I dette forløb skal I læse om energien i solens lys og arbejde med, hvorfor sollyset er vigtigt for dyr og planter. I skal også arbejde med, hvordan dyreliv og planteliv bliver påvirket af årstiderne.
I vil i forløbet komme til at lave forsøg med fotosyntese og aktiviteter, hvor I skal lave modeller, der viser, hvordan årstiderne skifter. Igennem hele forløbet skal I i klassen arbejde med at lave en prezi, der viser klassens arbejde og nye viden

Det er også en god idé at lave en restkategori til de ord, der ikke kan placeres​ i de øvrige fire kategorier.

Klassens prezi:

Levende planter

Hvad en plante har brug for for at kunne leve: Skriv det ned i jeres hæfte.

planten oxygenet ud i luften.

En plante laver fotosyntese for at få sukker. Den skal bruge sukkeret til at vokse og leve.

Fællesdiskussion:

Jeres forsøgsopstilling kan komme til at se ud som på billedet. Her er skoæskens låg fjernet, og man kigger ind i den mørke æske. Kan jeres planter også finde vej ud gennem labyrinten?

Planter er helt fantastiske. De kan nemlig selv lave den energi, de har brug for for at kunne leve. Det gør de ved at lave fotosyntese. Fotosyntesen er en proces, hvor planterne optager sollys og laver sukker. Sukkeret er planternes energi, som de bruger til at leve. Under fotosyntesen frigiver planterne ilt ud i den luft, som mennesker og alle andre dyr indånder. Find nogle vandplanter, og se fotosyntesen med egne øjne.

Planter laver fotosyntese for at danne sukker. De har brug for sukkeret for at kunne leve. Fotosyntesen foregår i planternes blade.
En tegnet model kan være en god måde at forklare en proces på. En tegnet model kan skabe overblik og kan hjælpe til at forstå svære begreber. Det kan derfor være en god idé at tegne en model af fotosyntesen.

Sådan gør du:

1. Tegn en model af en plante.

2. Skriv, hvilke stoffer der kommer ind i og ud af planten, og lav pile, der viser, hvor de kommer ind eller ud af planten. 

3. Gå sammen i par.

4. Fortæl på skift til hinanden, hvad jeres model viser.

5. Sammenlign jeres modeller, og tal om:

Se medielinket "Dagens længde":

Opsamling:

Klassens prezi

1) Under hvilke årstider kan planterne bedst lave fotosyntese?

2) Hvorfor kan planter ikke lave fotosyntese lige meget hele året?

3) Hvordan kan man se på planterne, at de bliver påvirket af de forskellige årstider?

Tre ting om lys og liv, som jeg gerne vil vide mere om:

Tal om disse spørgsmål sammen i klassen, inden I ser filmen.

Tal om disse begreber inden I ser videoen:

Se filmen

Efter filmen

Tal sammen om videoen:

Sidste gang kiggede I på, hvordan klimaforandringerne påvirker habitater og dyrene, der bor der. I dag skal I arbejde på idéer, der kan hjælpe en særlig gruppe af dyr: nemlig bierne og andre bestøvere.

Tal om betydningen af videoens fokusord:

Forestil jer, at alt er muligt – her er plads til alle de vilde idéer. Brug 20 minutter på at designe en opfindelse eller metode, der kan hjælpe bierne og de andre insekter.

Præsenter jeres idéer for hinanden i klassen.

Giv feedback på hinandens idéer. Kom ind på:

Sidste gang kiggede vi på, hvordan klimaforandringerne påvirker habitater og dyrene, der bor der. I dag skal vi arbejde på idéer, der kan hjælpe en særlig gruppe af dyr: nemlig tigrene.

Tal om betydningen af videoens fokusord:

Forestil jer, at alt er muligt – her er plads til alle de vilde idéer. Brug 20 minutter på at designe en opfindelse eller metode, der kan hjælpe dyret i nød.

Præsenter jeres idéer for hinanden i klassen.

Giv feedback på hinandens idéer. Kom ind på:

Sidste gang kiggede vi på, hvordan klimaforandringerne påvirker habitater og dyrene, der bor der. I dag skal vi arbejde på idéer, der kan hjælpe en særlig gruppe dyr: havskildpadderne.

Tal om betydningen af videoens fokusord:

Forestil jer, at alt er muligt – her er plads til alle de vilde idéer. Brug 20 minutter på at designe en opfindelse eller metode, der kan hjælpe havskildpadderne.

Præsenter jeres idéer for hinanden i klassen.

