<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>økonomisk politik by PMjEfrznB0 FlN3vKzl5K</title>
      <link>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt</link>
      <description>hvad er vigtigt om økonomisk politik</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2022-01-06 10:45:36 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2022-06-07 11:30:00 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet.net/icons/png/1f60a.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>arbejdsmarkedspolitik</title>
         <author>iwasu0dxim1</author>
         <link>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130465106</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Definition</strong> af Henrik Kureer: Arbejdsmarkedspolitikkens opgave er at påvirke efterspørgsel og (især) udbud af arbejdskraft på de enkelte delmarkeder samt på arbejdsmarkedet generelt. <br><br><strong>Arbejdsmarkedspolitkkens instrumenter: <br>Mobilitetsfremmende foranstaltninger</strong><br>-Staten støtter folk der vil skifte by pga. job - hjælp til bolig, transport, øget skattefradrag. <br>-Omskoling/efteruddannelse<br>-Jobcentre <br><br><strong>Påvirkning af efterspørgslen efter arbejdskræft&nbsp; <br></strong>-Staten går ind og støtter firmaer finansielt gennem tilskud til arbejderløn, udbyder midlertidig beskæftigelse i det offentlige<br><strong><br>Påvirkning af udbuddet af arbejdskraft<br></strong>-Gøre det sværere for folk at forlade arbejdsmarkedet --&gt; Højere pensionsalder --&gt; mere tid på arbejdsmarkedet<br>-Kontekstbetinget --&gt; for meget arbejdskræft = lavere pensionsalder<br><br><strong>Institutionelle faktorer<br></strong>-Lovgivning på området --&gt; arbejdsmiljø lovgivning, børnearbejde, dagpenge - sikre de svageste, påvirkning af politiske interesser.&nbsp; &nbsp;<strong><br><br>Arbejdsmarkedspolitkken i Danmark<br></strong>-Passiv --&gt; man sigter på at sikre de arbejdsløse en acceptabel tilværelse - gennem høje dagpenge <br>-Aktiv --&gt; Forbedre den enkeltes chancer for at have succes på arbejdsmarkedet --&gt; frivillige muligheder (efteruddannelse, flytte by mm.) &amp; tvungne (Arbejdsmarkedsreformer) <br>- tidligere dagpenge op til 8 år også kontanthjælp, i 2010 blev det ændret til 2 år --&gt; med et ønske om at gøre det mere attraktivt at arbejde<br>-Efterløn grundet den stigende levealder, og dermed ældrebyrden<br><br>Danmark har tidligere været passiv, men siden begyndelsen af 90'erne er vi skiftet til en aktiv arbejdsmarkedpolitik.&nbsp; <br><br>Efterlønsalder (A-kasse medlem, du skal betale efterlønsbidrag i 30 år mindst, og begynde før du fylder 30 år) = 62 anno 2022<br>Pensionsalder = 67 anno 2022<br><br><strong>Arbejdsmarkedspoltiske problemstillinger i fremtiden <br>Problem - </strong>mangel på kvalificerede medarbejdere i mange virksomheder samtidigt med, at mange ufaglærte går arbejdsløse (hurtig udvikling i teknologi, virksomhederne efterspørger højere kvalifikationer hos medarbejderne).<br><br>2 løsningsmodeller på:&nbsp;<br>- Lønspredningstrategien --&gt; Sænker mindstelønnen, så virksomhederne kan have råd til (det gør de i usa, kortsigtet løsning)<br>-Opkvalificeringsstrategien (foretrukne i Danmark) --&gt; udanne arbejdsstyrken så de kan leve op til virksomhedernes forventninger (langsigtet løsning)&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2022-04-05 11:29:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130465106</guid>
      </item>
      <item>
         <title>valutapolitik</title>
         <author>iwasu0dxim1</author>
         <link>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130465760</link>
         <description><![CDATA[<div>Ved valutapolitik forstår vi et lands valg af valutasystem – hvilket i store træk er et valg mellem en delvist flydende valuta eller indgåelse i et delvist fastkurssystem med en anden valuta.<br><br><strong>Devaluering: <br></strong>Ved en <strong>devaluering</strong> af den danske krone over for fx euroen, <em>bliver kronen billigere over for euroen</em>. Det bliver altså billigere for folk i eurolandene at købe kroner.&nbsp;<br><br></div><div>Samtidig bliver euroen dyrere for os danskere at købe. Der skal jo flere kroner til at købe euro, netop fordi kronerne ikke er så meget værd mere.<br><br><strong>Revaluering:</strong><br>Hvis Danmark <strong>revaluerer</strong> med 10 pct., sker der det omvendte: Kronen bliver 10 pct. <em>dyrere målt i euro</em>. Således vil den nye eurokurs blive: 100 euro = 678 kr. – euroen er blevet billigere over for kronen.<br><br>Danmark føre <strong>fastkurspolitik </strong>i samarbejde med fx EU og Færøerne. Ved fastkurspolitik frasiger man sig altså muligheden for at re- og devaluere sin valuta. Vi skal så lige erindre om, at det kun er over for euroen, at kronen ligger fast. Kronen flyder jo over for alle andre valutaer, så eksemplet ovenfor er dumt<br><br></div><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/310813312/e0531b2ff4990358e13ae53daf7e624a/image.png" />
