<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Læserbreve fra Mælkeritidende by Lisejuel</title>
      <link>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi</link>
      <description>Skriv kort jeres gruppes svar på arbejdsspørgsmålene til de to læserbreve.</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-04-25 07:25:20 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-10-10 20:32:08 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Gåsdau, Souphous og Danijæl</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143628</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Overgangen fra hjemmeproduktion til andelsmejerier betyder for kønnenes rolle, at mænd har overtaget større dele af mejerske-arbejdet. Generelt går mejerske-jobbet fra at være et kvinde- til et mandejob.<br><br>2. Samme temaer, andre jobproblemer<br><br>3. <br><br>4. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-25 09:19:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143628</guid>
      </item>
      <item>
         <title>LÅDDE, ALBÅT, KLAH</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143702</link>
         <description><![CDATA[<div>DAMEEEEEEEEEER<br><strong>1.</strong> At <strong>mænd overtog mange kvinders arbejde</strong> på mejerierne. Specielt på grund af de nyintroducerede maskiner, som man ikke mente at kvinder kunne betjene. <br><br><strong>2.</strong> Der diskuteres stadigvæk <strong>hvor mange kvinder der skal have ledende stillinger og hvor meget de skal tjene.</strong> <br><br><strong>3. </strong>Arla er stadigvæk en del af<strong> </strong>vores<strong> 'dansker starter-pack'</strong> og det påvirker stadigvæk vores madvaner i dag, kød og mælkeprodukter. De er vi sgu stolte af. Alle er lige, <strong>uanset hvor meget skat du betaler, får du ikke ekstra stemmer.</strong> Vi har en stor fællesskabs følelse. "<strong>Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen, sidde om sidde.</strong>"<br><br><strong>4.</strong> Det var en form demokrati, <strong>uanset hvor meget skat du betaler, får du ikke ekstra stemmer. </strong>Men ikke alle fik jo lov til at stemme, for det var jo mest mænd, der fik lov til at være med som de beslutnings dygtige. Der var jo gang i det moderne gennembrud som førte nye tanker om ligestilling med sig!&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-25 09:19:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143702</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gabriel og Simon</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143727</link>
         <description><![CDATA[<div>1) Det bliver ikke længere set som et kvindeerhverv (set fra mændene)<br><br>2) Kvinder har generelt ikke lederstillinger i dag. Krav til kvindernes påklædning. Verdenen er indrettet til fordel for manden. Kvinden tjener generelt mindre end manden.<br><br>3) De får en mere fælles mad-identitet ift. før kunne man lave hver sit svar på et produkt i hjemmet, mens de nu bliver masseproduceret.<br>Dansk mad bliver godkendt i udlandet som kvalitetssikret.&nbsp;<br><br>4) ja f.eks. når andelsforeningerne gav én stemme pr. hovede ikke pr. høveder.&nbsp;<br>Kvinden bliver ekskluderet fra mejerier. (udemokratisk)<br>Kvinder for stemmeret i 1915.<br>Der var debat om lige stilling i perioden 1850-1915.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-25 09:19:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143727</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sebb, ingrid, Malthe og Nadia</title>
         <author>nadiadrinkall</author>
         <link>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143738</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Indførelse af maskiner grundet industrialiseringen. Mænd mener at kvinder ikke er i stand til at udføre maskinearbejdet. Mænd finder nyt arbejde, fordi efterspørgslen for korn ikke var så stor efter tid.&nbsp;<br>2. Lønforskelle, færre kvindelige chefer, familieforhold, typiske jobs.<br>3. Mere eksport, symbol på vores velfærd.<br>4. man fik én stemme, får et udbytte, ja idet kvinderne gjorde oprør for senere hen at få demokrati. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-25 09:19:50 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143738</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmålene</title>
         <author>AndersTroelsen</author>
         <link>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143803</link>
         <description><![CDATA[<div>1) Hvad betyder overgangen fra hjemmeproduktion til andelsmejerier for kønnenes arbejdsdeling?<br>2) Hvordan kan man drage paralleller til dansk ligestillingspolitik i dag?<br>3) Hvorfor er andelsmejerier vigtige for dansk madidentitet?<br>4) Var andelsforeningerne et eksempel på demokrati? Prøv at opstille argumenter for og imod samt reflektere over, hvad I ellers ved om tidsperioden 1850-1915 i Danmark.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-25 09:20:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255143803</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Madz og Mizzel</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255145896</link>
         <description><![CDATA[<div> </div><div>1.    Overgangen fra hjemmeproduktion til andelsmejerier betød, at mændene overtog de opgaver kvinderne ellers havde haft lang tid tilbage. <br><br></div><div>2.    Vi ser også i dag, at der stadig er flere mænd som bestyrere/ledere og mænd generelt får ofte mere i løn end kvinder. <br><br></div><div>3.    Andelsmejerierne har stor betydning for handel (især eksport) og landets økonomi. Når man masseproducerer, er varen den samme hver gang, og folk ved hvad de køber. <br><br></div><div>4.     Andelsforeningerne er et eksempel på et samarbejde om en fælles interesse, hvor alle har indflydelse. Men kvindernes rolle er stadig ikke på lige fod med mændenes.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-25 09:30:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255145896</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255146993</link>
         <description><![CDATA[længer]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-25 09:34:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisejueljensen/xlpe1zogryxi/wish/255146993</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
