I 1800 tallet forskede Ørsted elektricitet og magnetisme. Han vidste at der var en sammenhænge mellem elektricitet og magnetisme - hvilket vi kender i dag som elektromagnetisme.

Ved at studere elektromagnetisme fandt han ud af:

Med andre ord:

Før 1820 var de magneter man kunne fremstille ikke særlig kraftige. De kunne jo ikke blive kraftigere end de magnetjernsten man kunne finde i naturen. Men i 1820 opdagede den danske fysiker Hans Christian Ørsted, at der opstår et magnetfelt omkring en ledning, når en elektrisk strøm bliver sendt igennem den. Nu var vejen for elektromagnetisme banet, elektromagneterne var mange gange kraftigere end magnetjernsten eller andre naturlige magneter.
Magnetfeltet omkring en elektrisk ledning. Kobber er et af de metaller, der ikke tiltrækkes af en magnet. En magnetnål vil derfor ikke slå ud til siden, hvis man holder en kobberledning i nærheden af den. Men der sker noget, hvis man sender elektrisk strøm gennem ledningen. Der dannes nemlig et magnetfelt omkring ledningen. Hvis man holde ledningen over magnetnålen vil slå ud som ses herunder. Og modsat hvis ledningen holdes under.

Hans Christian Ørsted er en af de få danske fysikere, der skaffede sig et verdensnavn for sit videnskabelig arbejde.

Fra en af Ørsteds elever ved man, at han ikke brød sig om fremmedord. Ørsted startede gerne sin undervisning med at oversætte fremmedordene. En del af fremmedordene lod sig dog ikke oversætte direkte. Ørsted indførte derfor selv nogle dansk lydende navne for dem. Navne som ilt, brint, rumfang og vægtfylde er indført af Ørsted.

Ørsted var grebet af tidens filosofi, hvis tanke var, at hele naturen, trods dens mangfoldighed, er en helhed. men godtog ikke en teori uden først at afprøve den.

Det var i danne filosofis ånd, at et af tidens store spørgsmål inden for fysikken var, om der mon skulle være en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme? Noget tydede på, at det var en forbindelse, men ingen havde kunnet bevise det.

Formodningen om en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme støttede sig bl.a. til den iagttagelse, at en magnetnål blev urolig, når et lyn slog ned i nærheden af den. Til tider kunne magnetnålen ligefrem bliver om magnetiseret ved lynnedslaget.

Fra 1800 til 1820 eksperimenterede Ørsted for at finde en metode til at frembringe magnetisme ved hjælp af elektricitet, alt sammen uden afgørende resultat.

Man så en forårsdag i 1820, da Ørsted holdt en af sine mange forelæsninger om elektricitet skete der noget. På et bord stod blandt andet et kompas og et galvanisk element. Pludselig afbrød Ørsted forelæsningen. Han havde fået den indskydelse at undersøge, om magnetnålen kunne påvirkes af en strømførende ledning. Da han holdt den strømførende ledning på langs af magnetnålen, slog denne ud til siden, elektromagnetismen var opdaget.

Ørsteds påvisning af at der er et magnetfelt omkring en strømførende ledning, var den tids største opdagelse, og banede vejen for opfindelsen af elektromagneten.

Ørsted beskæftigede sig med mange ting. i 1824 lykkedes det ham at fremstille stoffet aluminium. Fem år senere, i 1829, blev han direktør for den ny oprettede Polyteknisk Læreanstalt. Det blev Ørsteds fortjeneste, at skolen blev en videnskabelig højskole med de videnskabelige grunddiscipliner: matematik, fysik og kemi.

Hvis man danner en cirkel af en elektrisk ledning, vil man opdage, at den danner et kraftigere magnetfelt end den udstrakte ledning. Den cirkulære vinding virker som en lille kort magnet. Når elektrisk strøm sendes gennem en spole optræder den som en magnet.

En magnet, der består af en spole og en jernkerne, kaldes en elektromagnet.

Han opfandt godt nok ikke klangfigurer, men brugte hele sit liv på af forske og finde naturvidenskabelige sammenhænge. Klangfigurer virkede ved at man strøg en violinstreng, langs en glasplade med sand på. Disse klangfigurer var også en måde at sammenligne naturvidenskaben med kunsten: 

Ord:

Det siges at han har opfundet over 2000 ord.

Videnskab:

Kunst og filosofi:

På trods af Ørsted opdagelser inden for videnskaben, var han også engageret om filosofi og kunst.

Ørsted udviklede i perioden 1804-12 en dynamisk kemisk teori, der byggede videre på Winterls og Ritters elektrokemiske teorier og i vid udstrækning benyttede naturfilosofiens begrebsramme. 

