SSA spiller en vigtig rolle i behandlingen af patienter med urinsyregigt.

Observationer:

1. Observere symptomer: SSA'en skal observere og rapportere tegn på inflammation som rødme, hævelse, varme og smerte i leddene.

2. Monitorere medicinindtag: Sikre at patienten tager sin medicin som ordineret, både under anfald og forebyggende.

3. Vurdere bevægelsesfunktion: Under et anfald kan patientens mobilitet være nedsat.

      Pleje:

1. Smertehåndtering: Hjælpe med at administrere smertestillende medicin og sørge for at patienten har ro og hvile under akutte anfald.

2. Livsstilsrådgivning: Rådgive om kost, motion og vægttab for at forebygge nye anfald.

3. Støtte til selvpleje: SSA kan hjælpe patienten med at tage vare på deres daglige aktiviteter, især under akutte anfald, hvor smerterne kan begrænse deres funktionsevne.

Behandling:

1. Medicinhåndtering: SSA'en er med til at administrere medicin som kolchicin eller allopurinol   efter ordination og monitorere for bivirkninger. Som kan været mave-tarmgener som diarré, kvalme og mavesmerter.

2. Støtte ved livsstilsændringer: SSA hjælper med at skabe struktur og støtte til patientens kostomlægning og fysisk aktivitet.

Støtte ved kostomlægning

• SSA kan hjælpe patienten med at forstå de ernæringsmæssige anbefalinger og bistå i planlægningen af måltider, som passer til patientens helbredstilstand. Dette kan involvere opfordring til sundere madvalg, såsom mere frugt og grønt, og begrænsning af sukker og fedt.

•  SSA kan støtte patienten i dagligdagens aktiviteter som indkøb og madlavning, hvor de kan sikre, at patienten vælger sunde fødevarer og undgår usunde snacks.

For at sikre en effektiv behandling af urinsyregigt er det vigtigt, at SSA-observation, understøtter patienten i deres behandling og livsstilsændringer samt sikrer en god dialog med resten af behandlingsteamet. Gennem en helhedsorienteret indsats kan patienten opnå bedre kontrol over deres sygdom og reducere risikoen for fremtidige anfald.

• I stigning (stigende levealder og øget brug af diuretika)

• Tidligere stort set kun mænd - pt. hver 5 pt kvinde).

gigtforeningen

Hvis man enten danner for meget urinsyre eller udskiller for lidt gennem nyrerne, så bliver mængden af urat (urinsyre) i blodet for højt og der kan dannes krystaller, som irriterer leddene, og leukocytterne (hvide blodlegemer / blodets immunceller) igangsætter derfor en inflammation.

1)

Sygehistorien og fundene ved lægeundersøgelsen er ofte typiske. I de fleste tilfælde kommer det akutte anfald i storetåen, men andre led kan blive angrebet. Hos nogle er der betændelse i flere led samtidigt.

Hos langt de fleste opstår der mere end et anfald.

I modsætning til tidligere anbefaler man derfor forebyggende behandling allerede ved første anfald af urinsyregigt.

Ved et anfald ses der hos de fleste en øget mængde urinsyre i blodet. Man kan dog ikke stille diagnosen alene på baggrund af måling af urinsyre i blodet.

2)

Diagnosen

Diagnosen urinsyregigt kan stilles ved at påvise krystaller af urinsyre i væske fra det angrebne led (led væske). En gigtlæge (reumatolog) kan suge led væske ud af leddet med en nål og undersøge led væsken i et specielt mikroskop.

Ved typiske anfald, specielt hos personer med kendt podagra, kan diagnosen dog også stilles uden undersøgelse af led væske.

3)

Undersøgelser

I en blodprøve måles koncentrationen af urat. Hvis der er tale om arthritis urica, er tallet meget forhøjet. Desuden tages en prøve fra led væsken, som bliver undersøgt for uratkrystaller.

Sådan undersøger lægen for urinsyregigt og podagra

Hvis du har symptomer på urinsyregigt, er det vigtigt, at du bliver grundigt undersøgt af en læge.

Hvordan ser leddet ud?

Typisk stiller lægen diagnosen ud fra, hvordan leddet ser ud. Er det rødligt, hævet og voldsomt ømt?

4)

Smerter

Smerter ved urinsyregigt er ofte markante, men kan også vise sig på en mere snigende og ukarakteristisk måde.

5)

Undersøgelse af led væsken

Lægen vil lave en såkaldt led punktur for at kunne stille diagnosen med sikkerhed. Med en kanyle trækkes væske ud af et af de ømme led. Undersøgelsen af led væsken sker i et mikroskop, hvor lægen kan se, om væsken indeholder de karakteristiske, nåleformede urinsyrekrystaller.

6)

Knuder

Hvis man får nogle gullig-hvide knuder på kroppen, kan det være aflejringer (urinsyrekrystaller) af urinsyre (såkaldte tofi). Knuderne sidder ofte på fingrene, på bagsiden af albuen og på øreflippen. Ved toføs urinsyregigt prikker lægen med en nål hul på knuden og suger væsken ud. Herefter undersøges væsken i et mikroskop, som vil afsløre, om den indeholder urinsyrekrystaller.

7)

Blodprøve

På samme måde kan en blodprøve vise, om koncentrationen af urinsyre i blodet er højere end normalt. Forhøjet urinsyrekoncentration kan imidlertid også ses hos mennesker, som aldrig får symptomer på urinsyregigt. Blodprøven er derfor kun et supplement til de andre undersøgelser.

8)

Andre sygdomme

Når lægen er så omhyggelig med at undersøge væsken for indhold af urinsyrekrystaller, er det for at udelukke andre sygdomme.

Et rødt, smertende og hævet led kan også skyldes en infektion i leddet, som kræver en anden behandling.

Ved mistanke om urinsyregigt må man desuden overveje, om det i stedet kunne være slidgigt. Ved slidgigt i f.eks. et af storetåens led eller et knæled kan symptomerne i nogle tilfælde minde om urinsyregigt.

• Arvelig nedsat evne til at udskille urinsyge

• Ubalance mellem produktion og evnen til at udskille urinsyge.

• sygdomme i nyrerne.

Desuden ses artritis urica hos mennesker med øget celleomsætning (fx psoriasis, kroniske blodsygdomme og patienter, der starter i kemoterapi).