Folkeskolens historie samt lovgrundlag by Emilie Elise Rasmussen https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf Med afsæt i hjemmesiden danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/alle-tiders-skolelove-skolelovgivning-1521-2014/?no_cache=1&cHash=a5e55937e748c11c0b0a73d0ae8d362b en-us 2022-05-17 18:20:09 UTC 2022-06-14 17:06:04 UTC hello@padlet.com Christian 2.s Landlov af 1521. EmilieRasmussenucsyd https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218638955 Jeg mener denne periode er central fordi tanken om skolegang blev en realitet. Iøvrigt er det interessant at se på hvordan skolegangen var bygget på et kristent grundlag, og den kristne lære var noget der skulle undervises i.
Christian 2. tog initiativ til, at den bredere befolkning skulle modtage undervisning. Loven tiltænkte vel at mærke frivillig skolegang - ikke undervisningspligt. Præster og degne skulle undervise børn på landet i den kristne lære samt læsning, skrivning og regning, mens loven lagde op til, at borgerne i købstæderne oprettede skoler eller hjemmeunderviste deres børn. Dette fortæller også noget om hvor meget den kristne tro spillede en rolle i det daværende samfund.]]> 2022-06-12 15:53:41 UTC https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218638955 Christian 6.s ambitiøse forordning 1739 - obligatorisk skolegang. EmilieRasmussenucsyd https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218639087 Jeg synes denne periode er central fordi det går fra frivillig skolegang til at blive obligatorisk (dog kun for en bestemt aldersgruppe) Men skolegang blev et statsligt projekt, og den kristne tro spillede stadig en central rolle.
Skoleloven i 1739 indførte regulær skolepligt for den brede befolknings børn, og undervisningspligt for børn fra mere privilegerede familier. Loven blev til i sammenhæng med konfirmationsforordningen fra 13. januar 1736. Forordningen fra 1739 stillede som den første danske skolelov krav om obligatorisk skolegang for alle børn fra 5-6 år – piger og drenge, rig og fattig. Med forordningen blev skolehold fastslået som et statsligt projekt, der skulle sikre forberedelse til den samtidige forordning om obligatorisk konfirmation, og undervisningen blev indlejret i landets kirkeorganisation. Igen ser man hvordan den kristne tro spillede en rolle, og Christian 6. var også selv dybt religiøs, og derfor var loven højst sandsynligt også farvet af hans egne religiøse overbevisninger.]]> 2022-06-12 15:54:02 UTC https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218639087 Anordningerne fra 1814 - Danmarks første reelle første folkeskolelov. EmilieRasmussenucsyd https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218639418 Her er den relevant i forhold til dannelsesbegrebet, som jeg har beskæftiget mig en hel del med på læreruddannelse ind til videre, og det er interessant at se hvordan essensen var at danne gode kristne borgere bl.a. Igen spiller den kristne tro en stor rolle her.
Skolelovene fra 1814 fastslog, at der på landet var skolegang hver anden dag, i byerne hver dag, og ferierne var tilrettelagt ud fra landbrugets behov for børnenes arbejdskraft. Mens indhold og omfang af de tre love varierede, var den overordnede formålsformulering vedrørende børnenes skolegang i essensen den samme, nemlig først og fremmest at danne gode kristne, herefter nyttige og loyale borgere.]]> 2022-06-12 15:54:43 UTC https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218639418 1937-loven. EmilieRasmussenucsyd https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218640245 Denne periode er interessant fordi der sker noget ret ændrende, og den kristne tro er ikke lig med dannelse mere.
Det er relevant at inddrage 

Grundtvig, N. F. S. (1965). De Christelige Livstegn - Skrifter i Udvalg i denne sammenhæng, da 1937-loven brød med alle hidtidige formålsformuleringer, der betonede at skolens opgave først og fremmest var at danne gode, kristne borgere. Nu blev kerneformålet at udvikle barnets evner og personlige egenskaber. Kristendommen blev som noget nyt udelukkende nævnt i forbindelse med selve kristendomsundervisningen. Grundtvig var netop ikke af den overbevisning af skolen skulle bygge på et kristeligt fundament, selvom Grundtvig oprindeligt selv var præst.