Giv feedback på hinandens idéer. Kom ind på:

Kom med eksempler på, hvordan mennesker påvirker miljøet. Det kan fx være bilkørsel.

2) Tænk over følgende spørgsmål:

Tid til at være kreativ:

1) Forestil jer, at alt er muligt – her er plads til alle de vilde idéer. Brug 20 minutter på at designe en opfindelse eller metode, der kan hjælpe dyret i nød.

Skrivetid:

1) Brug fem minutter på at lave en beskrivelse af jeres byggeri.

2) Tag en hurtig runde, hvor I kort fortæller om, hvad I har fundet på for at hjælpe jeres dyrearter.

3) Brug resten af tiden på at tænke over, hvordan I vil præsentere jeres opfindelse i næste lektion.

I dette forløb skal du arbejde med vejr og klima. Du skal læse om nedbør og temperatur, og du skal bygge din egen vind- og regnmåler. Dem skal du bruge til at undersøge, hvor vinden kommer fra, og hvor meget det regner. Du skal også lære, hvordan en vejrudsigt bliver til, og hvordan man læser en syvdøgnsprognose. Til sidst i forløbet skal du lære, at Jorden er delt op i klimazoner. Ved du allerede, hvilken klimazone Danmark ligger i?

​Når en meteorolog måler og observerer vejret for at lave en vejrudsigt til os, laver han mange målinger. Han måler bl.a. med termometre, regnmålere og vindmålere. Så kan han bagefter forudsige, hvor varmt det bliver, og hvor meget det kommer til at regne og blæse. Men hvad er nedbør, og hvordan måles temperaturen?

Nedbør og temperatur 

Nu har I lært om nedbør og temperatur. Næste skridt er, at I skal bygge jeres egen regnmåler og lave en graf, der viser, hvor meget det har regnet.

I skal bygge regnmåleren i grupper. Placér regnmåleren på skolens område, og I skal aflæse regnmåleren én gang om dagen frem til næste undervisningsdag. På skemaet et i klassen kan I nemt notere jeres målinger i.

Op mod jul fortæller vejrudsigten os, hvad chancerne er for en hvid jul. De er desværre sjældent ret gode! Temperaturen er ofte så høj, at nedbøren ikke kan falde som krystaller. Men hvordan kan meteorologerne vide, hvordan vind, temperatur og nedbør bliver?

Vejrudsigten

Nu har I lært om nedbør, temperatur og vind. Næste skridt er, at I skal undersøge og lave en syvdøgnsprognose og til sidst sammenligne vejret i Danmark med vejret i Grønland.

Inden I går i gang, skal I tale sammen i klassen om:

Grønland er en del af kongeriget Danmark. Det er også verdens største ø. Næsten 80 % af Grønland er dækket af en iskappe og mange gletsjere. Vejret og klimaet er altså meget anderledes i Grønland end i Danmark.

Baggrundsviden

Tæt på ækvator står solen højt. Jo længere landene ligger fra ækvator, jo lavere står solen. Det medfører, at de nordlige og sydlige tempererede og polære klimazoner får mindre sollys og dermed bliver de ikke i samme omfang varmet op som i troperne.

Havet omkring Grønland påvirker også vejret og klimaet på land. Om sommeren vil havet køle luften ned, og om vinteren vil havet varme luften op. Ved Grønlands kyster er vintrene derfor milde, mens somrene er kølige. De stigende havtemperaturer, som følge af klimaforandringerne, medvirker desuden til at smelte de grønlandske gletsjere.

Om lidt skal du lære mere om klima og klimazoner. En klimazone er et område på Jorden, hvor klimaet er på en bestemt måde.

Dette forløb handler om bevægeapparatet. Det er alle de dele af kroppen, der skal arbejde sammen, når I dyrker motion.
I forløbet skal I læse og se videoer om de forskellige dele af kroppens bevægeapparat, men I skal også bevæge jer! I skal nemlig undersøge, hvad der får kroppen til at bevæge sig, og hvad der sker med kroppen, når I dyrker motion. I skal også se en film om bevægeapparatet, og undervejs i forløbet skal I producere jeres egne små videodokumentarer om, hvad I har lært.

2. Vælg én fanger. Hvis fangeren er knogle, skal hun/han fange muskler og sener. Når knoglen har fanget en muskel, skal de holde hinanden i hånden, mens de prøver på at fange en sene. Når I har fanget senen, er I et komplet led. Men legen stopper ikke her.

