"Forstår, at selvom der er tale om ligeværd og demokratiske tilstande samt bevidsthed om, at mening skabes i relationer, så er det lærerens ansvar at stå for processen og have overblikket." --> Lærerens asymmetriske position.

"Det er vigtigt, at den enkelte lærerperson har en bevidsthed om og proaktivt kan forholde sig til, at der netop er tale om en balance: at lærerne kan have en refleksiv distance til, hvilke professionsudøvelses-direktiver, rammafaktorer og skolekulturer de kontekstuelt befinder sig i, men også til, hvordan de forvalter dem personligt." --> Den dobbelte intention og evnen til abstraktion 

1: Metakommunikation

"Lærere har stor glæde af processer, som træner metaevnen; adskiltheden hæver dem over handlingstvangen, fælleskabet på holdet, og den strukturede proces danner stillads om aleneheden". 

2:  Supervision - Lærerens proaktive forholden sig til: ydrebestemte og indrebestemte faktorer:
Supervision har til formål at hjælpe supervisanden med at fortælle om en problematisk situation, så situationen bliver foldet ud, tilført mere viden og mening og kan ses klarere.

3: Den asymetriske position:
Selvom der er tale om ligeværd og demokratiske tilstande samt bevidsthed om, at mening skabes i relationer, så er det samtidig lærerens ansvar, at stå for processen og have overblikket. 
- Definitionsmagt.

 

 

 | Maslow |
(individ præget)
Trappeform (Behovspyramiden)
Kendetegnes udviklingen fra barn til voksen ved, at individet bevæger sig behovsmæssigt opad i hierarkiet. Eksempel: Man skal have opfyldt de fysiske behov for at kunne bevæge sig videre i pyramiden.

Rogers
(socialt præget)
Mennesket fødes med positive sociale egenskaber
I takt med barnet udvikles fremkommer et jeg-billede, som er socialt bestemt. 
Jeg-billedet er det som Rogers mener er identitet, kan både ses inde fra og ude fra. Jeg-idealet at man ønsker overensstemmelse mellem jeg-billedet og idealet. At man opfattes, som man selv vil opfattes. 

Den måde vi tænker, føler og handler på, er styret af både ubevidste og bevidste processer. 

 

Ifølge psykoanalytisk teori skabes psykodynamikken af ubevidste psykiske kræfter, fx drifter og forsvarsmekanismer. Disse determinerer såvel barnets personlighedsudvikling som adfærd, fantasiliv, symptomer og motiver hos den voksne.

 

Forsker på Aalborg Uni, Søren Willert definere det således, psykodynamisk psykologi er en psykologisk-teoretisk tankemåde, der generelt opfatter menneskets gøren og laden som overflademanifestationer af et kropsligt forankret energifelt, hvis løbende strukturering afspejler livshistoriske begivenheder

 

Psykoanalyse beskæftiger sig med barndommen, da man mener, at det ikke er uden betydning hvordan man har gennemlevet denne. Indenfor den psykodynamiske psykologi betragter man barndommen som personlighedens byggesten og fundament. 

 

De psykiske mønstre der danner ens voksenliv, bunder altså i de erfaringer man har fra den tidlige barndom. Gennem terapi kan man arbejde og bearbejde sine erfaringer, men de kan aldrig fjernes. Psykoanalysen beskæftiger sig med det ubevidste, irrationelle og ukontrollerbare i mennesker og mellem mennesker. Det vil sige med personlighedens indre dynamik og den ubevidste dynamik mellem forskellige personligheder.

 

Barnet oplever nær kontakt med et menneske, som barnet opfatter som en der er i stand til at klare sig bedre i verden.

 

Alle aldrer er det synligt: syg, ulykker, traumer

Søger trøst og hjælp hos andre mennesker

 

Barnet foretrækker de mennesker som tager sig mest af det.

Spædbørn knytter sig til en person - får et hieraki af tilknytninger

typisk moderen, men kan også sagtens være faderen, dagplejemor, pædagog osv.

 

 

A) Forestillinger om andre mennesker

B) Forestillinger om en selv

C) De dertil knyttede følelser

 

Andre børn, hvis behov ikke er blevet opfyldt og som ikke har fået nok opmærksom, vil få arbejdsmodeller som er mere negative følelser omkring deres liv og andre mennesker. 

