TV-2 og Steffen Brandt historier by Anders Lange

Gruppe 4
Danmarks Kedeligste Orkester blander humor i alvoren

Humoren står bandet TV-2 nært og tillader dem at skrive sange om livets store hovedpiner og samtidig komme musikanmelderne i forkøbet.

Af Jonatan Dybro, Martin Herlevsen, Nina Kjær, Gustav Pors og Svante Wettergren.

”Vi bliver da en smule fornærmet, når nogen siger: ’Vi står her med Danmarks Kedeligste Orkester,’” siger forsangeren for TV-2, Steffen Brandt, og griner.

Bandets tilnavn startede som et forsøg på at afvæbne musikanmelderne ved selv at bringe kritikken først. Men navnet har hængt ved og er i dag med til at kendetegne et af landets mest populære bands gennem 40 år, TV-2.

Det kedelige giver plads til musikken

Steffen Brandt og de andre medlemmer af TV-2 var godt klar over, at de ikke var de allermest udadvendte, når de optrådte på scenen. Men de synes alligevel, de havde sange og historier, som var værd at høre på.

”Vi var ikke dem, der forsøgte at overdrive virkeligheden ved at bevæge os vildt rundt. Så vi tænkte, at inden det gik op for nogen, så lancerede vi os selv som Danmarks Kedeligste Orkester. For så er det jo ikke sjovt for andre at kalde os det,” siger Steffen Brandt.

Strategien har tilsyneladende virket for TV-2, der stadig tiltrækker et stort publikum til deres koncerter på trods af, at deres optræden på scenen er roligere end mange andre musikeres.

”Vi mener, at man godt kan skabe en inderlighed eller et nærvær uden nødvendigvis at kaste sig ud i større akrobatiske øvelser. Vi har ikke en trang til at sætte fokus på andet end det, det handler om; nemlig sangene og musikken,” siger Steffen Brandt.

Humoren giver adgang til alvoren

Ironien, som TV-2 brugte til at være et skridt foran anmelderne, går igen i deres tekster og musik. En sang om at blive forladt af kæresten bliver afbrudt af en indskydelse om, at hun for resten skylder 100 kroner, og det opløser alvoren.

”Når en form for hverdagens ironi er bygget ind i sangene, gør det også, at man kan holde ud at få de store følelser. Det er hvert fald en måde, hvorpå jeg kan holde ud af skrive om de store følelser og problemer på,” siger Steffen Brandt.

Trivialiteterne kan få et afviklende smil frem, og på den måde synes Steffen Brandt, at man bedre kan tage alvoren med videre.

”Jeg tror, folk synes, at det er en del af TV-2's DNA, at der er en undertone af humor i det, vi laver. Og det ligger os ikke svært,” siger han.

Gruppe 2
Steffen Brandt: “Aarhus er min hjemstavn” -

Torsdag aften åbnede TV-2 uofficielt festugen i Aarhus. Det at åbne festivalen på hjemmebane i Aarhus er særligt for Steffen Brandt, da hans forhold til byen er noget helt specielt.

Af: Ebbe, Emma, Frederik, Henrika, Kalle, Jonas

“Aarhus er min hjemstavn. Hjemstavnen er det sted, man har sin historie, sin baggrund og sin barndom, og det er her, man har mødt sine venner. Venner, man vil have hele livet.”

Steffen Brandt og Aarhus går langt tilbage. De har været igennem en del sammen - barndom, teenageår, første livtag med voksenlivet, og så er de blevet gamle sammen. Forholdet er både offentligt og personligt, og Steffen Brandt bruger begge dele som en inspirationskilde i sin musik.

“Sangen Ulven Kommer er skrevet, mens jeg står og pisser under åben himmel i min baghave i Sjællandsgade. Jeg kan lige præcis se det træ og det sted for mig, men ingen ved, at den er skrevet der. Jeg bilder mig selv ind, at det giver sangen liv.”

Aarhus i teksterne

Som lytter inviteres vi ind i dette tætte forhold mellem mand og by. Vi er med på Viby Torv, hvor en mand sidder og sumper med en guldøl . Vi er med bag de duggede ruder, da Steffen Brandt som ung mand træder ind i sin kærestes lejlighed, hvor hun er ved at male.

”Som alle har prøvet at male, når man først får gang i rullen og åbner vinduerne, så begynder det at blive dugget. Det gjorde det så af flere grunde,” siger Steffen Brandt med et smil.

Steffen Brandt drager meget inspiration fra Aarhus. Det er derfor naturligt, at mange sange har omdrejningspunkt i Aarhus. Også aarhusianerne kan mærke, at musikken bunder i aarhusianske dyder. De har nemlig stemt flere TV-2-sange ind som de bedste sange, der omhandler Aarhus. Her ligger Bag duggede ruder på førstepladsen.

Billedrørs-tv og første koncert i Aarhus

En af de første koncerter, som TV-2 spillede, var i Aarhus. Lige omkring udgivelsen af det første album, Fantastiske Toyota fra 1981, lavede de en cafétur. På Aarhus-caféen Casablanca havde TV-2 sat 12-tommers billedrørs-tv op ude foran caféen, så folk udenfor kunne følge med i, hvad der skete indenfor. Det gav et stort publikum, fortæller Steffen.