]]> 2022-06-12 15:56:42 UTC https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218640245 1958-loven. EmilieRasmussenucsyd https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218640511 En ny skolelov blev til, og jeg har taget denne med, fordi der opstår nye mulighed for uddannelse qua folkeskolen af 1958.
Folkeskoleloven af 1958 afløste 1937-loven. Stridspunktet var var spørgsmålet om den udelte skole. Resultatet blev en aftale mellem Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre. Folkeskoleloven af 1958 førte således til mellemskolens afskaffelse og land- og byskolernes ligestilling. Folkeskolen omfattede nu en 7 eller 8-årig hovedskole, der kunne suppleres med en 8./ 9. klasse eller en tre-årig realafdeling.]]> 2022-06-12 15:57:19 UTC https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218640511 1993-loven. EmilieRasmussenucsyd https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218640838 Folkeskolen bliver nytænkt med glimt af den forhenværende formålsparagraf fra 1975-loven. Der bliver indført nye fag, som er yderst relevante, og der bliver tænkt mere projektorienteret. Jeg har valgt denne periode, fordi det er interessant at tværfaglighed og projektarbejde bliver implementeret.
Folkeskoleloven af 1993 erstattede 1975-loven, og den ændrede folkeskolen på væsentlige områder, selvom mange af formuleringerne fra den foregående formålsparagraf fik lov at gå igen. Med 1993-loven blev opdelingen af eleverne i udvidet kursus og grundkursus afskaffet til fordel for det nye begreb 'undervisningsdifferentiering'. Enhedsskolen var hermed en realitet. De nye fag natur/teknik og samfundsfag indførtes, og engelsk blev introduceret fra fjerde klassetrin. Yderligere blev der stillet krav om tværfaglighed samt projektarbejde, herunder en obligatorisk projektopgave på 9. og 10. klassetrin, mens det ugentlige timetal blev hævet.]]> 2022-06-12 15:57:54 UTC https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218640838 Loven fra 2009. EmilieRasmussenucsyd https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218641000 Det er interessant at loven fra 2009 bliver ændret fra 1993-formålsformuleringen som sigtede mod kundskaber og færdigheder, der skulle medvirke til elevens "alsidige, personlige udvikling", men i loven fra 2009 handler det om at målrettet mod elevens videre uddannelse og lysten til at lære mere. Altså der bliver gjort et opgør med den "traditionelle" måde at tænke folkeskole, men samtidig bliver folkeskolen lig med = øget konkurrenceevne, og det er blevet stærkt kritiseret af bl.a. Rømer. (Se længere nede for perspektivering.)

De nye tiltag omfattede blandt andet en forøgelse af timetallet, øget opmærksomhed mod indskolingen og styrkelse af evalueringen af eleverne, mens obligatoriske prøver og nationale test blev indført som pædagogisk redskab. Der blev desuden indført bindende mål ('Fælles Mål'), mens prøvefagene blev udvidet til at omfatte naturfag, historie, samfundsfag og kristendom. Fortrolighed med dansk historie blev som noget nyt skrevet ind i selve formålsparagraffen for folkeskolen.

Selve folkeskolelovens formålsparagraf skiftede karakter i starten af det nye årtusinde. Således blev den præciseret ved en lovændring i 2006. Mens 1993-formålsformuleringen sigtede mod kundskaber og færdigheder, der skulle medvirke til elevens "alsidige, personlige udvikling", rettede den nye formulering sig målrettet mod elevens videre uddannelse og lysten til at lære mere. Formålsformuleringen løsnede dermed op for det traditionelle danske dobbelte formål: at skolen skulle både danne og uddanne. Vægten lå nu øjensynligt på uddannelse, mens argumentationen herfor skulle findes i 'globalisering' og krav om øget konkurrenceevne.

Perspektiveringer fra teksten Rømer (2017) om folkeskolens formål: Ifølge rømer er der nogle "misere", og der er betydningsslag som er oversete, og Rømer argumenterer i den grad for at folkeskolens oprindelige formålsparagraf er glemt i praksis (læs: de aktuelle reformer). Vi har en splittet skolelov, og den konkrete skolelov er eftersigende udviklet i et opgør med det oprindelige formål.]]> 2022-06-12 15:58:12 UTC https://padlet.com/EmilieRasmussenucsyd/wjxnci3c1iibxdaf/wish/2218641000