ReMidas navn kommer fra sagnet om den græske gud, Kong Midas. Alt, hvad han rørte ved, blev til guld. På samme måde bliver alt, hvad børnene rører ved, også til guld. De tilsyneladende værdiløse ting bliver omformet til smukke, kreative, fantasifulde og kunstneriske værker og brugsting. 

Reminiscens er en metode, der ved at stimulere sanserne forsøger at fremkalde minder og erindringer for derigennem at styrke identiteten og livskvaliteten hos mennesker med demens.

Hvordan kan man arbejde med reminiscens?

Reminiscensaktiviteter kan foregå på mange forskellige måder og kan bruges i alle faser af en demenssygdom. Fælles for reminiscensindsatser er, at genstande, omgivelser, aktiviteter mv. bruges til at stimulere erindring og vække minder og giver mulighed for at styrke funktionsniveau og trivsel hos personer med demens.

Rita Dunn og Kenn Dunn begyndte deres arbejde med læringsstile i 60'erne med afsæt i observationer fra deres lærergerning. Omgivelsernes (miljøets) betydning for koncentration og fokus var det de først tog op, og efterhånden udviklede de deres model til at omfatte de 20 faktorer og 28 variable, vi kender i dag

Hvorfor læringsstile?

Både børn og voksne har en læringsstil, og jo mere, der tages hensyn til den, jo bedre er læringsbetingelserne. Teorien giver helt konkrete bud på, hvordan vi i praksis kan tilgodese de forskellige børn og deres måder at lære på. Det er ikke sådan, at man kun skal lære på den måde, man lærer bedst på –

Hvad er min læringsstil?

De fire positioner på læringscirklen, fire måder at lære på, svarer til Honey og Mumfords begreb 'læringsstile'. De navngiver dem aktivist (opleve), reflektor (tænke over), teoretiker (skaffe viden) og pragmatiker (prøve af). Honey og Mumford siger, at de fleste foretrækker en eller to stile.
Hvad er kinæstetisk læring?

Den fjerde læringsstil kaldes kinæstetisk. De børn, hvis foretrukne læringsstil er kinæstetisk, har brug for at bruge hele kroppen, når de skal lære noget nyt. De lærer bedst, når der er fuld gang i den, og de kan få pulsen op

Naturoplevelser modvirker stress og fremmer læring. I Naturen kan vi koble af og ikke hele tiden være koblet op på elektroniske medier og hele verden. Naturen giver hjernen et frirum, hvor vi på en gang kan arbejde med alle sanser og hvile de dele af hjernen, der ellers er med til at give os stress.

Pejlemærke for naturforståelse: Børnene får kendskab til og forståelse af dyr og planter og sammenhænge i naturen. Pejlemærke for naturetik: Børnene får interesse, respekt og ansvarsfølelse for naturen, dyr og planter.

Science i dagtilbud betyder en aktiv inddragelse af naturen med henblik på, at børn får kendskab til dyr og planter, naturens kredsløb, naturfænomener samt naturens lovmæssigheder og dermed også emner som lys, vand, magnetisme, elektricitet, luftstrømme 

Den verdenskendte pædagogiske filosofi bygger på Loris Malaguzzis digt om børns 100 sprog,  

Det første ReMida center blev oprettet i Randers i 2004. 

Remida Center Odense blev stiftet i 2005.

Konceptet bredte sig internationalt og der opstod centre i Napoli, Casal Grande, Lecco, Torino i Italien og Perth i Australien.

Danske pædagoger vægter højt at lægge pædagogisk arbejde i naturen. Når dette begrundes argumenteres der med trivsel, børns leg, børns fantasi og kreative udvikling, samt at børn, der er meget i naturen, bliver vidende om naturen og interesserede i at passe på omgivelserne.

Hvilken betydning har naturen for børn?

En del forskning viser, at børn, der tilbringer megen tid i naturen, er stærkere, sundere og oftere normalvægtige, har lavere risiko for type 2-diabetes, danner mere D-vitamin, sover bedre og er mindre syge end børn, der ikke til- bringer tilsvarende tid udendørs.