“På daværende tidspunkt var der ikke nogen, der ville spille vores sange overvældende meget, så vi måtte gøre opmærksomme på os selv. Det var et stunt, og vi havde selv fundet på det, så der kom faktisk rigtig mange.”

Steffen Brandts kærlighed til Aarhus er enorm, og det vil den altid være. Om 10 år vil man stadig finde ham cyklende i byen, hvis det står til ham.

13 hurtige om Aarhus til Steffen Brandt.
https://www.youtube.com/watch?v=ePJfBI52Pe0&feature=youtu.be

Gruppe 5
http://danielpatrzalek.mediajungle.dk/2019/08/29/be-bab-a-lu-la-gennem-40-aar/

Mvh

Gruppe 1
Tv-2 er inde under huden på generationer

Da bandet tv-2 blev stiftet i 1981, havde medlemmerne på fornemmelsen, at de var kommet for at blive. I dag hedder året 2019, og det er svært at komme udenom, at bandet fik ret.

Af Andreas Schmidt, Andreas Bek, Anne Mejer, Trine Olsen, Peter Hansen & Christopher Valeur

Det er næsten 40 år siden, at tv-2 blev stiftet, en levetid, som er de færreste musikere forundt. Ikke desto mindre er bandet fortsat relevant og aktuelt, som vist ved, at det folkekære århusianske band åbnede Aarhus Festuge 2019. Den lange levetid skyldes ifølge Steffen Brandt, at tv-2 har formået at fange generation efter generation.

“De er nødt til at lytte til os, fordi de på et tidspunkt er faldet i gryden eller blevet kastet i af deres forældre, der har spillet musikken for dem. På den måde er vi blevet lydsporet til deres liv,” siger forsanger og sangskriver i tv-2, Steffen Brandt.

Han mener også, at tiden, de udkom i, spiller en rolle for, hvilken betydning tv-2 har for folk. Han er overbevist om, at lytterne er der, fordi lyrikken skaber associationer til en overgangstid, de kan relatere til.

“Det, man har fået ind i blodet og ind under huden, vil blive hængende altid,” siger Steffen Brandt.

Halvfemserne bragte tvivl

Da tv-2 udgav pladen “Slaraffenland” i 1991, fortalte en kollega, at nu var deres tid som toneangivende på den danske musikscene ved at rinde ud.

“Lige det øjeblik, hvor han sagde det, og hvor vi stod med følelsen af, at vi havde ramt helt ved siden af, der var vi bange. Men det var en god erfaring at tage med. Der er trods alt grænser for, hvad man kan byde folk,” siger Steffen Brandt.

Kommercielt var “Slaraffenland” et lavpunkt for tv-2, og pladen solgte kun halvt så mange eksemplarer som albummet “Vi blir alligevel aldrig voksne”, der blev udgivet året inden. Bandet kom dog tilbage med “Verdens lykkeligste mand” i 1994, som solgte 100.000 skiver.

Selvom tv-2 har formået at være en del af musikscenen i snart fire årtier, har succesen aldrig steget dem til hovedet.

“Vi har aldrig været specielt overmodige eller troet, at vi var verdensmestre, det har vi slet ikke haft nok selvværd til,” siger Steffen Brandt.

Popmusik, der vækker følelser

Alligevel er Steffen Brandt godt klar over, at tv-2 er gode til det, de laver: Popmusik. De kan skrive tekster, der berører nogle emner og følelser, som andre måske ikke kan.

“Når folk hører vores musik, så ser de for sig, hvad de har oplevet - både gode og dårlige minder. Man husker de ulykkelige kærlighedshistorier, men man husker også festerne og glæden.”

Han mener, at tekster, der er ledsaget af musik, trænger hurtigere ind, end de to hver for sig. Deres tekster vækker følelser og minder hos publikum, som gør, at man oplever flere sanser på én gang. Dét gør det svært at slippe deres musik.

“Der kommer også nye generationer til, netop fordi deres forældre - måske under stor protest - har spillet musikken på bilturen, og så husker de nye generationer de lykkelige øjeblikke på bagsædet af familiebilen på vej ned gennem Tyskland. På den måde tror jeg umuligt, man kan slippe af med os.” siger Steffen Brandt.

Steffen Brandts bud på, hvorfor tv-2 stadig har fat i folk: https://youtu.be/cK9OlPOHmAA

Steffen Brandt er i højt humør, da vi møder ham dagen inden, tv-2 åbnede Aarhus Festuge.
Foto: Andreas Benjamin Schmidt

Gruppe 3
Jeg bliver her, lige så længe folk vil høre på mig

Forsangeren for TV-2, 66-årige Steffen Brandt, har ingen tanker om at stoppe sin karriere som musiker. Han tager et år ad gangen. Han går stadig på Buddy Holly, skal aldrig have en elplæneklipper, og så drømmer han om at sejle rundt om Grønland i kajak.

Af Esben Kvist Lund, Magnus Mio, Sophie Kaae, Sidsel Babenco, Søren Førby og Lucas Carn.

