<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Filosoffer by Marius Engrob Nielsen 2022y</title>
      <link>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2023-03-09 08:32:59 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-03-17 12:22:06 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Imannuel Kant</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509938289</link>
         <description><![CDATA[<div>Imannuel Kant var en kendt, tysk filosof i oplysningstiden. født <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/22._april">22. april</a> <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1724">1724</a> <br>død <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/12._februar">12. februar</a> <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1804">1804</a>&nbsp;<br><br><br>Han mener at mennesket umyndiggøre sig selv, hvis ikke der tages ansvar for egen fornuft. Dette brød med enevældens styre, der blev legitimeret af guds vilje.&nbsp;<br><br><br>Det kategoriske imperativ: ”Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning”<br>--&gt; etisk princip, som går ud på, at man kan legitimere en egen handling, hvis alle andre&nbsp;også ville have gjort det samme<br><br><br>Kant var tilhænger af Newtons fysik.&nbsp;<br>--&gt; forsøgte ud fra den newtonske fysik at forklare universets opståen og udvikling, kendt som Kant-Laplaces hypotese&nbsp;<br>--&gt; Tog afstand fra den leibnizske fysik (en anden teori om tyngdekraft).&nbsp;<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1986848098/f5f2aeb1af40729bfadf4f146ed81b93/image.png" />
         <pubDate>2023-03-09 08:36:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509938289</guid>
      </item>
      <item>
         <title>John Locke</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509939031</link>
         <description><![CDATA[<div>John Locke blev født i Storbritannien i 1632 og døde i 1704<br><br>John Locke mente, at alle folk var født med nogle lige naturlige rettigheder, og at viden stammer fra sanseerfaringer. Han anses også for at være grundlægeren af liberalismen. Han var især også optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori.<br><br>John Locke hører til både erkendelsesfilosofien og den politiske filosofi. (mest den politiske filosofi)<br><br>John Locke levede i en tid med absolut monarki, hvor ikke alle havde samme rettigheder. John Locke var stor kritiker af disse principper og dedikerede sit liv til sit filosofiske arbejde, som bl.a. bestod af, at alle er født med frie rettigheder. Hans ideer anses for at være revolutionære for engelsk historie.<br><br>John Lockes filosofi har harft stor betydning for f.eks. USA's liberalistiske ideer. (men også liberalisme over hele verdenen)<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1986847971/03a930f6c7532528f818c3515767e0b9/3058.webp" />
         <pubDate>2023-03-09 08:37:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509939031</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jean-Jacques Rousseau</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509943661</link>
         <description><![CDATA[<div>Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) var en fransk-schweizisk filosof, forfatter og samfundstænker fra oplysningstiden. Han er kendt for sit bidrag til politisk teori og sin indflydelse på den franske revolution.<br><br></div><div>Rousseaus mest kendte værker inkluderer "Samfundspagten" og "Emile, eller om opdragelse", hvor han præsenterer sin teori om det gode samfund og den ideelle opdragelse af mennesket. Han var en stærk kritiker af den eksisterende politiske og sociale orden og mente, at mennesket var naturligt godt, men blev fordærvet af samfundets korruption og ulighed.<br><br></div><div>Rousseaus tanker om individets frihed og lighed, hans ideer om social kontrakt og hans syn på naturen som en kilde til ægte lykke har haft stor indflydelse på vestlig politisk og filosofisk tænkning og har påvirket mange politiske bevægelser i løbet af de sidste par århundreder.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1986852080/e85147ec854f92ecd25a31bbbd8a6a9c/image.png" />
         <pubDate>2023-03-09 08:41:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509943661</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Montesquieu</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509947245</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvor og hvornår filosoffen levede?</strong>Charles-Louis de Secondat Montesquieu blev født den 18. 1689 januar i Frankrig og døde den 10. februar 1755. &nbsp;</div><div><br><strong>De vigtigste træk ved filosoffens filosofi.</strong></div><ol><li>Retsfilosof</li><li>Argumenterede for magtens tredeling<ol><li>den lovgivende</li><li>den udøvende</li><li>den dømmende magt</li></ol></li></ol><div><br><strong>Hvor filosoffen hører hjemme ift. de tre typer af oplysningsfilosofi.<br></strong><em>Politisk filosofi:</em> Montesquieu hører hjemme ift. politisk økonomi, da han skrev om politik og samfundsliv og kom med forslaget om magtens tredeling, som blev en inspiration for demokratiske forfatninger verden over.&nbsp;</div><div><br><strong>Hvilke forhold i filosoffens samtid, der har været med til at skabe hans tanker?</strong>Montesquieu levede i oplysningstiden, hvor der var enevælde. Han var imod denne styreform, da han ikke mente at det var retfærdigt, at det var kongen som var en mand som sad i spidsen for hele landet og alt magten. Han var fortaler for demokrati, fordi han var modstander af tidens styreform og det var med til at skabe hans tanker.&nbsp;</div><div><br><strong>Hvilken betydning denne filosofs tanker har haft i sam- og eftertiden.<br></strong>Montesquieus tanker har haft en stor indflydelse på nutiden, da mange lande, fx Danmark og USA, følger magtens tredeling. De fleste demokratiske forfatninger afspejler de tanker som Montesquieu havde i oplysningstiden.&nbsp;</div><div><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://i0.wp.com/luatkhoa.org/wp-content/uploads/2018/04/montesquieu_original.jpg?ssl=1" />
