Den kronologiske alder kan man ikke se bort fra. 100 år er en høj levealder, og selvom Karl har været god til at holde sin biologiske alder ved lige i form af gåture og håndvægte, så er alle hans kropsfunktioner ved at være svækkede pga. fremskreden alder og et tilbagesæt i kraft af en blodprop, hvor han har været sengeliggende i et stykke tid.

Som enkemand og pensionist, lever Karl et forholdsvis isoleret liv. Han har mistet sin kone, kan ikke arbejde mere og efter blodproppen, må han ikke længere køre i sin bil. Han bliver pga. hans demens lettere forvirret, og han er begyndt at miste orienteringen når han forlader hjemmet. Han har svært ved at overskue opgaver som madlavning og rengøring, og sammen med at han ikke længere kan køre bil, føler han, at han har mistet sin frihed og føler tristhed og at livet ikke er meget værd at leve mere. 

Både Karls psykologiske aldring og sociale aldring er meget fremskreden pga. hans sygdomshistorik. Han har mistet hele sit sociale netværk og har brug for mere og mere hjælp i hverdagen trods han er ved at komme sig rent bevægelsesmæssigt efter blodproppen.

Som sosu hos Karl ville jeg være opmærksom på adskillige faktorer. Jeg vil som det første have fokus på hans basale behov, som nærende mad og rigeligt med væske. Derudover vil jeg være opmærksom på hans genoptræning derhjemme, og samtidig have øje på Karls mentale tilstand, både hvad angår hans demens og den depressiv side, som er blevet meget tydelig efter blodproppen. 

Jeg vil opmuntre Karl til gåture som det nu er fysisk muligt, da frisk luft og sol både sætter gang i appetitten, fordøjelsen og kan give et lettere sind. Samtidig er det god genoptræning, det styrker muskulaturen og balancen. Jeg vil bruge noget tid, hvis det er muligt, på at tale med Karl, få stillet lidt af hans sociale behov, evt. med nus, kram og massage, hvis han kan lide det.