3. Fang endnu en elev. Hvis I fanger fx en ekstra sene, skal kæden splittes op i to par:

4. Fortsæt legen til, alle elever er fanget. Den, der fanges som den sidste, bliver fanger i en ny omgang ledfange.

Info til læreren:
I bliver delt i tre lige store hold, ekstra elever bruges som jokere. Når de fanges, er de lige præcis det, som kæden manglede. Slutter legen med overskydende elever er det dem, der starter som fangere i næste omgang.

Evaluering

 

2. Download pulsmåler-appen.
a) android
b) apple

3. Sæt din pegefinger på kameralinsen, og mål din puls med appen.

4. Mål din puls i normal tilstand.

5. Løb en tur.

6. Mål pulsen igen. Hvor stor er forskellen?

7. Løb en tur mere.

8. Mål, hvor lang tid der går, før din puls er faldet ned til normal tilstand igen.

Evaluering

Vi trækker vejret hele tiden. Når vi trækker vejret, får kroppen ilt. Kroppen har brug for mere ilt, hvis man bevæger sig.

Undersøg

1. Gennemgå punkt 5-13 sammen i klassen. 

2. Tal om, hvad I forventer, der vil ske. Skriv jeres forventning op på tavlen. Det er jeres hypotese.

3. Gå sammen med makker. 

4. Vælg, hvem af jer der skal være forsøgsperson, og hvem der skal være tidtager.

5. Sid stille på en stol i omkring fem min., hvis du er forsøgsperson. Sørg for at slappe godt af imens – dette er hviletilstanden.

6. Sig "Start!", når de fem min. er gået, hvis du er tidtager

7. Hold vejret i så lang tid som muligt, hvis du er forsøgsperson.

8. Sig "Stop!", når du ikke kan holde vejret mere.

9. Skriv ned, hvor lang tid forsøgspersonen kunne holde vejret:

Navn       Tid e. hvile     Tid e. aktivt.  Forskel  

10. Løb omkring 100 m, så hurtigt du kan, hvis du er forsøgsperson.

11. Træk vejret i to min., efter du har løbet.

12. Hold vejret igen, hvis du er forsøgsperson.

13. Mål, hvor lang tid forsøgspersonen holder vejret, hvis du er tidtager. Skriv det ned i tabellen.

Evaluering:

Punkt 1 og 2
Undersøgelsen vil med stor sandsynlighed vise, at eleverne kunne holde vejret i kortere tid efter at have været fysisk aktive. Det skyldes, at musklerne bruger mere ilt under aktivitet og kort tid efter aktivitet, end når kroppen er i hvile. Det kan eleverne også erfare, ved at de trækker vejret hyppigere, når de bevæger sig, og kort tid efter bevægelse.

Ilten bruges til at lave energi. Det sker i muskelcellernes mitokondrier. Jo mere ilt der kommer til musklerne, jo mere energi kan musklerne lave, og jo mere aktiv kan man være.

Punkt 3
Tal med eleverne om, at hvert par har bidraget med data i undersøgelsen. Jo mere data og jo flere gange en undersøgelse bliver gentaget, jo mere sikkert er resultatet.

Der kan godt være nogle par i klassen, der har fået et andet resultat, men hvis størstedelen af klassen har fået det samme resultat, kan man alligevel lave en konklusion. 

Der kan være flere grunde til, at elevernes resultater bliver forskellige. Det kan skyldes fejlkilder som forkert tidtagning, at aktiviteten ikke var lige så intensiv osv. 

Punkt 4
Det kan fx være, at eleverne gerne vil undersøge:

Hvis I har tid, kan I i fællesskab formulere hypoteser og designe undersøgelser, der kan af- eller bekræfte hypoteserne. 

Når man dyrker sport, så ved man godt, at man får motion. Det gør man også i idrætstimerne. Men tænker du over, at man også kan få motion, hvis man sjipper i frikvarteret eller bare går en tur rundt i skolegården? Måske cykler du i skole? Det er også motion. Der er altså mange muligheder for at motionere.

Diskuter og vis

1. Del jer i et lige antal grupper.

2. Diskuter, hvad motion er for jer. Tal også om forskellen på bevægelse og motion.

3. Lav en liste over alle de måder, man kan få motion på. Det kan både være sportsgrene, men også de aktiviteter i dagligdagen, der giver motion.

