som giver størst omsætning. 

Knud Larsen mener at det er på tide at man opgiver ambitionen om en kritisk og opsøgende sportspresse, fordi den kritiske og uafhængige sportsjournalistik aldrig finder vej til sportsideerne. Han mener at man kan håbe på at erhvervsjournalister og politiske journalister kan besvare de spørgsmål som sportsjournalistikken ikke beskæftiger sig med.

3. Hvordan kan man karakterisere forskellige landes dækning af sport?

4. Hvordan kan man forklare det komplekse men også dynamiske businesspartnerskab mellem pressen og de store klubber, sponsorerne og tv-selskaberne?

5. Hvordan styrer sportsbranchen kommunikationen?

De elektroniske og skrevne medier flokkes om de samme få sportsgrene, begivenheder, klubber og stjerner. Hovedaktørerne har en kolossal mulighed for at styre kommunikationen.

Hvis en journalist er kritisk overfor en spiller, får spillerne et dårligt ry, hvilket resulterer i, at sportsbranchen vil skaffe sig af med journalisten.

Journalistiske idealer sættes sættes ud af kraft.

2. Knud LArsen mener at vi skal opgive ambitionen om en kritisk og påsøgende sportspresse.

3. Nationalsport har en stor indflydelse på hvilke sportsgrene der bliver vist i de enkelte lande.

4. Sport er blevet underholdende. derfor bruger tv-stationer masser af penge på at købe eneret.

5. Sportsbranchen styrer kommunikationen ved at bestemme hvilke journalister deres spillere må snakke med.

6. Dækker flere økonomiske og politiske aspekter af sporten

7. årsagen bag sportsidernes indhold og udseende er at læserne vil hellere se hvor fodboldspillerne bor, hvad de kører i, hvem de er gift med og andre sager.

8. Imødekomme nye segmenter

hos yngre læsere.

1.  Hvilke konsekvenser har det stærke samarbejde mellem erhvervslivet og sportspressen for sportsjournalistikken?

Dagbladets sportsredaktioner lader i praktisk erhvervslivet sætte dagsorden og prioriterer hvilken begivenhed, som dækkes. Sportsgrene bliver domineret af  de sportsgrene, sportsstjerner og internationale begivenheder, som giver størst omsætning. 

2.  Hvilken konklusion kommer idrætsforsker Knud Larsen frem til med hensyn til ambitionen om kritisk sportsjournalistik?

Knud Larsen mener at det er på tide at man opgiver ambitionen om en kritisk og opsøgende sportspresse, fordi den kritiske og uafhængige sportsjournalistik aldrig finder vej til sportsideerne. Han mener at man kan håbe på at erhvervsjournalister og politiske journalister kan besvare de spørgsmål som sportsjournalistikken ikke beskæftiger sig med.

3.  Hvordan kan man karakterisere forskellige landes dækning af sport?

Der er små forskellige mellem landets aviser som dækker sporten, hvis man ser bort fra de specifikke sportsgrene, som der nationalt er fokus på.
De journalistiske prioriteringer er nogenlunde de samme, uanset hvor sport redaktionen hører til.  Ting de b.la. prioriterer er: referater, resultater, økonomi, politik og globalisering tiltager. 

4.  Hvordan kan man forklare det komplekse men også dynamiske businesspartnerskab mellem pressen og de store klubber, sponsorerne og tv-selskaberne?

Man kan forklare det på den måde, at sporten er blevet mere præget af underholdning. Både pressen og klubberne ønsker at promovere sig selv. Dette gør de ved hjælp af sportsjournalistikken, i form af tekstreklame. Journalisterne er dygtige, men det kan ofte være svært at koble de to provisioner sammen.

5.  Hvordan styrer sportsbranchen kommunikationen?

For at lokke seere til netop de transmissioner stationen har rettigheder til, og kan tjene reklamepenge på, bruger den sin almindelige sport journalistik som pr-værktøj. Sportsbranchen udelukker de  kritiske journalister for at få interviews

6.  Hvordan har sportsjournalistikken ændret sig inden for de sidste 10 år – ifølge artiklen?

Sportsjournalistikke, er over de sidste år blevet mere oplyste med de mere kulturelle sider, men dog ikke så oplysende at der ikke er manglede informationer, men at der stadigvæk er kulturelt, men ikke for oplysende. De er blevet mere oplyste om fx Bendtners økonomi og han personlige liv. De går mere i dybden med de enkelte ”større” personer og informere folk om deres private liv.

7.  Hvilke årsager ligger bag sportssidernes udseende og indhold?

Læsernes ønsker og ritualer (fodboldstjernernes bopæl, bil, parforhold), siger BILD. Washington Post mener også, at det er læserne og ikke journalisterne selv, der bremser sportsjournalistikkens nyudvikling. Det er konservative læsere og gamle mænd. Sportssiderne er baseret på facts, og ikke forfatterkunst.

8.  Hvordan kan sportsjournalistikken forny sig fremover?

Med det yngre generation er både læsere og journalister udviklet en form for sportsjournalistik kaldt den seriøse del af avismarkedet.