Forældrene af den arbejdende klasse kunne, mens de var på arbejde, henbringe deres børn og vide dem sikre under opsyn”.

I 2007 blev den officielle betegnelse ændret til ’dagtilbud’, og med dagtilbudsloven blev temaerne om forebyggelse og inklusion understreget – inden for det almene pædagogiske dagtilbuds rammer. Med loven blev dagtilbuddenes formål særligt at gøre en tidlig indsats og derved ”forebygge negativ social arv og eksklusion”.

Det første asyl i Danmark blev åbnet i København i 1828. Det blev oprettet af det Det Kvindelige Velgjørenhedsselskab efter flere års forberedelser.

Selskabet ville skabe ”et tilflugtssted, hvor forældre af den arbejdende klasse kunne, mens de var på arbejde, henbringe deres børn og vide dem sikre under opsyn”.

Udover opsynet skulle børnene vænnes til orden og renlighed, og de lidt ældre børn skulle lære at læse og strikke. Asylet optog børn mellem to og syv år.

I 1830 var der optaget 100 børn og mange nye asyler kom til i resten af århundredet. Ved en optælling i 1905 fandtes der 126 asyler i Danmark.

De første 40-50 år var selskabet en relativt lukket kreds, men fra 1870’erne blev selskabet et bredere forum, hvor skolelærere og pædagogisk interesserede kunne drøfte fx undervisningsmetoder, skolelovgivning og pædagogiske forsøg.

Hedevig Bagger blev uddannet lærerinde i 1873 og underviste på pigeskoler i København mens hun studerede fransk på universitetet.

I 1879 blev hun gift med skolebestyrer Sophus Bagger, og sammen fik de en markant betydning for udviklingen og udbredelsen af børnehaver i Danmark og for uddannelse af pædagoger.

I 1880 åbnede Hedevig Bagger en børnehave på grundlag af Frøbels teorier på sin mands skole. Her underviste hun desuden de unge piger, hun havde som hjælpere i børnehaven. Det blev starten til Frøbelseminariet (1904).

Sammen med socialdemokratiske kræfter formede hun de følgende årtier tanken om en folkebørnehave, som også blev baseret på Frøbels teorier, men tilpasset danske forhold. Hedevig Bagger og hendes mand var centrale i udbredelsen af Frøbels teorier og udgav bl.a. bogen Den Danske Børnehave.

 

I de efterfølgende år blev bestemmelsen evalueret og en række udviklingsprojekter igangsat, bl.a. projektet Kvalitet i Dagtilbud (KiD) i 2000. KiD førte til udgivelsen af SØLV-guiden (2003) der rummede eksempler på viden og praksis.

Samme år indførtes ved en ændring af Serviceloven obligatoriske pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud, ud fra et ønske om at sikre systematisk og synligt arbejde med læring i dagtilbuddene.

Reformen bragte pædagogerne ind i skolernes undervisning for at skabe trivsel og medvirke til understøttende undervisning, men reformen var også en udfordring til skolebørnenes fritidstilbud, nu hvor fritiden blev mindre, efterhånden som skoledagene blev længere.

Mange pædagoger så det som en stor fordel at kunne bidrage til skolens undervisning, men samtidig blev der formuleret en bekymring for, hvad de længere skoledage ville betyde for udvikling af fritidspædagogikken, og for om de eksisterende klubber overhovedet ville kunne overleve – og om børnene overhovedet ville få nogen fritid tilbage efter reformens start.