https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8 Made with ♥ en-us 2016-10-05 10:42:54 UTC 2016-10-05 11:21:08 UTC hello@padlet.com miax5226 https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128435249 Nyere tid

Generelt var den negative fremstilling af korstogene også i nyere tid længe den dominerende tendens inden for historieskrivningen.

Samme tid mente historikeren S. Runcimans også at korstogene havde forvandlet islam til en voldelig religion “Endnu mere skadelig var den hellige krigs indflydelse på islams ånd”]]> 2016-10-05 11:02:08 UTC https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128435249 miax5226 https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128436036 I romantikken i 1800-tallet ses en vis reaktion mod oplysningstidens negative syn på korstogstiden. Den franske forfatter Chateaubriand (levede 1768-1848) forsvarede således korstogene som en defensiv kristen respons mod en aggressiv muslimsk fjende - et tiltag der forsvarede civilisationen mod barbariet.
Men denne positive vurdering af korstogene var ikke enerådende, hvis man ser på 1800-tallets romantiske ridderromaner. Faktisk kom et af de vigtigste bidrag til skabelsen af en stærk negativ opfattelse af korstogene fra romanforfatteren Walter Scott (levede 1771-1832).
I ridderromaner Ivanhoe (1820) og især i The Talisman (1825) tegnede Scott - forfatteren - et dystert billede af korstogene og korsfarerne.
Korsridderordenerne som fx tempelridderne, fremstilles i romanerne oftest som ondskabsfulde og fordomsfulde fanatikere.
På nær Richard Løvehjertes beskrives korstogslederne som uciviliserede barbarer.
Desuden ser man også i 1800-tallet en romantisk fortsættelse af ‘den litterære maurofili’, der nu blev en del af verdenslitteraturen.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev forestillingen og det muslimske Spanien som en civilisatorisk guldalder ikke blot godtaget af vestlige akademikere som fx Lane-Poole, men ligeledes udbredt til den muslimske verden gennem tyrkiske og arabiske oversættelser af de europæiske romaner og populære europæiske historie - og rejseskildringer med samme tendens.

]]> 2016-10-05 11:06:31 UTC https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128436036 miax5226 https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128436824 Oplysningstidens fremstillinger af korstogene og forholdene i Spanien byggede videre på disse tendenser (Saladins ædle karakter og korsfarernes fanatisme og intolerance blev fremhævet). Denne tendens lå i forlængelse af oplysningstidens generelle anti-kirkelige indstillinger samt en tilbøjelighed til på bekostning af den kristne kulturarv at fremhæve det, som man opfattede som andre kulturers civilisatoriske fremskridt.
Et bidrag hertil var oversættelsen af Baha ad-Din ibn Shaddas (levede 1145-1234) biografi om Saladin til latin i 1732. Baha ad-Din var nær ven af Saladin og en af hans mest betroede rådgivere, og hans biografi var med til at styrke Vestens positive syn på Saladin.
En tysk filosof (G.E. Lessig, levede 1729-1781) tildelte Saladin en af hovedrollerne i sit berømte skuespil Nathan den Vise, hvor Saladin fremstod som en tolerant og barmhjertig hersker.
Den franske oplysningsfilosof Voltaire (levede 1694-1778) så også positivt på Saladin, mens han beskrev korstogene som udtryk for “et epidemisk raseri, der varede to hundrede år, og som altid var præget af enhver form for ondskab, perfiditet og udskejelse samt enhver form for dumhed, som den menneskelige natur er i stand til at besidde”
I samme tone som Voltaire anslog en anden af de store franske oplysningsfilosoffer, Diderot (levede 1713-1784), der mente, at korstogsperioden var “en tid præget af det dybeste mørke og den største dumhed,[...] der tiltrak en betydelig del af verden til et lille ulykkeligt land for at skære halsen over på indbyggere og erobre en klippetop, der end ikke var en dråbe blod værd”
Den samme konklusion nåede den skotske filosof og historiker David Hume (levede 1711-1776), der mente at korstogene var “det mest vedvarende monument over menneskelig dumhed, der indtil nu er forekommet i nogen tidsalder eller nation”
Også den engelske historiker Edward Gibbon (levede 1737-1794), der så korstogene for at være et udtryk for gejstlighedens barbariske fanatisme, overtro og absurditet, der var med til at bremse Europas udvikling.

]]> 2016-10-05 11:10:58 UTC https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128436824 miax5226 https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128436945 Der ses ligeledes en anden tendens, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved hele korstogsbevægelsen legitimitet, især fra protestantisk side.

]]> 2016-10-05 11:11:46 UTC https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128436945 miax5226 https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128437171 Saladin beskrives ligeledes positivt. Boccaccio indfletter desuden Saladin i sin genfortælling af en ældre allegorisk middelalderfortælling om forholdet mellem de tre religioner: jødedom, kristendom og islam, hvori der berettes om “tre sønner (de tre religioner), der i stedet for at arve deres fars (Guds) ene ring, arver tre identiske kostbare ringe uden at være i stand til at afgøre, hvilken ring der er den oprindelige og ægte. Hermed er de heller ikke i stand til at afgøre, hvem af dem, der er den sande arving (dvs. besidderen af den sande religion)”

]]> 2016-10-05 11:12:54 UTC https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128437171 miax5226 https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128437371 1200-1300-tallet
Allerede her ser man omvendt en stadig stærkere tendens til at fremhæve især Saladin, kurdisk hærfører,som en værdig modstander, der besad ridderlige karaktertræk. 



]]> 2016-10-05 11:14:05 UTC https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128437371 miax5226 https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128437550 Korstogene blev hovedsageligt opfattet som en slags forsvar og som et nødvendigt svar på en muslimsk trussel. Korstogene var altså den nødvendige “redningsplan” når det kom til de hellige områder som muslimerne havde overtaget.]]> 2016-10-05 11:14:57 UTC https://padlet.com/miax5226/wmteyxd84wz8/wish/128437550