Virus indeholder nemlig ikke selv de enzymer der er nødvendige for at kopiere arvematerialet, og omsætte den genetiske information til proteiner, og derved formere sig. 

Vi starter med de to typer T-lymfocytter – nemlig hjælpercellerne og dræbercellerne. Ældre har færre af disse celler end andre. De har altså færre krigere til rådighed, der kan bekæmpe fremmede mikroorganismer, og det er en af forklaringerne på, at deres immunforsvar er ringere.

Desuden kan man se, at T-hjælpercellerne med tiden begynder at kommunikere anderledes.

- Hos ældre udsender hjælpercellerne nogle andre signalstoffer, og det har betydning for deres samarbejde med andre celler. De bliver dårligere til at udfylde deres opgave som hjælpere for T-dræbercellerne og B-lymfocytterne. Også T-dræbercellerne er dårligere til at løse deres opgave i ældre menneskers kroppe. De er mindre vagtsomme og reagerer på langt færre fremmede organismer. Det skyldes dels, at dræbercellerne ikke får tilstrækkelig hjælp fra hjælpercellerne, og dels har de formentlig travlt med andre gøremål.

- Hvad dræbercellerne har så travlt med, vides ikke helt. Men formentlig er de blandt andet optaget af at holde de forskellige kroniske infektioner i skak, vi har opsamlet gennem livet. Det kan f.eks. være infektion med Epstein Bar-virus, herpes- og skoldkoppevirus, som alle er virusser, der bliver i vores krop resten af livet