Torsdag d. 29/8-19

“Der er ikke nogen pensionsalder for mig. Uanset hvad vil jeg skrive sange og historier, det er en del af min måde at trække vejret på”, siger Steffen Brandt, forsangeren for bandet TV-2.

Han sidder i sit sorte sæt med skjorten knappet lidt op. Det sølvhvide hår står i kontrast til hans solbrune hud, og smilerynkerne om hans øjne minder om det 66 år lange liv, der ellers ikke er til at høre i hans varme stemme og ungdommelige sind.

Med 15 koncerter hen over sommeren er TV-2 ikke på vej mod en snarlig pension. Tværtimod er frontmanden Steffen Brandt ikke bange for at fortsætte med at lave musik.  Med en vis seriøsitet i stemmen fortæller han, at de vil fortsætte, så længe de har noget at sige.

“Det kommer ikke til at være en anmelder, der fortæller os, hvornår vi ikke længere kan præstere på en scene. Vi, i TV-2, har tænkt os at blive her så længe evnerne, helbredet og publikum ønsker det”, siger han.

Selvom han og resten af bandet har været aktive musikere siden starten af 80’erne, må koncerterne aldrig blive rutineprægede. De bliver nødt til at holde niveauet højt og præstere deres bedste hver gang, fastslår han.

“Jeg vil kæmpe for, at vi bevarer vores plads på toppen, for det er der, vi vil være, og hvis ikke vi kan være der, så gider vi ikke”, siger han.

På flugt fra fejhed, kedsomhed og slendrian

Steffen Brandt husker tilbage på sin far, og dengang han gik på pension.

“Han var virkelig en karakter med et spændende liv. Han havde bare glemt at tænke på, hvad der skulle ske, når han var færdig med det. Det var ikke så rart at se”.

Som han ofte gør, beskriver Steffen Brandt sit eget følelsesliv igennem en historie. En historie, som han har fortalt mange af gennem tiden. En historie, som beskriver en søgen væk fra almindeligheden og ind i musikken.

Ligesom sin far er Steffen Brandt en karakter med et farverigt liv, og netop af den grund er en tilbagelænet pension på sofaen ikke et ønske.

“Der bliver ikke noget med en elplæneklipper og slet ikke sådan en robot én!”

Han griner og slår, med sin humor, seriøsiteten af emnet lidt til side.

Livet som forsanger for TV2 medfører en vis fart i hverdagen, som de fleste 66-årige ikke har. Stilheden, der kan efterfølge, og sine tanker om den, beskriver Steffen Brandt gennem betragtninger af sin egen familie. Han citerer sin tekst fra sangen ’Respekt’:

”Han sidder foran fjernsynet og skælder ud,

der er ikke en kat, der gider høre, hvad han har at sige”.

”Man kender jo godt familiemedlemmer, der har siddet sådan”, siger han.

En granvoksen mand, der brænder efter liv

Steffen Brandt har sammen med sit band skabt en fest på scenen i snart 40 år, og festen er på ingen måde slut endnu.

”Man må konstatere, at vores gamle slogan holder; ”’er der nogen, der ved, hvordan man fester, så er det Danmarks kedeligste orkester’”, siger han med et glimt i øjet.

Alderen har bestemt ikke lagt låg på festen, og bandet, der også er vellidt blandt det yngre publikum, udforsker med jævne mellemrum det danske natteliv, når de turnerer rundt i landet. Deres nye nummer ’Buddy Holly i Sønderborg’ inspirerede dem for nyligt til at aflægge klubben et visit.

”Vi ved godt at Buddy Holly er for 14-15-årige, men musikken de spiller er jo udmærket, og vi har fundet ud af, at en gruppe granvoksne mænd som vi er, faktisk godt kan gå ind sådan et sted og lave en fest”.

I en periode så han det som patetisk at gå på diskotek som 40-50-årig, men i dag nyder de at skabe en fest med ungdommen og være sig selv. Hovedpinen dagen derpå er dog ikke noget, de slipper helt udenom.

”Efter sådan en fest kan man da godt mærke, at man er blevet ældre og betaler en lidt højere pris, men ikke til selve festen!”, siger han og griner.

Kurs mod sæler, hvaler og solskin

En grundtanke hos Steffen Brandt er, at han og bandet tager et år ad gangen, så fremtiden er altid uvis. Og på nuværende tidspunkt er det ikke fysikken, der holder Steffen Brandt tilbage. Han holder sig i gang og sørger for at spise sundt.

“Det er jo heller ikke de vilde bevægelser, vi laver på scenen, vi står jo bare og synger vores ting. Men jeg tænker, at man skal være opmærksom på sig selv”.

Selvom Steffen Brandt ikke er meget for at tale om en fremtid uden TV-2, vil han gerne fortælle om sit ønskeprojekt for fremtiden.

“Jeg har tænkt mig at sejle Grønland rundt i Kajak. Om det lige bliver i år eller til næste år, det ved man aldrig. Og det må gerne tage et par år. Men det ligger og lurer som en drøm for fremtiden, når muligheden byder sig”, siger Steffen Brandt.