(Samme vinkel. Lyden fra motoren stopper.)

(Fra venstre høres Tante sige): Jeg plejer at kunne køre frem og tilbage på en tank 

•      Kronologisk rækkefølge: 

•      1: de bliver mere og mere syge (arbejder med)

•      2: de dør

•      3: de rydder op

•      4: ørkenen à de kører hjem

•      Tantens perspektiv à man ser alt fra tantens vinkel

•       Synlig fortæller 

•       Man arbejder sig fra supertotal/total til ultranært i løbet af scenerne à det bliver mere tættere og tættere, jo mere personligt og følelsesmæssigt scenerne bliver.

•      Scene 1: normalperspektiv fra tantens synsvinkel à man ser hvad hun ser

•      Scene 4: fokus på pigen: pigen er central i alle billeder. Tanten er væk for at finde benzin. 

Overvej hvilken lyd der skal være 

•      Scene 1: monoton baggrundsmusik, stemmerne er lave og mudrede

•      Scene 2: sørgelig musik, enkelte replikker 

•      Scene 3: mange lydeffekter når de rydder op, talen er normal

•      Scene 4: ingen musik, vinden der blæser, de enkelte replikker og lyde i fokus

•      Scene 1: huset: gammelt hjem med mange genstande, udenfor med bedsteforældre og pigen der leger. Tanten står i køkkenet og ser ud på hvad der sker. 

•      Scene 2: huset: soveværelset, hvor de er ældre er ved at dø. Følger igen tanten

•      Scene 3: huset, og bilen der skal pakkes

•      Scene 4: ørkenen, man ser dem køre, de ankommer til en benzintank (den eneste rigtige bygning), der er meget øde med bjerge i baggrunden. Kaktusser, rullende grene-ting. 

•      Scene 1: nogenlunde hurtig klipning for at vise at der går tid, men usynlig klipning, så man ikke lægger mærke til klipningen. 

•      Scene 2: kontinuertlig klipning – usynlig klipning

•      Scene 3: kontinuertlig klipning – usynlig klipning

•      Scene 4: travelling, panorering, håndholdt kamera

•      Scene 1: mørk stemning, men ikke regnvejr, 

•      Scene 2: regne, meget lidt belysning

•      Scene 3: regnen er stoppet, der begynder at komme lysere toner à en byrde er blevet lettet

•      Scene 4: solen skinner, men der er skyer i horisonten, ligner skyggerne (skyerne ligner 

•      Billedmæssige syboler

•      Lyden

•      Belysningen 

•      Kameravinklerne 

•      Kronologisk

•      Hurtig klipning i starten for at vise at der går tid. I slutningen er klipningen langsommere.
Slutning:

          

En usynlig fortæller – altså én, som vi ikke ser og hører, men som ubemærket kæder den historie, vi ser, sammen. Vi skal automatisk inddrages i fortællingens univers. 

En blanding mellem en personal og en subjektiv fortæller – vi ser det somme tider gennem hendes øjne og til andre tider hendes omgivelser og hende selv (set udefra). 

Overvej, hvordan billedfladen skal beskæres
Vi starter med et supertotalbillede (set fra fugleperspektiv), hvor vi får et overblik over filmens univers. Dette fungerer som et etableringsbillede og tilskueren får en første introduktion. Vi ser en slidt bil køre gennem ørkensandet, hvor sandet ruskes op og støver (som set fra en drone). Synet af den lille bil (set fra oven) i den enorme ørken understreger ligeledes følelsen af, at alting går langsomt - som der skrives i teksten!  
Herefter skiftes der til en ny indstilling, hvor vi ser de to personer i bilen - halvnært billede, hvor vi også ser lidt af brystet og bilen.
Hendes magiske tanker: Der skrues op for farverne (mere varme og kraftige, næsten brændende), og “helt naturligt” forvandler bilen sig/taget ryger af. Kort ser vi hende i nærbillede og kan se, at hun er glad. 
Hendes muntre ansigt afbrydes af lyden af en lighter, som tændes - hun forskrækkes/rystes ud af sin drømmeverden. 
Skifter til ultranær, hvor vi udelukkende ser tantens mund, hvor hun tænder en cigaret og puster ud. 
Pigen ses i nærbillede, hvor hun sukker og kigger ned mod bilens gulv - øjensynligt trist/skuffet. 
Herefter panoreres kameraet hen til bagsædet bag pigen, som er propfyldt med mormor og morfars ting. (Lyd: det skramler højt bagi, som om noget snart ødelægges). 
Replik: Tante: “Fortryder du ikke, at du ikke tog flere af mormor og morfars ting?”. 
Pige: “Nej, jeg er ikke grisk som dig - og det kunne alligevel ikke have været i bilen for alle de ting du har taget. Du går allerede med hendes tøj og hendes smykker.”
Vi ser tanten i halvnær, hvor hendes halskæde og bluse er i fokus (mormorens ting!).  
Vi zoomer ud igen og ser bilen bagfra. Den tøffer videre i den uendelige ørken, og vi kan ingen ende se. Kameraet står stille, og bilen kører videre og bliver mindre og mindre (fortsætter i lang tid!). Set fra fugleperspektiv. 

Overvej, fra hvilket perspektiv de enkelte frames skal skydes
Se ovenover - både fugleperspektiv (bilen set foroven) og normalperspektiv (for det meste).

Bilen, der accelererer 

Lyden af en lighter 

Tanten, der udånder 

Det skramler bagi 

Fokus på reallyd (synkron lyd). Skal virke kedeligt og langsommeligt.  

Grus og sand, som ruskes op