Uderummet er foranderligt på en anden måde end inderummet. Det ændrer sig med vejr, vind og årstid, dag for dag, og kan derfor hele tiden udforskes på ny og give nye sanseindtryk. ”Uderummet byder på mange spontane oplevelser, og det er tiltrækkende for børn, fordi der hele tiden er nye oplevelser at få

Naturen pirrer nysgerrigheden. Når vi sanser naturen, oplever vi på én gang den og os selv.
I det hele taget kan sanseaktiviteter sagtens foregå udenfor hele året rundt. Det er bare med at klæde sig på efter vejret. Det behøver jo ikke altid være en hel dag ude i det blå. En halv times pause i skolen, kan være en lige så god mulighed for, at komme ud og få brugt sanserne

Jeg har erfaret, at man let kan løbe tør for nye input, når man arbejder med sansning og stimulation indenfor, der sker ikke noget uventet. Hvis man derimod arbejder ude i naturen, kan der nemt ske uforudsigelige ting, såsom dyr og mennesker der dukker frem, og nye lyde man ikke er vant til at høre. Når man har børnene med ude i naturen, sker der nemt noget, i de pædagogiske forløb, som ikke var planlagt. Hvilket er godt og nyskabende, samt skærper koncentrationen hos børnene.

Et eksempel kan være, at prøve at røre ved sneglens følehorn, og børnene opdager, at de så bliver trukket ind. Derved lærer barnet lidt mere om sneglen, og oplever en akkommodation, tilføjelse til allerede eksisterende viden.

I din undervisning Tordis, er det gået op for mig, hvor stort et ansvar vi som kommende pædagogisk assistenter, med fokus på naturen, står med. Vi har indflydelse på, hvordan barnets natursyn bliver, og måske derved også deres menneskesyn. Man har en kæmpe indflydelse, og man er med til, at skabe de gode naturoplevelser med sit eget natursyn og sin egen indlevelse i situationen.

Som du sagde ved vandet ved Syltemae camping, at vi mennesker er kun på Jorden i en meget meget kort periode på +\~ 80år og vores jord er cirka  4,54 milliarder år +\~ et par 100år 😊, så det er vigtigt at vi kun sætter positive aftryk og udviser respekt imens vi lever på jorden. 
Vi skal tage ansvar for vores handlinger på denne jord, så vi kan være de bedste rollemodeller og give vores børn nogle sunde, brugbare retningslinjer til livet som at fortælle dem om bæredygtighed og jordens ressourcer.
Der skal være balance mellem at bruge og beskytte ressourcerne, så vi ikke ødelægger jorden for os selv, vores børn og børnebørn. Vise dem hvordan man passer på vores jord og hinanden.

I naturen finder barnet idéerne, til at finde fantasien frem, i den nyskabende proces og i forhold til lege.

Jeg mener mener, at leg i skoven sætter gang i barnets fantasi og at naturen, har en positiv indvirkning på barnets leg. Naturen indbyder til fysisk leg for både piger og drenge – de klatrer, løber og hopper mere udenfor. Samtidig leger piger og drenge mere sammen i naturen end indendørs, så leg i naturen indeholder også et vigtigt køns- og ligestillingsaspekt.

Inden for de sidste 20 år er der udarbejdet en del forskning, der viser, at børn og unge bevæger sig alsidigt og varieret, når de tilbringer tid i naturområder. Forskningen er overvejende baseret på sammenligninger af henholdsvis naturbørnehaver og andre børnehaver samt udeskoler og skoler uden udeskolepraksis.

I den her fremhævede forskning er der, fx gennem sammenligninger mellem børn fra naturbørnehaver og børn fra andre børnehaver, målt på, hvordan leg i komplekse områder har betydning for børns fysiske udvikling. I de forskellige undersøgelser er der brugt den samme undersøgelse
Materialet viser ret entydigt, at børn, der leger og opholder sig i komplekse og varierede områder, bliver dygtigere motorisk end børn, der leger i mere standardiserede omgivelser på flade, belagte arealer. Da undersøgelserne er baseret på sammenligninger, er det tilstræbt, at man alene måler på omgivelsernes betydning, og hvis pædagogerne har ydet specielle indsatser for at fremme børns motoriske udvikling, vil det være en fejlkilde. Der findes enkelte småstudier, der viser, at det ikke er muligt at optræne børnene med samme effekt, som naturomgivelserne kan bidrage med. Fx viste Grahn (1997), at børn, der tilbragte dagen i en almindelig bybørnehave, men gik til gymnastik, bevægelse eller ballet i fritiden, ikke opnåede det samme som børn, der legede dagligt i en stor vild have. Mygind (2005) viste, at skolebørn, der deltog i undervisning udenfor, bevægede sig lige så meget, som de gjorde ved en dobbelt idrætslektion. Tilsvarende viser studier fra cases med funktionshæmmede, at naturen er en god bevægelsesarena