Hertil kan CSR-indsatsen også være et godt kommunikativt PR-redskab, fordi det er positiv reklame for virksomheden. Vi har i dag i højere grad at gøre med etiske, bevidste forbrugere end førhen, der sætter pris på ansvarlige virksomheder - og det kan derfor styrke brandets position og kommunikationen at udnytte det aktivt. 

Det er dog også her kommunikationens/PR'ens opgave at sikre sig at både brand og CSR-strategi formidles præcist og målrettet ud til virksomhedens modtagere, kunder, samarbejdspartnere, investorer mv. Det er godt at have en CSR-strategi, men hvor meget nytter det, hvis ingen kender til det? Altså er de tre dele i naturligt samspil med hinanden.

PR er meget andet end blot imagepleje og gratis promovering i medierne, som de fleste nok vil forbinde det med. PR handler i bred forstand om at pleje alle sine stakeholdere gennem vedvarende og systematisk ledelsesinitiativer for at legitimere sig selv som virksomhed.

Man kan indhente viden om sin målgruppe ved at interviewe dem direkte og stille spørgsmål til f.eks. købsadfærd. På den måde kan man lære sin målgruppe bedre at kende og dermed forme sin kommunikation direkte til dem. Man kan også sige, at desto bedre man kender sin målgruppe, desto mere skarpt kan man vinkel ind budskab til netop denne.

Branding handler om at synliggøre noget værdiskabende og rummer meget mere end bare differentiering og synlighed. At arbejde med sit brand er det mest centrale i sin strategiske kommunikation. Grundlæggende brandingovervejelser handler om at gøre sig klart, hvad ens mission er, og hvad der er baggrunden for den. Et brand hænger nøje sammen med, hvordan virksomheden opfattes - altså virksomhedens image. 

Branding dækker især over tre dimensioner: kultur, vision og image (se vedhæftede billede). Kultur er organisationens historie, værdier, normer, traditioner osv. Vision handler om, hvad organisationen gerne vil opnå såvel internt som eksternt materialiseret gennem kommunikationen. Det sidste led, image, handler om, hvordan interessenterne opfatter organisationen. De tre dimensioner skaber i samspil brandidentiteten.

En vigtig praksis inden for branding er det lærende brand, som forsøger at nå ud til en bredere målgruppe end det unikke brand. Det lærende brand går op i at involvere brugerne og skabe nogle rammefortællinger, som brugerne er med til at lave. Et eksempel på det lærende brand er Claus Meyers madunivers, der har en større mission end bare mad. Meyer forsøger at ændre hele madkulturen ved at nå bredt ud med sin branding. Det er samtidig også et godt eksempel på storytelling, som er en vigtig del af det lærende brand. 

Man kan både indhente information om målgruppen på forskellig vis, herunder blandt andet ved hjælp fra:

- Desk research (kvantitativ og kvalitativ).

- Spørgeskemaer (åbne kontra lukkede spørgsmål)

- Undersøgelser 

- Webstatistik / analyse af onlineadfærd

- Observationer/feltstudier

- Fokusgrupper 

Branding er at skabe en overensstemmelse mellem image, identitet og hvordan man ser sig selv. Formålet med et brand er, at differentiere sig, formålet med branding er altså, hvad man gør, når man vil adskille sig fra andre.

 

En brandforståelse er medarbejderenes opfattelse af firmaet, mens ejere/ledere/auktionære har en anden forståelse, en tredje forståelse er en virksomheds mission, vision og mål.

 

Man kan bruge storytelling som en del af sin branding. Man kan bruge det som en del af en strategi, hvor formidling via historiefortælling fungere bedre.