Teorien forklarede kemiske, elektriske og magnetiske fænomener samt varme og lys ud fra to elektrokemiske grundkræfter, som han kaldte tændkraft og brændkraft.

Undersøgelser af klangfigurer

Som eksperimentel kemiker er Ørsted kendt for i 1819 at være den første, der ekstraherede alkaloidet piperin fra peber, og i 1825 den første, der isolerede en uren form af aluminium. 

Han lavede et piezometer (trykmåler), hvor han satte vand under tryk og kunne måle den relative rumfang formindskelse, hvor han kun kom nogle meget få % fra den værdi vi har i dag.

Som sekretær for det kgl. danske videnskab fra 1815, lavede han utrolig meget organisatorisk arbejde og underrettede medlemmer om naturvidenskabelige fremskridt.

Samtidig har han også været med til dannelsen af flere foreninger og fakulteter, hvor af SNU - Selskabet for naturlærens udbredelse kan lægges mærke til. Dette understreger nemlig også hans iver efter at få naturlæren udbredt bredt - hvilket også resulterede i at han tog mange elever. Han blev også udnævnt til extraordinær professor ved KU i 1806 med pligt til at undervise i kemi og fysik. Samtidig blev han udnævnt til ordinær professor ved ku i 1817

Afhandlinger:

I 1802 udgav Ørsted en bog, lige før han rejste ud på sin anden udenlandsrejse: Ansicht der chemischen Naturgesetze. Bogen handler om Hans’ færdige teori i sit kemiske hovedværk.

Little bittle kunst:

På sin lange ungdomsrejse så Ørsted i 1801 nogle billeder af såkaldte klangfigurer. Det var avancerede, geometriske mønstre, som tyskeren E.F.F. Chladni kunne fremkalde med en violinbue, når han strøg forskellige toner imod en glasplade med sand på. 

Ørsted blev oprindeligt interesseret i figurerne, da han fandt ud af, at han både kunne fremkalde mønstre, og gøre et fint pulver helt elektrisk, ved at stryge buen imod pladen. På den måde kunne han se en sammenhæng mellem den mekaniske og den elektriske kraft. Men senere brugte Ørsted også de smukke klangfigurer som et eksempel på, at fornemmelsen af skønhed hverken er tilfældig eller personlig, men er afstemt i forhold til fysikkens love.

Begriber verden på ny:

I Danmark opstod der en en ny interesse for naturvidenskaben. Det var dog lidt svært at få fodfæste som videnskabsmand, da der ikke fandtes noget videnskabeligt fakultet og på universitetet blev naturvidenskaben var det eneste videnskabelige studie medicin. Så i 1800 tallet blev forskellige videnskabelige discipliner selvstændigt grundlagt og KU blev oprettet. 1700 tallets interesse for naturvidenskab hang sammen med de rationalistiske tanker, hvor menneskets fornuft kom i centrum. Rationalismens videnskabsmænd forsøgte at opsplitte og adskille forskellige elementer og arter fra hinanden for derefter at kunne opstille det i kategorier og systemer. H.C Ørsted var præget af den tyske romantik, hvor videnskabens opgave var at finde fornuft sammenhængen i naturen. Der blev derfor inde for naturvidenskaben skabt en ny filosofisk paradigme som trådte ind i stedet for rationalismen. Da Ørestad fandt elektromagnetismen, var det ikke kun en videnskabelig betydning for ham, men også en bekræftelse af at der var en overordnet plan med tilværelsen. Han kaldte naturloven for Guds tanker. Såvel som for alle andre under romantikken, var naturen for Ørestad ikke noget dødt og mekanisk, men en besjælelse. Hans hovedværk kaldte han derfor Ånden i naturen. Her opsummerede han de tanker han havde gjort sig igennem årene. Ørestad gik nemlig ikke kun ind for naturvidenskab, men var også naturfilosof inspireret af Kants og Fichtes teorier. Samtidig skrev han også poesi og prosa, og arbejdede aktivt med det danske sprogs fornyelse og derved opfandt 2000 danske ord.   

Den tidlige romantik udsprang som en reaktion af den krise, der opstod efter Den Franske Revolutionen var umulig at videreføre.

Mellem 1850 og 1870 var Romantikken præget af en udvandet litteratur. Hans Egede Schack siges at have skrevet Romantikkens nekrolog. Romantikken afsluttes, da Det Moderne Gennembrud starter med Georg Brandes’ forelæsninger i 1871.

Man mener, at romantikkens litteratur var en hybrid af indlagte digte, dramatiske dialoger og essayistiske indskud. 

Romantiske værker er deres egen verden og natur, idet der ikke findes faste rammer eller kategorier, som værker skal høre inde under.

Værkerne er afspejlinger af den individuelle kunstner. 