 

Tilknytningsmønstre - som bliver skabt i starten af vores liv - de første 3-5 måneder. 

 

Et farligt miljø indretter hjernen sig på at man vokser op i sådan et miljø. 

Hjernen kan ikke danne disse mønstre senere i livet, dette er en proces der sker i starten og den kan ikke ske på samme måde senere i livet. 

Kvaliteten af pasning er absolut en af de vigtigste faktorer for børn i deres tilknytningsproces. 

 

Undersøgelser viser at dette er rigtig for ikke-industrialiserende lande. Hvis der ingen skolegang er, er det svært at f.eks. at opnå logisk tænkning (Piagets 4. stadie – sidste stadie) à intelligensen udvikles ikke.

Piaget: Barnets udvikling er universel og gennem samme stadier på næsten samme tidspunkt i livet.

Undersøgelser viser at dette er rigtig for børn fra industrialiserede lande, hvor skole og uddannelse er vigtige faktorer.

Vygotskij: Ville skab en marxistiskorienteret psykologi; mennesket kan beskrives ved at sættes i sammenhæng med historiske og samfundsmæssige forhold – dialektiske kræfter: udviklingen sker gennem konflikter og deres løsninger →  Kommunikationen (sproget) er det vigtigste værktøj til at kunne argumentere og tolke sine oplevelser.

Sproget gør at man kan indgå i dialog, sociale sammenhænge og tale med sig selv →  udvikler tænkning.

For at kunne opnå abstrakt tænkning påvirkes barnet altså af omgivelserne. Samtidig skal barnet have lært sproget (læse og skrive) samt logik og matematik (problemløsning – hvorfor og hvordan man kommer frem til resultatet) = metakognition.

Vygotskij: Udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Børn kan få hjælp af de voksne, som allerede er kommet til abstraktionsniveauet.

Piaget: Udvikling og uddannelse er uafhængige.

Proksimal udvikling = stilladsering → Kravene fra de voksne til børnene skal være opnålige.

Kritik: Urealistisk optimistisk → Sociale faktorer kan også virke hæmmende. 

 

Vigtigt aktivt at tolke budskaber, relationer og situationer. 

Nødvendigt at mennesker har et samspil hvor de leder efter betydninger og opfattelser som er fælles, dette gør de sociale situationer meningsfulde. 

Mennesket styres ikke af indre drivkræfter, men personlighed, motiv eller holdninger er det handlinger i samspil med andre som giver den bedste fortolkning af individer og grupper. Adfærden bestemmes af normer og rolleforventninger, roller og status og disse bestemmes af det sociale system. 

Samfundet og individet er gensidigt afhængige af hinanden. 

 

Den sociale og den personlige udvikling sker gennem samspil med andre. 

For at et barn kan udvikle sig kræver det at det udvikler en bevidsthed om at det gør sig til et objekt for sig selv. Se sig selv ude fra/med andres øjne. At tage en andens rolle, at være den rolletagende, børn overtager andre holdninger eller reaktioner og gør dem til deres egne. Barnets første identitet bliver den som vigtige personer  i omgivelserne tillægger det.  Når barnet bliver ældre modtager det også andres holdninger og disse smelter til sidst sammen med holdninger som hele grupper i samfundet har til fælles - den generaliserede anden. 

 

Socialisationen: samspil mellem de voksnes mål for opdragelsen og børnenes udvikling af egen identitet

Mig'et - objekt jeg'et - andres holdninger og adfærdsmåder, som børn gennem rolleovertagelse har gjort til deres egne - regler, normer og værdier som barnet har lært i samspil med andre 

Jeg'et - subjekt-jeg (kigger udefra, meta)- frigør barnet fra udelukkende at være afhængigt af andres synspunkter (det står for frihed og initiativ), et er barnets grundlag for at afklare deres egen jeg-opfattelse

 

Bevidsthed og selvopfattelse er sociale processer og ikke biologiske processer - opstår i samspil. Tænkning og identitet opstår i dialog, dialogen er nødvendig for at opretholde jeg-et og identiteten

 

Kritik - vage begreber, mere filosofisk end psykologisk, ingen forskning