1. Verdenskrig og Sønderjylland by https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss Lavet med vimsen en-us 2018-12-18 09:21:44 UTC 2018-12-18 09:46:30 UTC hello@padlet.com mathias_hardege_lykke_soerensen https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315451557 Et kendetegn ved 1. verdenskrig var slagene, der blev udkæmpet fra skyttegravene. Bedst kendt er de store slag på Vestfronten i 1916 ved Sommeog Verdun. Franskmændene, briterne og tyskerne led store tab. De nøjagtige tabstal vil nok altid stå hen i det uvisse. Men nogle udregninger peger på, at der i Slaget Ved Verdun døde ca. én soldat i minuttet i de ti måneder, hvor slaget stod på. Også de dansksindede soldater, der kæmpede for Tyskland, deltog i disse kampe.

]]> 2018-12-18 09:38:40 UTC https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315451557 mathias_hardege_lykke_soerensen https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315452755 Danmark var neutral under krigen og blev som sådan ikke mærket af den. Men den danske grænse så noget anderledes ud end i dag. I modsætning til resten af Danmark oplevede den sønderjyske befolkning krigen på nært hold. Som konsekvens af krigen i 1864 var Sønderjylland nemlig en del af Det Tyske Rige. Derfor måtte 30.000 sønderjyske mænd trække i uniformen og drage i krig under "fremmed" fane. Soldaterne deltog på alle fronter: i Europa, Afrika og Palæstina, på verdenshavene og i luften.

]]> 2018-12-18 09:43:56 UTC https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315452755 mathias_hardege_lykke_soerensen https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315452905 Soldaterlivet bestod ikke kun i at kæmpe. Mellem slagene gik tiden med at vente. De holdt vagt og forberedte sig på næste slag. De skrev breve, læste post hjemmefra og spillede kort. Levevilkårene var på alle måder elendige, og lus var med til at forpeste hverdagen.

]]> 2018-12-18 09:44:38 UTC https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315452905 mathias_hardege_lykke_soerensen https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315453061 Den farligste opgave var at blive sendt ud i ingenmandsland, der var området mellem egne og fjendens skyttegrave. Her var der ingen beskyttelse mod fjendtlig ild. Døden fyldte meget i soldaternes hverdag, der ofte så deres nære venner blive ofre for krigens brutalitet. Et løst skud eller alvorlig sygdom pga. fugt og dårlig hygiejne i skyttegravene førte ofte til døden.

]]> 2018-12-18 09:45:20 UTC https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315453061 mathias_hardege_lykke_soerensen https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315453191 På hjemmefronten ændrede hverdagen sig markant. I familier, hvor manden var i krig, måtte kvinderne erstatte mændene i erhvervslivet. Under krigen var der også stor mangel på fødevarer. I de sønderjyske hjem hang stanken af kålrabi i gardinerne længe efter krigen. Kålroen blev nemlig brugt som erstatning for kaffe, kartofler, marmelade m.m. I de sidste krigsår var nøden stor. Maden blev rationeret, og rationeringsmærkerne gav kun 1.000 kalorier. Det svarer til 1/3 af, hvad en almindelig arbejder har brug for.]]> 2018-12-18 09:45:54 UTC https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315453191 mathias_hardege_lykke_soerensen https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315453312 Krigen kostede ca. 5.270 sønderjyder livet. De efterlod 1.500 enker og 5.000 børn. Omkring 4.000 vendte hjem som krigsskadede. Det fik en indvirkning på børnetallet. Selv mange år efter krigen blev der født færre børn i Sønderjylland end i resten af landet.

 

]]> 2018-12-18 09:46:22 UTC https://padlet.com/mathias_hardege_lykke_soerensen/xozc39iv0qss/wish/315453312