4. Gå listen igennem, og tal om, hvordan I kan mime de forskellige ting for de andre grupper.

5. Find en anden gruppe, og stil jer over for hinanden på to rækker. Nu skal I starte jeres battle.

6. Find en ny gruppe, og start en ny battle.

Evaluering

I dette forløb skal I arbejde med den slags svampe, som I støder på i skoven. Eller måske i jeres have. I skal læse om, hvad svampens dele hedder, og hvad den bruger sine dele til, og I skal selv finde svampens dele på en champignon. I skal indsamle, undersøge og bestemme svampe både i klassen og ude i en skov. Til sidst skal I lave klassens eget svampeleksikon om de svampe, I har fundet ude i skoven.

I har tænkt over, hvad I ved om svampe. Nu skal I læse en tekst om skovens svampe. Se her, hvordan I skal læse teksten om skovens svampe, der står på næste side:

Tal sammen to og to om:

Du kender træets opbygning. Det har en stamme, grene og blade. Men hvad med svampens dele? Hvordan er den opbygget? Nu skal du se på en svamp, du kender: champignonen.

I dette forløb skal I arbejde med menneskers, dyrs og planters liv på Island. I skal undersøge, hvordan Island ser ud på et kort, og I skal læse om vulkanerne på Island. Bagefter skal I i grupper vælge et delemne, I vil arbejde videre med. I kan arbejde med dyrelivet i havet omkring Island, fuglelivet på Island, Islands gletsjere eller den særlige islandske hesterace. I jeres gruppearbejde skal I læse og lave en eller flere aktiviteter om jeres delemne. Til sidst skal I fremlægge jeres arbejde for nogle af jeres klassekammerater

I har set på Island på et satellitkort, og I har lavet en brainstorm over, hvad I ved om Island. Nu skal I læse om, hvordan det er at leve på Island, der er et land skabt af vulkaner:

1. Lav først en brainstorm over, hvilke dyr I ved, der er i havet ved Island. Hvis I ikke kender så mange eller måske slet ingen, så lav nogle opslag via linkene nedenunder.
Link 1: http://da.wikipedia.org/wiki/Torsk
Link 2: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Default.aspx?ID=683 

2. Skriv navnene på dyrene ned

3. Find ud af, hvad dyrenes føde er. Dyrenes føde kaldes også for deres byttedyr.

4. Find ud af, hvad byttedyrene spiser.

5. Find billeder af dyrene, deres byttedyr og byttedyrenes føde på nettet.

6. Lav en fødekæde med billeder af dyrene, byttedyrene og byttedyrenes føde.

Evaluering:

Om lidt skal I hver især fremlægge, hvad I har arbejdet med og lært i jeres gruppe for nogle klassekammerater.

Nu skal I læse en tekst om jeres delemne, Islands fugle:

I har læst om fugle og fuglefjelde på Island. Nu skal I beskrive en særlig fugl på Island, nemlig søpapegøjen.

Opgave 3:
Tegn et fuglefjeld

Fuglefjeldet er et helt specielt levested. Det beskytter fuglene mod deres fjender, men er også et levested fyldt med farer.

1) I får arbejdsarket udleveret

Om lidt skal I hver især fremlægge, hvad I har arbejdet med og lært i jeres gruppe for nogle klassekammerater.

1. Gå sammen i grupper á fire. 

2. Læs om metoden rollelæsning, hvis I ikke kender den i forvejen. Husk, at rollelæsning går ud på, at I skal hjælpe hinanden til at forstå indholdet. 

3. Fordel rollerne imellem jer. 

4. Læs nu teksten Jøkler med metoden rollelæsning.

Opgave 2:
Se videoen:
https://youtu.be/0_8crKXX5Ok

Opgave 3:
Evaluering

 

Om lidt skal I hver især fremlægge, hvad I har arbejdet med og lært i jeres gruppe for nogle klassekammerater:

Nu skal I læse en tekst om jeres delemne, den islandske hest:

Om lidt skal I hver især fremlægge, hvad I har arbejdet med og lært i jeres gruppe for nogle klassekammerater.

I har nu arbejdet i jeres gruppe med et delemne om Island. I fremlæggelsen skal i arbejde i nye grupper.

Tekst:
Solsystemet

"I østen stiger Solen op". I kender måske sætningen? Den stammer fra en gammel dansk morgensang. Man taler også om, at Solen bevæger sig hen over himlen i løbet af dagen. Egentligt er det noget vrøvl. Det er slet ikke Solen, der bevæger sig. Det er Jorden. Hvis man skal forstå, hvorfor det bliver nat og dag, skal man altså se ud i rummet.

Solen er centrum for det, vi kalder Solsystemet. Omkring Solen kredser otte planeter, og om dem en masse måner. 