Et af de træk, der karakteriserer romantikkens værker, er sammensmeltningen mellem drøm og virkelighed. Man forsøger at sætte verden i et bedre og nærmest magisk lys. Dette er et af de konstituerede led, der medvirker til at skabe den autonome verden.

I Romantikken fastlægges en række kerneværdier, som blev grundlæggende for det danske samfund:

Disse kerneværdier udgjorde en opblomstring i danske kunstarter som den harmoniserende tendens med en bestræbelse på at dæmpe eller forene modsætninger. Guldaldermalere som Eckersberg, Marstrand, Lundbye og Købke gør bl.a. brug af den harmoniserende tendens. Kerneværdierne skabte også en dyrkelse af det nære og trygge, og ligefrem barnlige, som ses i de opblomstrende Biedermeierdigte, der hviler på en række værdier, og som også bliver kaldt realistisk hverdagslitteratur. Biedermeierdigte illustrerer det nære og trygge miljø, der kredser om familien, hverdags- og kærlighedsproblemer. Eksempler på Biedermeierdigte er vuggeviser, børneeventyr, historiske og moralske fortællinger og julesange. Thomasine Gyllembourg skrev Biedermeierdigte som “hverdagshistorier” og havde en betydelig rolle for opbygningen af den borgerlige enhedskultur og organismetanken. 

Universalromantikken 1798-1806

Universalromantikken udsprang i Jena, Tyskland og havde sin storhedstid fra 1798-1806.

Ifølge Friedrich Schlegel er den romantiske poesi en progressiv universal poesi. Den genforener alle litterære genrer.

Schlegels betragtning lyder “Kunstneren er den sande præst og filosof”. Dette betyder, at kunstneren bag et værk ikke blot er set som en “håndværker” men geniet og sjælen bag værket. 

Universalromantikken er bygget på organismetanken. Denne tanke er blandt andet udtrykt af H.C. Ørsted, som mente, at hele naturen er en enhed. Man havde en generel idé om, at kunst, videnskab, historie og natur var forbundet. Nogle af dem, der bliver anset for at være de mest betydningsfulde lyrikere indenfor universalromantikken (her i DK), er Adam Oehlenschläger, H. C. Andersen, H.C. Ørsted & N.F.S. Grundtvig.

Organismetanken er også udtrykt ved enhedsbånd, som knytter alting sammen. 

Det er ikke blot naturens rum, som er en enhed. Det er også den historiske tid.

Kort sagt går universalromantikken ud på, at der en fælles ånd, der gennemstrømmer alt.

Nyplatonismen 1802-1807

Hovednavnet i nyplatonismen er Scack von Staffeldt. Hulelignelsen er et godt udtryk for nyplatonismens grundtanke, dualismen. Hulelignelsen viser modsætningen mellem idealernes og fænomenernes verden (dualismen). Naturen er smuk, men digteren kan få et glimt af idealernes verden (paradis). Menneskene er fanget i fænomenernes verden. 

Nationalromantikken 1806-1830

Nationalromantikken udsprang i Heidelberg, Tyskland og havde sin storhedstid fra 1806-1830.

Målet med Nationalromantikken var at vække den nationale bevidsthed. Nationalromantikkerne vil give den nationale ånd stemme. Denne tanke stammer fra Johann Gottfried von Herder. Herder mente, at epoker og folk er præget af denne særlige ånd. 

Det var særligt nemt at samle danskerne om den nationale ånd, da Danmark på dette tidspunkt var i en stor krise pga. Napoleons- og Englandskrigene, som førte til statsbankerot i 1813 og tabet af Norge i 1814. 

Derfor bliver grundtanken i nationalromantikken “hvad udad tabes, skal indad vindes”.

Forfattere fordyber sig i den danske historie og identitet. Grundtvig fordyber sig i Nordisk Mytologi, mens Oehlenschläger skriver historiske dramaer. 

Juliane Marie Jessen vinder konkurrencen om at skrive en nationalmelodi, men det bliver Oehlenschlägers og Grundtvigs nationalsange fra perioden, som i dag er kendte. 

Oehlenschlägers nationalsang hylder Danmark, mens Grundtvigs er mere ydmyg efter nederlagene. 

Fædrelandssangene opbygger billedet af en nation, et folk og en historie, hvilket var pointe for nationalromantikkerne. 

Poetisk realisme 1820

Den poetiske realisme var en ny parallel tendens, hvor malere og forfattere atter var optaget af realiteterne (den omgivende sociale virkelighed) dog med en idealistisk synsvinkel. Realiteten var altså i fokus, men med et idealistisk lys. Det er denne strømning guldaldermalerne tilhører samt forfatteren Steen Steensen Blicher. 