         <pubDate>2022-04-05 11:29:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130465760</guid>
      </item>
      <item>
         <title>pengepolitik</title>
         <author>iwasu0dxim1</author>
         <link>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130466002</link>
         <description><![CDATA[<div>Definition:&nbsp;<br>Anvendes normalt som summen af de betalingsmidler, der er i omløb. Penge har tre funktioner:&nbsp;<br>- at fungere som omsætningsmidler (byttemiddel)<br>- værdienhed (Valuta, hvad er kronen værd)<br>- formueanbringelsesform. (kapitalforvaltning)<br><br>Historie:&nbsp;<br>Stram pengepolitik:&nbsp;<br>- Hæver renten, så det er vanskeligt at låne penge<br>&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;- Styring af forbrugeradfærd ved højkonjunktur&nbsp;<br>Lempelig pengepoltik:&nbsp;<br>- Faldende rente og bedre kriditmuligheder&nbsp;<br>&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; - Styring af forbrugeradfærd ved lavkonjunktur&nbsp;<br><br>Nationalbanken:<br>- Bankernes bank.&nbsp;<br>- Eneret på at producere kronen&nbsp;<br>&nbsp; &nbsp; &nbsp;- Udlånsrenten til pengeinstitutter, der kan låne penge af nationalbanken. Pengeinstitutter er mellemmand mellem borger og nationalbank. Borgeren kan investere i statsobligationer, og som derigennem låner staten penge. Staten er forpligtet til at betale renter for 'lånet'&nbsp;<br><br>Internationalt:&nbsp;<br>Kronen er afhængig euroen&nbsp;<br><br>Eksempel fra Rusland - Rupleren er mindre værd grundet krigen pga. ustabilitet og import/eksport. Der kommer flere kontanter på markedet, hvilket gør dem mindre værd. Russere sælger deres investeringer, hvilket gør, at valutaen får mindre værdi. Den er blevet mindre attraktiv for andre.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1320623423/5cb9c8ca2e1f04cdf13f1f30e5bdaef8/Sk_rmbillede_2022_04_05_kl__14_10_15.png" />
         <pubDate>2022-04-05 11:29:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130466002</guid>
      </item>
      <item>
         <title>finanspolitik</title>
         <author>iwasu0dxim1</author>
         <link>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130466197</link>
         <description><![CDATA[<div>Finanspolitik definition fra bog: Man søger at påvirke efterspørgslen ved at ændre på statens indtægter (skatter) og statens udgifter. Herved kan man påvirke bl.a. betalingsbalance, produktion, beskæftigelse og inflation.&nbsp;<br><br>Lempelig og stram finaspolitk:<br>Staten prøver at reguler landets vækst, så vi rammer de 2 % vækst om året.<br>I år det går godt for økonomien, vil staten føre en stram finaspolitik, hvor man spare på offentlige investeringer,&nbsp;<br>således man spare pengen op i de gode tider.<br>Omvendte fører staten en lempelig finaspolitik i tider hvor økonomien ikke rammer 2 % vekst.&nbsp; Her vil staten invester i det offentlige, for at få gang i væksten. Dette kunne være fx være at bygge en bro eller motorveje.&nbsp;<br><br><br>Multiplikator effekten:<br>Multiplikatoren afspejler det forhold, at en efterspørgselsstigning ud over en direkte forøgelse af nationalindkomsten giver anledning til en afledet stigning i efterspørgsel og produktion. Hvis staten fx opfører en bygning, vil håndværkerne få øgede indkomster, og dem kan de fx bruge til nye biler, hvorefter bilforhandlerne opnår indkomstforbedringer osv. En efterspørgselsstigning vil således spredes som ringe i vande<br><br><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1436011367/255d4616e3cd7b51a9812c42c5023732/Sk_rmbillede_2022_04_05_kl__13_47_19.png" />
         <pubDate>2022-04-05 11:30:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130466197</guid>
      </item>
      <item>
         <title> Figur 7.4 Finanspolitikken regulerer efterspørgslen</title>
         <author>ws7vwd6ebw</author>
         <link>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130517841</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1436011367/52e163a80dd263e4e0254f89653fe574/Sk_rmbillede_2022_04_05_kl__14_05_47.png" />
         <pubDate>2022-04-05 12:08:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/iwasu0dxim1/xe5swubijwhw92rt/wish/2130517841</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