Afstanden til Solen er med til at bestemme, om der er mulighed for liv på en planet. På Jorden er forholdene for liv rigtig gode. Jorden har den rette afstand til Solen, en god atmosfære og et magnetfelt, der beskytter mod stråling. Forholdene for liv er ikke nær så gode på fx Mars. Men ser man nærmere på sådan en øde planet, kan man finde spor efter noget, der engang kan have været liv. Der er dog stadig ikke fundet bevis på, at der har været liv på Mars – endnu.

 

Baggrund
Hvordan tror du, at universet og livet på Jorden opstod? Naturvidenskabsfolk er ikke i tvivl om, hvordan det skete. De har også en teori om, hvordan livet udviklede sig, for det har man undersøgt.
Fra gammel tid har mange forskellige religioner haft forskellige idéer om, hvordan det hele begyndte. I dag er religionernes og naturvidenskabens teorier om, hvordan det hele begyndte, stadig meget forskellige fra hinanden.

 

a) At der er mange stjerner i vores solsystem.

b) At der kun er én stjerne i vores solsystem.

c) At der kun er få stjerner i vores solsystem.

Opgave efter du har læst:

 

Forestil jer, at I var astronauter på vej til Mars. Hvad ville I mon opleve på turen derop? Og hvordan ville der se ud på Mars?

Nu skal I lave en lyd-rapport fra en astronaut på Mars, der melder tilbage til kontrolcentret på Jorden. Brug jeres viden om, hvordan der er på Mars, når I laver rapporten.

I dette forløb skal du lære om lys. Du skal lave fire spændende undersøgelser om det næsten magiske lys, tale med dine kammerater om, hvad I oplevede i undersøgelserne, og læse en tekst om, hvad lys er.

I dette forløb skal I undersøge jeres vandforbrug, altså hvad I bruger vand til. I skal også undersøge, hvordan I bedst kan rense spildevand. Spildevand er brugt vand fra fx jeres hjem. I skal læse om, hvor vi får vores drikkevand fra, og hvad der bliver af spildevandet, og I skal tegne en model af vandrørene i et hus. Det meste af alt dette skal I lave sammen i grupper på fire.

Vadehavet er et vådområde, der går fra Hollands kyst op ad Tysklands kyst og til Danmark. I dette forløb skal I lære om Vadehavets fugle og om deres særlige levevilkår. I skal se en video og læse om tidevandet og fuglene ved Vadehavet. I skal læse om, hvad en beskrivende tekst er, finde informationer om en af Vadehavets fugle og til sidst skrive jeres egen beskrivende tekst om den.

 
Fagtekst:

Tidevand

Ved Vadehavet falder og stiger vandstanden med to meter to gange i løbet af et døgn. Det hedder tidevand. Tidevandet får havets vandstand til at stige og falde på grund af månens tiltrækningskraft. Vi siger, at Månen trækker i havet. Vandet i havet hæver sig dér, hvor trækket er størst. Det skaber to tidevandsbevægelser. De kommer på hver deres side af Jorden.

Månen trækker tidevandetMånen bevæger sig rundt om Jorden i løbet af et døgn. Månens bevægelser trækker tidevandet med sig. Det tager tidevandet 24 timer og 50 minutter at bevæge sig en tur hele vejen rundt om Jorden. ​ 

I dette forløb skal I arbejde med at forberede, udarbejde og fremlægge en projektopgave ud fra overemnet sundhed. I skal selv vælge et delemne, som I skal arbejde med.

I den første del af forløbet skal I arbejde i klassen med forskellige tekster og øvelser. Det skal gøre jer klar til at lave en problemformulering ud fra jeres delemne.

I anden del af forløbet skal I besvare jeres problemformulering og lave et produkt, som I til sidst skal fremlægge.

​I et gruppearbejde er det vigtigt at stole på hinanden. Nu skal I lave nogle øvelser, der skal hjælpe jer til at få et godt samarbejde i gruppen:

-------------------------------------------------

Blindeføreren:

----------------------------------------------------

V

------------------------------------------------

En problemformulering forklarer kort et delemne og indeholder nogle åbne spørgsmål, der kan besvares i en projektopgave. En problemformulering skal laves, inden projektopgaven laves. Problemformuleringen hjælper med at holde fokus i en projektopgave.

Opgave:

Læs to og to teksten Problemformulering, men spring over afsnittet "Fire typer spørgsmål".