Romantismen 1830-1850

Forfatterne var optaget af eksistentielle grundproblemer.

Her var der fokus på det erotiske, skønheden, det anderledes og det interessante. Man satte spørgsmålstegn ved nationalromantikkens værdier og harmonidyrkelse. Hovednavne i Romantismen: filosof Søren Kirkegaard, digtere Christian Winther og Emil Aarestrup samt forfatteren H.C. Andersen. 

I 1822 kom H.C Andersen til København. Han var 17 år og præsenterede sig her for første gang for den 28 år ældre H.C Ørsted som gennem årene blev hans inspiration, mentor og tætte ven. Ørsted gav ham mod til sine digteriske evner og havde stor indflydelse på hans opfattelse af videnskab og kunstneriske udvikling. H.C Andersen var begavet hvad angik matematik, fik topkarakterer og blev eksamineret af Ørsted selv. 

Andersen skabte Vanddråben, som han brugte til at vise Ørsted sin anerkendelse af videnskabens afbenyttelse i poesiens tjeneste.  

Den Store Søslange, er inspireret af telegraph kablerne som blev nedlagt i 1858, i atlanterhavet. han beskriver Telegraph Kablerne som enorme søslanger som fiskende diskutere om. 

I sit eventyr: Om Tusinder, beskriver han hvordan amerikanerne vil flyve på dampens vinger igennem luften, hen over verdenshavene, hvor de derefter kunne tage en tunnel fra england til frankrig. han drog meget inspiration fra damplokomotiverne, og beskrev dem nærmest som helligdom og at i et tog føler man sig mægtig som en hest i galop, eller troldmand

han lader sig også inspirere af elektromagnetisme motoren i sine breve , hvor han mener at man i fremtiden kan rejse uden brug af kul, og damp. 

I Andersens værk, Lykkens Galosker, bliver der beskrevet om lys’ og elektricitets udbredelseshastighed. Bogen blev skrevet i 1838, og det var først i 1850’erne, at Weber og Kohlrausch beviste elektricitetens udbredelseshastighed, som var omkring lysets. Andersen var også fascineret af at betragte smådyr gennem et forstørrelsesglas, og dette blev inddraget i hans historie Vanddråben. Her beskriver Andersen også i et brev den verden, som der er gennem forstørrelsesglassets zoomede verden. 

det deler begge et interesseret syn på videnskaben og søgen efter videnskab.

de rejste begge rundt i europa og lærte en masse, ørsted var mere decideret engageret, mens H.C andersen bruger den til inspiration til sine texter som han skriver.

de mener begge videnskaben er vejen frem, og det er videnskab som er det sande i verden,. 

Hey 

Benjamin, Tobias, Olivia, Rasmus, Jens-Peter

Teksten handler om tre mænd, der diskuterer nutidens ånd i forhold til datidens. Anspann mener, at man ikke kan måle et folks værdi i tal, magt og rigdom men derimod i folkets ånd. Her mener han også at fortiden var bedre end nutiden, altså romantikken da de havde kunst og elskov der ikke kan sammenlignes med nutidens. De gamle bedrifter overskygger altså nutidens bedrifter. Anspann kan bedre lide den skønne fortolkning end sandheden man finder i videnskaben, “Tilgiv, at Solgudens Ildvogn Mere lokker min Sands, end ederes livløse kugle,” (s. 5, ll. 7-8). Herimod mener Frankman, at nutiden er en forlængelse af oldtiden og man kan derfor ikke differentiere oldtiden fra nutiden. Hvis vi ikke havde haft oldtiden ville vi have romantikken. Hvor Anspann mener, at kunsten er det skønne, mener Frankman at alt, som en helhed, skal ses som det skønne, også videnskaben. Vi har derfor ret til at kende sandheden gennem videnskaben. Frankman argumenterer for at vi har en større forståelse for videnskaben i romantikken end man havde i antikken. Vi har derfor udviklet os til det bedre. 

Oehlenschlager opfatter naturen som en grundlæggende nødvendighed for hans digte samt andre kunst mesterskaber. Eller kortere: at natur er synlig ånd og ånd usynlig natur. Det var endvidere ikke alene samme ånd, der gennemtrængte naturen, historien og menneskelivet, men den gjorde det også på samme vis, i en lovbunden rytme, således at en uskyldigheds periode eller guldalder efterfulgtes af refleksionen og splittelsens tid, hvorefter guldalderens oprindeligt tabte værdier kunne genvindes på et højere plan, hvad de begejstrede filosoffer og digtere just mente var ved at ske gennem den frembrydende romantik. Samt inspirere hans også H.C andersen, dette kan vi se hvordan H.C Andersen drager paralleller mellem både historie, fysik og natur.