         <pubDate>2023-03-09 08:44:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509947245</guid>
      </item>
      <item>
         <title>René Descartes</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509948305</link>
         <description><![CDATA[<div>Rene Descartes levede fra 31. marts 1596 til den 11. februar 1650<br>Rene Descartes var fra Descartes, Frankrig men døde i stockholm. Han levede i den hollandske republik i størstedelen af hans arbejdsliv.<br>Rene Descartes var en filosof, matematiker, forsker og fysiker. Der er ikke nogle af hans naturvidenskabelige synspunkter der har haft varig interesse. Han er en vigtig videnskabelig tænker.<br><br>De vigtigste træk ved filosoffens filosofi</div><ol><li>“Cogito, ergo sum” / “I think, therefore I am” var en af hans kendte citater.</li><li>Han blev omtalt “faderen af den moderne filosofi”</li><li>Han var stor indenfor skolastisk aristotelisk filosofi. Hvilket fokuserede meget på realisme. Det vil også sige at han kæmpede imod religiøse normer.</li></ol><div><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://i.citations.com/1800x0/smart/2017/02/23/rene-descartes.jpg" />
         <pubDate>2023-03-09 08:46:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2509948305</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Adam Smith</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2523367436</link>
         <description><![CDATA[<div>Adam Smith (1723-1790) arbejdece på at afklare, hvorvidt nationerne gennem deres borgeres produktive arbejde kunne blive mere velhavende til gavn for deres borgere. Skrev i 1776 nationernes velstand. Økonomisk liberalisme og kapitalismens fader, den usynlige hånd. Et frit marked vil sørge for alle.<br><br><strong>Hvor og hvornår filosoffen levede</strong><br>1723-1790 (fået fra bogen)<br><br><strong>De vigtigste træk ved filosoffens filosofi<br></strong>For Adam Smith var alt, hvad der blev produceret, ikke kun i landbruget, men også i håndværk, industri og handel, befordrende for velstanden</div><div><br><strong>Hvor filosoffen hører hjemme ift. de tre typer af oplysningsfilosofi</strong><br>Økonomisk filosofi<br>&nbsp;</div><div><strong>Hvilke forhold i filosoffens samtid, der har været med til at skabe hans tanker?</strong><br>Adam smith levede lige i midten af oplysningstiden, hvor individet blev lagt i fokus og man begyndte at fokusere på borgernes rettigheder. Dette er også tydeligt i hans filosofi, da han er betegnet som faderen til den økonomiske liberalisme, som adskiller sig fra staten.<br><br></div><div><br>Kilder: "Fra oplysningstid til imperialisme", Fokus, https://drive.google.com/file/d/1gLAjv1YV1hNUuZZ4W-YX_cA1zHQWyiuD/view<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1792141200/506a9a0e59021f26b76671217e95ec83/image.png" />
         <pubDate>2023-03-20 11:18:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2523367436</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Voltaire </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2523369916</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvor og hvornår filosoffen levede</strong></div><div>Hans rigtige navn var François-Marie Arouet. Han levede fra 1694-1778, født i Frankrig, men levede halvdelen af sit liv uden for Frankrigs grænser.&nbsp;</div><div><br><strong>De vigtigste træk ved filosoffens filosofi</strong></div><div>Han kæmpede for ytringsfrihed og tolerance overfor alle mennesker uanset nationalitet, religion og hudfarve.&nbsp;</div><div><br></div><div>"Jeg tager afstand fra det, du siger, men vil dø for din ret til at sige det.”&nbsp;</div><div>ikke nødvendigvis et ægte citat fra voltaire, men det opsummerer hans holdning.</div><div>Voltaire var fortaler for enevælden.</div><div><br></div><div><br></div><div>Hans valg af navn har også betydning: “En udogmatisk kritiker af fanatisme og overtro, en skribent, der søger at udbrede tidens nye viden til så mange som muligt.”&nbsp;</div><div><br><strong>Hvor filosoffen hører hjemme ift. de tre typer af oplysningsfilosofi</strong></div><ol><li>Erkendelsesfilosofi</li><li>Økonomisk filosofi</li><li><strong>Politisk filosofi</strong></li></ol><div><br><strong>Hvilke forhold i filosoffens samtid, der har været med til at&nbsp;</strong></div><div><strong>skabe hans tanker?</strong></div><div>Han var i 1726 i England, hvor han især blev inspireret af Isaac Newtons nye måde at tænke videnskaben på og William Shakespeares banebrydende digtning.&nbsp;</div><div><br><strong>Hvilken betydning denne filosofs tanker har haft i sam- og eftertiden.</strong></div><div>Voltaires idéer om tolerance er fundamentet i vores demokratiske samfund i dag.&nbsp;</div><div><br><br></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1819240562/17fb748caecb761bdb2e60deba8745da/Sk_rmbillede_2023_03_20_111955.png" />
         <pubDate>2023-03-20 11:20:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mari25p5/xhle1rgqcxl564vu/wish/2523369916</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