2. Tal sammen om, hvad fokusordene betyder.

3. Tal sammen i klassen om følgende spørgsmål:

4. Tal sammen i klassen om problemformuleringen, der er givet som eksempel i teksten:

5. Tal sammen i klassen om, hvad kravene til en problemformulering er. Skriv dem her:

1. Start med at finde jeres ugeplan frem.

2. Brug ugen på at svare på jeres problemstillinger, lave jeres produkt og øve jeres fremlæggelse.

3. Udfyld nu dagsplanen for første dag i fællesskab i jeres projektgruppe.

4. Husk at få vejledning allerede i dag. Det er vigtigt, at I forbereder jer til vejledningerne.

5. Følg op på dagsplanen, inden I afslutter jeres arbejde

Dag 2

1. Udfyld dagsplanen i fællesskab i jeres projektgruppe.

2. Husk at tjekke, om der er noget fra i går, som I mangler at få løst.

3. Forbered jer til vejledning ved at notere spørgsmål, og hvad I har brug for hjælp til.

4. Følg op på dagsplanen, inden I afslutter jeres arbejde.

Dag 3

1. Udfyld dagsplanen i fællesskab i jeres projektgruppe.

2. Husk at tjekke, om der er noget fra i går, som I mangler at få løst.

3. Forbered jer til vejledning ved at notere spørgsmål, og hvad I har brug for hjælp til.

Dag 4

1. Udfyld dagsplanen i fællesskab i jeres projektgruppe.

2. Husk at tjekke, om der er noget fra i går, som I mangler at få løst.

3. Forbered jer til vejledning ved at notere spørgsmål, og hvad I har brug for hjælp til.

4. Følg op på dagsplanen, inden I afslutter jeres arbejde.

Dag 5

1. Udfyld dagsplanen i fællesskab i jeres projektgruppe.

2. Husk at tjekke, om der er noget fra i går, som I mangler at få løst.

3. Forbered jer til vejledning ved at notere spørgsmål, og hvad I har brug for hjælp til.

4. Følg op på dagsplanen, inden I afslutter jeres arbejde.

Evaluering

I dette forløb skal I lære om, hvordan man læser kort, og hvilke signaturer der bruges for at vise, at der fx er en bakke, en sø, en jernbane eller bygninger. I skal læse en tekst om kort og om, hvordan kort er opbygget. Derefter skal I lave forskellige aktiviteter, hvor I skal undersøge kort og finde signaturer. I skal også kigge på luftfoto og selv lave et kort. På kortet skal I indsætte de signaturer, I mener er vigtige, for at jeres kammerater kan bruge kortet.

Tre ting, du skal vide, når du skal læse et kort:

I første del af forløbet skal I tale om, hvad I ved om blod, hjerte og lunger, og om hvordan blodet bevæger sig rundt i kroppen. Derefter skal I læse en tekst, der handler om blodets kredsløb. Når I har læst teksten, skal I lave aktiviteter, som viser blodets kredsløb, men også handler om hjertet og lungernes betydning for blodets kredsløb. Forløbet afsluttes med, at I nærstuderer hjertet. I denne del skal I dissekere et svinehjerte og undersøge, hvordan det er opbygget. Forløbet afsluttes med en evaluering.

1. Gør klar til at tage noter. Det kan enten være med papir og blyant eller i skrivefeltet herunder.

2. Om lidt skal I se programmet ''Hjertet og lungerne''. Mens I ser programmet, skal I svare på en række spørgsmål.

3. Læs spørgsmålene igennem, før I ser filmen.

4. Spørgsmål til ”Hjertet og lungerne'':

5. Åbn programmet via linket.

6. Se programmet, og svar på spørgsmålene undervejs.

Evaluering

I dette forløb skal I lære om skovens fødekæde. I skal læse tekster om fødekædens led og om skovens træer og dyr, og I skal arbejde med teksterne på forskellige måder. I skal blandt andet lave læseguides, notatark og tegne. Endelig skal I lave undersøgelser med svampe og bakterier i petriskåle.

Hver dag udkæmpes der i skoven en kamp på liv og død. For dyrene gælder det om at få den bedste bolig, finde den daglige føde, undgå fjender og beskytte deres unger.

I skoven finder man en masse forskellige dyrearter. Lige fra det største dyr i Danmark til nogle af de mindste. Nogle ser man, andre er gode til at gemme sig, og nogle kommer aldrig frem om dagen. Og her spiller træerne en vigtig rolle. De er nemlig både bolig, gemmested og udkigstårn for dyrene.​

Skriv