<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Genrekarakteristika: Krigsfilm by Nicolai Risskov Rasmussen</title>
      <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx</link>
      <description>Forløb om krig i me1 17/18</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-01-09 08:08:48 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-10-24 22:10:28 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Opgave</title>
         <author>nico806j</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219629665</link>
         <description><![CDATA[<div><em>Lav forklaringer til hvert begreb, som er formuleret i jeres eget sprog - og som indeholder et konkret eksempel fra Platoon til illustration (hvis muligt). <br><br>Vælg en i gruppen, der kan fungere som redaktør, der kritisk gennemlæser og tilretter begrebsforklaringerne, hvis det bliver nødvendigt.</em><br><br><strong>Anders, Ida, Mark : </strong><br>Dokudrama<br>Krigsfilmens to hovedtendenser<br>Den store og lille historie<br><br><strong>Danny, Josefine, Abison:    </strong><br>Rikke Schubarts genredefinition af krigsfilm<br>Undergenrer<br>Genremarkører<br><br><strong>Fie, Jon, Patrick, Lasse:     <br></strong>Konfliktstof<br>Temaer<br>Arenaer<br>Persongalleri<br><br><strong>Glenn, Mathias, Adam:    <br></strong>Krigsfilmens æstetik<br>Filmiske virkemidler<br>Autenticitetsmarkører<br>Symbolik</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:10:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219629665</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Dokudrama</title>
         <author>idasblad</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630349</link>
         <description><![CDATA[<div>Hvis filmen er baseret på en sand historie kaldes den dokudrama (dramatisering af noget dokumentarisk) Filmen er ikke en dokudrama, fordi den lille historie er opdigtet, hvorimod den store historie er sand.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:13:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630349</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danny, Josefine og Abison</title>
         <author>abis0007</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630351</link>
         <description><![CDATA[<div><br><strong>Rikke schubarts genredefinition af krigsfilm</strong> </div><div>Hun stiller 3 krav op for krigsfilm </div><ul><li>Uniformerede soldater skal kæmpe mod hinanden </li><li>Filmen skal fortælle om en gruppe soldater, der enten bliver sammentømret eller opløst som gruppe </li><li>Filmen skal foregå fra 1. verdenskrig og fremefter</li></ul><div>I filmen Platoon optræder alle 3 krav. Man ser gennem hele filmen kampe mellem uniformerede soldater og også hvordan deres forhold er til deres gruppe.  </div><div><br></div><div><strong>Undergenrer</strong></div><div>Beredskabsfilm:</div><div>Vil give en moralsk oprustning af en nuværende krigssituation. </div><div><br></div><div>Combatfilm:</div><div>Combarfilm fokusere på  kampscener og store slag. </div><div><br></div><div>Vetfilm: </div><div>omhandler krigsveteraner og deres tilværelse før, under og efter krigen</div><div><br></div><div>Antikrigsfilm:</div><div>Antikrigsfilm har for det meste en kritisk holdning til krig. Det kan tydeligst kendes på at der ingen der vinder krigen. Sotdaterne er desillusionerede og kan ikke se formålet med deres kamp.</div><div> </div><div><strong>Genremarkør:</strong> </div><div>Genremarkører er en betegnelse for de træk i en film, der er med til at signalere, hvilken genre den</div><div>tilhører, Det kan for eksempel være træk, der stammer fra filmens tematik,</div><div>æstetik eller ikonografi.. </div><div> </div><ul><li>Rekvisitter og symboler går igen fra film til film, som eksempelvis våben,flag, mititærkøreløjer, militære beklædningsgenstande eller typiske Locations</li><li>Handler filmen om krig, viser den krig på bestemte genkendelige måder, Fx. med combatscener optaget med håndholdt kamera, dynamiske travellings, kælkede linjer og forstærket reallyd. </li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:13:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630351</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hovedtendenser</title>
         <author>idasblad</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630443</link>
         <description><![CDATA[<div>Den ene viser krigens grusomhed og den anden dyrker krigen som f.eks. et eventyr. Filmen viser den negative side ved krig, eller den grusomme side. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:13:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630443</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den store historie</title>
         <author>idasblad</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630497</link>
         <description><![CDATA[<div>Den store historie omhandler krigen og de beslutninger der træffes på højeste niveau</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:14:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630497</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den lille historie</title>
         <author>idasblad</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630533</link>
         <description><![CDATA[<div>Den lille historie handler om samfundets mindste enheder, enkeltindividet og familien. Den lille historie vil være de mennesker vi kommer tæt på i filmen (en gruppe soldater eller en enkelt person). Den lille historie dominerer mest i filmen, fordi der er fokus på gruppen af soldater og enkelte personer. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:14:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630533</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Konfliktstof</title>
