29. august 1632 - 28. oktober 1704

John Locke var en engelsk filosof og oplysningsmand.

John mener, at menneskets personlige frihed er en fundamental ret, og at denne ret nemt kan krænkes. Derfor mener han, at mennesker skal danne et samfund, hvor de skal vælge en regering, hvor dommerne er ubestikkelige. Derudover skal folket have mulighed for at finde en ny regering, hvis de er utilfredse men den tidligere. Her ses det, at John’s holdning til, hvordan samfundet skal styres er ved et slags repræsentativt demokrati 

• Fulde navn: Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu

• Født den 18. januar 1689, Château de La Brède, Frankrig

• Døde den 10 februar 1755 (66 år) Paris, Frankrig

Charles-Louis de Secondat baron de la Brède et de Montesquieu var en fransk forfatter og politolog. Montesquieu, som var inspireret af John Locke, er kendt som fortaler for magtens tredeling. Han mente at magten burde deles op på denne måde, for at forhindre magtmisbrug.

Montesquieu mente, at frihed ikke betød at man kunne gøre alt hvad man havde lyst til, men at man ar beskyttet mod vilkårlig magt.

Montesquieu mente også at klima og geografisk placering påvirker samfund og love. Han mente f.eks., at de varme klimaer fremmer despotisme og at de kolde klimaer fremmer mere frihed.

Han så samfundet som noget, der burde være struktureret og balanceret for at sikre retfærdighed og frihed. Hans ideer var grund til mange moderne demokratiske principper og påvirkede bl.a. oplysningstidens tanker om ret og politik.

• Født: 28. juni 1712, Genève, Schweiz

• Død: 2. juli 1778, Ermenonville, Frankrig

• Han havde mistet begge forældre inden han var elleve.

• Han var katolsk.

• Han skrev musik og skrev en mislykket opera hvorefter han blev kendt i musikindustrien og skrev 360 musikopslag til encyklopædien.

• Jean-Jacques Rousseau var en schweizisk-fransk filosof, forfatter og komponist

• 5 børn med Thérèse Levasseur, men følte ikke at han kunne tage ansvar for dem.

• Han var psykopat, kleptoman, mytoman og hypokonder.

• Hans idéer var med til at inspirere den franske revolution.

• I 1750 skrev han sin prisbelønnede Discours sur les sciences et les arts (Diskussion om videnskaberne og kunstarterne).

Hvad er hans syn på samfundet?

• Mente, at mennesket i sin naturtilstand var lykkeligt og frit, og at samfundet – gennem ejendom, hierarkier og institutioner – skabte ulighed og fremmedgjorde individet.

• "Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker"

• Han påstod at mennesket har det bedst i sin naturtilstand, og at civilisationen og samfundet har ødelagt det

Gennem kunstskab bliver man i stand til at påvirke ens egen skæbne. 

"Den Store Franske Encyklopædi" grundlagde den moderne tanke, at alle mennesker – uanset deres plads i samfundet og deres profession – vil blive lykkeligere jo mere kundskabsrige de er, fordi de gennem kundskaber bliver i stand til at påvirke deres egen skæbne, både indholdsmæssigt og politisk som deltagere i det offentlige liv.

Memoire (hukommelsen), Raison (Fornuften) og Imagination (Fantasien).

Det har været grundlaget for “decimalklassifikationssystemet” som er det system bibliotekerne i Danmark bruger til at sortere deres bøger

Ordet encyklopædi kommer af middelalderlatin encyclopaedia, af græsk enkyklios paideia, af en 'i-, ind-' og kyklos 'kreds, ring' og paideia 'opdragelse, undervisning', egentlig 'alt hvad der indeholdes i kredsen af viden'.

En encyklopædi er et opslagsværk, der giver en oversigt over den menneskelige viden enten i almindelighed eller indenfor et afgrænset felt. Nationale encyklopædier opfattes ofte som en vigtig formidler af emner som historie og kultur i en national kontekst

Det omhandler et bedre syn på menneskerettigheder såsom slavehandel, Jyders rettigheder og meget mere. Nogen oplysningsmænd mente dog at der også var en naturlig ret, en naturlig religion og en naturlig moral, som havde gyldenhed, og som mennesket kunne få del i, hvis det ikke blev vildledt af fordomme og falske autoriteter

Hvad ligger i ordet ”oplysning”?

”Oplysning er menneskets udgang af sin selvforskyldte umyndighed”-udtrykte den tyske filosof Kant. Han mente at en individuel tankemæssig frigørelse var mulig afhængig af samfundsmæssige omstændigheder.

Hvad er oplysningstænkernes mål? 

1. at samle og udbrede viden: da viden blev set som noget der skulle bruges til at forbedre samfundet og menneskets liv. Det handlede om at organisere viden på en måde så det var tilgængeligt for alle.

2. at være oplyst og have almen viden: behøves ikke kun at have kendskab til specifik viden, men også at have en bred forståelse af mange områder som filosofi, politik og kultur, da oplysningstiden fokuserede på at skabe mennesker, der var åbne for nye ideer, og forstå verdenen på en klogere og mere rationel måde.

3. kritisk gennemlysning og analyse: man søger en naturlig forklaring, og man vil se tingene i en forklaret lys. der var en radikal kritik. Folk stillede spørgsmål ved gamle traditioner autoriteter som kirken, kongen og gamle traditioner. Filosoffer mente at man skulle sætte spørgsmålstegn ved alt, og undersøge verdenen med en kritisk, rationel og videnskabelig tilgang. Altså forstå verdenen på en ny og mere oplyst måde.

Hvad omfatter begrebet ”rationalisme”? Og hvorledes forenes dette begreb med begrebet empirisme i oplysningstiden? 

Rationalime er en filosofi, der siger, at fornuft og tænkning er de vigtigste kilder til viden. Altså, at vi kan forstå verden og finde sandheden ved at bruge vores fornuft og logik.

Empirisme derimod hævder, at al viden stammer fra sanseerfaring.

I oplysningstiden blev de to forenet ved, at filosoffer som Immanuel Kant argumenterede for, at både fornuft og erfaring er nødvendige for erkendelse.

Hvad betyder deisme?

deisme kombinerede troen på en gud med en rationalistisk tilgang til verden, altså gud skubbes ud af verdenen, på den måde at Gud skabte universet og satte det i gang, men derefter trak sig tilbage og ikke blandede sig i menneskelige forhold.

Dødsdato: 4. december 1679
Mest kendt for: Thomas Hobbes var en engelsk filosof fra 1600-tallet, der er mest kendt for sine politiske synspunkter om samfundet.

(1588-1679) Engelsk filosof der offentligjorde tanker der stillede spørgsmål ved det enevældige kongedømme. Det var han et af de første der gjorde. I værket Leviathan (1651) introducerede han forstillingen om samfundspagten. Samfundspagten er en fælles underforstået aftale mellem samfundets medlemmer.

Hobbes mente at befolkingen skulle udpege en person til at varetage deres interesser. Den Person fik suveræn magt til at opretholde fred og holde styr på riget. Det skulle ikke være demokrati, da det ville være for nyttesløst og tage for meget tid.

For at konkludere, så går Hobbes ind for en folkevalgt diktator, som skal varetage beslutninger for samfundets bedste, dog nævner han ikke, ihverfald i de kilder vi havde, hvor længe denne diktator skulle have magten, om det var et år eller indtil de dør.