Diabetes kan påvirke kroppen og den blodkar og det kan give følgesygdomme, som f.eks. 

Denne type er livslang tilstand og skyldes mangel på insulin og vedvarende forhøjet blodsukker. Type 1 er lang tid om at udvikle sig, men symptomer kan opstår som regel hurtigt – mange gange akut.

Symptomerne på er følgende:’

-          Træthed

-          Vægttab

-          Meget tørstig og skal tisse ofte

-          Synsforstyrrelser

-          Forhøjet blodsukker kan forårsage at personen bliver omtumlet eller bevidstløs.

Diagnosen kan blive stillet ved at måle forhøjet blodsukker i flere prøver over 6-8 uger.

Forhøjet blodsukker betyder:

Fastende højere end 7 mmol/l

Ikke-fastende højere end 12 mmol/l

Person ude diabetes ligger mellem 4 – 8 mmol/l. Højest efter et måltid.

Mmol/l: Enhed bruges til at måle indholdet af sukker (blodglukose) i blodet.                      

Diabetes udvikles fordi de celler i bugspytkirtlen der producerer insulin gradvis, bliver ødelagt og mister evnen til at producere insulin.  Når produktionen er under 5 – 10% har kroppen ikke nok insulin til at holde blodsukkeret normalt. Diabetes kaldes en autoimmun sygdom.

Diabetes konstateres ofte i forbindelse med infektioner, da kroppen har mere brug som insulin i disse situationer.

Diabetes kan være arvelig, da bestemte typer væv, som sidder på celleoverfladen på celler i kroppen øger risikoen med 6- 12 % for at udvikle diabetes senere i livet.

Har en forælder type 1 er risikoen for at overføre sygdommen 2-5% - begge forældre 1-20%.

Behandling: Fornuftig kost, motion og daglige indsprøjtninger med insulin.

Huden er intakt med rødme, som ikke ændrer farve ved trykpåvirkning. Hyppigst over et knoglefremspring. Området kan være smertefuldt, fast, blødt, varmere og køligere end det omliggende væv. Rødmen kan være svær at se på mørkfarvet hud og kategori 1, kan derfor være svær at påvise hos personer med mørk hudfarve. Har huden på det formodede tryksår en anden farve end den omliggende hud, er den mørke person i risikogruppen. Hvis trykket er opstået dybt i vævet tæt på en knogle, kan der gå op til 72 timer, før det ses på huden.

Delvist hudtab

Delvist hudtab, viser sig som et overfladisk sår med en rød sårbund, uden dødt væv (nekrose). Det kan også præsentere sig som intakt, bristet vabel eller ses som et tørt eller væskende sår, eventuelt med misfarvning, hvilket kan være tegn på dyb vævsskade. Kategori 2, bør ikke bruges til at beskrive rifter i huden, plasterskader, inkontinensrelateret dermatitis, masceration eller hudafskrabninger

Fuldhudstab

Her ses der subkutant fedt, men ikke sener, knogler eller muskler. Der kan ses dødt væv, men afgrænsningen i dybden af såret er synlig. Der kan forekomme underminering og fisteldannelse. Dybden af kategori 3 varierer i forhold til placering. Over næseryg, øreflip, baghovedet og malleoler, hvor der ikke er subkutant væv, er de overfladiske, hvorimod de for eksempel kan være meget dybe ved ekstrem overvægt. Sener er ikke synlige og der er ikke knoglekontakt.

Dyb vævsskade

Her ses fuldt vævstab med blottet knogle, sener eller muskulatur. Nekrotisk væv eller arvæv kan være til stede i sårbunden. Der ses ofte underminering eller fistler. Dybden varierer efter den anatomiske lokalisation og kan ligesom kategori 3 være overfladisk, der hvor der ikke er subkutant væv. Kategori 4, kan omfatte muskulatur og/eller støttevæv som fascier, sener eller ledkapsler, hvilket kan forårsage osteomylit. Blottet knogle eller muskulatur er synlig eller direkte følbar. Er sårbunden ved fuldt vævsab dækket af nekrose (sort eller gul), sårskorpe (gulbrun,brun eller sort), kan tryksårets egentlige dybde og kategori være umulig at fastsæette, før dødt væv eller nekrose er fjernet. Intakt sårskorpe (tør, fast, uden rødme eller fluktuation) på hælene, fungerer som kroppens naturlige plaster og bør derfor ikke fjernes.