         <author>patr9259</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630697</link>
         <description><![CDATA[<div>Kampen mod "fjenden"<br>Kampen om at overleve/vinde<br> Etik = er de uskyldige?</div><div><br> </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:15:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630697</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Krigsfilmens æstetik og filmiske virkemidler</title>
         <author>glen0566</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630810</link>
         <description><![CDATA[<div>I krigsfilm bliver der brugt mange virkemidler som har til formål, at give seeren følelsen af det kaos der foregår under krig. Det kan fx være et håndholdt kamera, Kælkede linjer og ofte vil man se travellings som er når kameraet følger en af soldaterne. Lyden fra skud vil oftest være forstærket for at give seeren fornemmelsen af selv at være der. Klipnings tempoet er for det meste højt når soldaterne er i kamp for at skabe en hektisk stemning. Man vil oftest også støde på super nær billeder af soldaternes reaktioner på hvad der sker omkring dem. Under et bagholdsangreb i filmen Platoon ser man tydeligt det høje tempo i klipningen og de mange super nær billeder af soldaternes reaktioner .</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:15:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630810</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Temaer</title>
         <author>patr9259</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630988</link>
         <description><![CDATA[<div> Tab <br>Angst<br>Frygt<br>Mod<br>Pligt </div><div>Kammerater<br>Broderskab - dette kan man se ved det sammenhold der er i de små “grupper” eksempel: sammenholdet i Elias grupper og sammenholdet i Barnes gruppe.</div><div> </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:16:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219630988</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Arenaer</title>
         <author>patr9259</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219631347</link>
         <description><![CDATA[<div>Jungle<br>Slagmark<br>Basen<br>Træningslejren<br>Hjemme hos konen/kæresten</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:18:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219631347</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Filmiske virkemidler</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219631485</link>
         <description><![CDATA[<div>I nyere krigsfilm, er der en række filmiske virkemidler, vi kan forvente at se. Især i kampscenerne, hvor vi ser gennem et håndholdt, rystet kamera, kælkede linjer og travellings der følger soldaterne er hvad man oftest ser. Også forskudt normal-perspektiv, hvor kameraet er på niveau med soldaterne, der ligger i skjul for kugleregn, det er virkemidler, der er gode til at understrege deres oplevelse af krigens kaos. F.eks. i Platoon, hvor vi ser Charlie Sheen i skyttegraven midt i krig, hvor man følger ham løbe op af skyttegraven imod fjenden, imens han skyder op til flere af dem i løbet.<br><br>På lydsiden vil forstærket reallyd af fx skud være moodskabende, altså de får skabt en stemning af krig. underlægningsmusik og evt. subjektiv lyd, der giver os en fornemmelse af, hvordan soldaterne hører krigen. Fx i platoon, hvor Charlie Sheen vågner op efter en voldsom krig midt i junglen, hvor han åbner øjnene og høre skovens lyd, fugle der synger. Det giver en god fornemmelse af hvordan han har haft det da han vågnede.  <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:18:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219631485</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Persongalleri</title>
         <author>patr9259</author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219631588</link>
         <description><![CDATA[<div>Krigsfilms personer er ofte præget af mandlige karakterer, både som under/overordnede, og i forskellige delinger og regimenter.<br>Der kan forekomme kvinder i disse film hvis vi får lov at se hjem til soldaternes familie.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:19:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219631588</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Krigsfilmens æstetik </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219631763</link>
         <description><![CDATA[<div>Tempofyldt klipning kan understrege en dramatisk situation og en subjektiv synsvinkel, brug af såkaldt point of view, viser os hvordan de involverede ser situationen, idet vi følger den gennem deres øjne. Vi kommer helt tæt på soldaternes følelser i nære eller ultranær billeder, hvilket gør filmen mere livagtig. <br><br></div><div>Med perspektivbrugen kan vi få et indtryk af personernes indbyrdes relationer gennem de magtpositioner, som fx. fugle- eller frøperspektiver kan udtrykke. Disse filmiske virkemidler bruges til at skabe en indlevelse i filmes personer og handling ved at prioritere en rå og realistisk gengivelse af krig.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-09 08:20:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/nico806j/wg2stbxgtktx/wish/219631763</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
